Tur til Ghana #8: I regnskovens top.

Vi stod tidligt op for ikke at bruge for meget af dagen på at køre fra Accra til Kakum Nationalpark hvor dagens tur gik. Alligevel endte vi i noget nær trafikkaos hele vejen ud af byen. I trafikken i Ghana er der få regler der gælder: Kør! Kom først! og brug hornet! Jeg sad mange gange med truende hjertestop og et brændende ønske om at vores lokale chauffør virkelig vidste hvad han lavede. På den tosporede hovedvej kunne vi pludselig se en taxi komme bagfra, masende op igennem de to rækker af biler i den kilometerlange kø. Først tænkte jeg at det bare var endnu et vildt element i trafikken hernede, men hurtigt stod det klart det var mere end det. Foran den vildt dyttende taxi løb to mænd med vilde ansigtsudtryk og gjorde opmærksom på at de øvrige trafikkanter skulle gøre plads så taxien kunne komme igennem. Da den var kørt forbi sad vi alle med en klump i halsen og bankende hjerte. Inde i taxien sad en kraftigt blødende mand, der i smerter kastede sig rundt på bagsædet samtidig med at en anden forsøgte at holde ham i ro. Da der ikke er nogen ambulancer, er taxier alternativet og dythornet er deres blink og sirener. Chaufføren fortalte hvor det nærmeste hospital lå og det var usikkert om han ville klare den. Synet af manden der vred sig voldsomt og hans blodige skjorte prægede os alle og vi sad længe forstenede af oplevelsen. Flere gange i løbet af dagen faldt vores snak igen på ham.

Efter at være sluppet ud af køen og kørt yderligere nogle timer gennem smuk natur og primitive landsbyer kom vi til Kakum Nationalpark. En 357 km2 stor regnskov. Turen ind i skoven foregik med guide og de første femten minutter var på jorden via en sti der blev mindre og mindre imens den bevægede sig op ad en skråning. På toppen var en stor platform og resten af turen foregik via syv lange hængebroer mellem regnskovens høje træer, så vi ville komme til at gå i 20-40 meters højde.

Fra første skridt forsvandt min højdeskræk og blev i stedet erstattet af en fascination af den smukke udsigt. Følelsen af at gå på den tynde gyngende bro så mange meter over den frodige natur og konstant lade øjnene skifte fra det ene enestående indtryk til det næste, overskyggede al frygt. Høre de mange lyde fra regnskovens dyb langt under os eller bare stå og kigge ud over den enorme regnskov til den forsvandt i en dis i horisonten. Se hvordan den voksede vildt op og ned ad bjergene som et grønt tæppe, kun brudt af høje træer der stolte lod deres spinkle kroner skyde frem i luften over den tætte bevoksning.

Mine vildeste forestillinger havde ikke placeret en regnskov i Ghana, men skal love for det var tilfældet. For min skyld kunne den canopy-walk vi var på, have været meget længere og ført os længere rundt i regnskoven. Oplevelsen er svær at beskrive, men mine øjnes oplevelser vil sidde printet mange år og vil fortsat kunne frembringe smil på læberne. Bringe mig drømmende tilbage til da jeg gik rundt i regnskovens top på små hængebroer.