fredag den 4. marts 2011

Barcelona #1: De charmerende kontraster.

Forårssolen trængte gennem på Barcelonas store pladser og brede gader, men i byens mange smalle stræder og gyder hang den kølige luft fast i skyggen. Nogle træer stod stadig nøgne, ved siden af eksotiske træer og palmer med grønne blade. Som det kolde Europa der mødte de sydlige himmelstrøg.


Men netop mixet mellem kontrasterne, var noget af det der slog mig mest på gåturene rundt i byen. Ikke så meget i vejret eller naturen der er overalt i byen, selvom de to underbyggede, men derimod kontrasten mellem det nye og det gamle. Byens gamle utrolige bygninger side om side med nye moderne bygninger. Uden at det ene skygger for det andet. Derimod er respekten for både den gamle historie og tidens udvikling bevaret på fineste måde. De gamle bygninger med historierne siddende som et tykt lag på de gamle mursten, de utallige charmerende altaner og helt utrolige kunstneriske detaljer, former og udsmykninger på facaderne. Ved siden af arkitektoniske udfoldelser med plads til nye og kreative tanker, som vidnesbyrd på at fremtiden ligger åben.


Bydele med små smalle brostensbelagte gyder mellem gamle huse, hvor roen får lov til at dominere. Store smukke træporte, der åbner op til små hyggelige gårde eller store majestætiske trapper der går op i husene. Døre og vinduer i mørkt træ der træder smukt frem i kontrast til de sandfarvede huse. Vasketøj der hænger på tværs i mørket mellem de tætte huse. De mest utrolige gadelamper i sort stål og hvide glaskugler der hænger i gaden som lysekroner i en festsal. På murene er der malet små malerier og lavet smukke mosaikker. Et par gader derfra ligger så moderne bygninger med store forretninger og glasfacader. Travlhed og trafik. Som man kender de fleste storbyer. Men overgangen er så elegant og betagende. Som modeforretningen i et stort gammel palæ, der har valgt ikke at ødelægge facadens æstetik med skilte, men i stedet lavet lysshow på store LED-skærme hvælvingen indenfor porten.


Gamle statuer med lokale og nationale helte står tronende på flere pladser, men lidt derfra har Roy Lichtenstein med sin tegneserie-tankegang fået lov til at slå sig løs med en stor skulptur. I det hele taget er kunsten og kreativ tankegang ikke til at komme udenom i Barcelona. Luften emmer af det overalt hvor man kommer rundt. Skulpturer og statuer er at finde i hele byen. Bygningerne er mange af dem i sig selv kunstværker. Gamle som nye. Hvor mange storbyer har ligegyldigt graffiti der ødelægger, er mange af de store metalskodder for Barcelonas butiksvinduer dekoreret med kreative tegninger og malerier. Gadekunstnere i alle afstøbninger står tæt ned langs Ramblaen og underholder dagens publikum. Veje, de mange promenader og gangbroer er alle en fryd for øjet, den måde de falder ind med omgivelserne, uden at forsvinde i selvsamme.


Som Rambla de Mar, broen der krydser havnen uden at forstyrre helheden, men derimod med sin mørke træbelægning og næsten svævende bølgede hvide metalbjælker, båret oppe af glasruder, falder ind i det maritime miljø med perfektion. Bænke og små sidepromenader på broen, hvor folk nyder udsigten over vandet og de skulpturer der nærmest står på havnebassinets vandspejl, giver en afslappet og hyggelig atmosfære. Barcelonas placering ved vandet kan mærkes som en integreret del af byen. Med den salige ro kun havet kan fremkalde.


Langs havnen og gennem byen er der flere åbne pladser og promenader der kun indbyder til liv og udendørsaktiviteter. Som lange årer af liv, luft og natur der strækker sig gennem byen på må og få. Hvor unge som ældre kommer kørende på bycykler, rulleskøjter eller skateboard. Fyre i jakkesæt der foretrækker skateboardet fremfor bilen. Unge der har fået plads inde i byen til at lege og udfolde sig. Parker hvor en far med en bog i den ene hånd skubber datteren på gyngen med den anden og en bedstefar får barnebarnet i den anden ende af vippen til at grine med hele ansigtet.


Med al den kreativitet omkring sig når man går rundt i Barelona er det svært ikke at blive inspireret til positive tanker. Livet i gaderne er smittende med al sin energi og de mange aktiviteter udendørs. At Barcelona samtidig er en by med historie drivende gennem gaderne, træer og palmer i bybilledet og blomster og planter på de fleste altaner, som en masse små svævende haver i byen, gør bare byen endnu mere charmerende og hyggelig at være i.


- Ja, har ikke nævnt Gaudi i dette indlæg, men bare rolig han er ikke glemt. Langt fra.