Nepals helligdage kan være svære at finde rundt i. Der er mange! Nogle bliver vurderet højere end andre, forskelligt alt efter hvem du spørger. Enkelte dage kan få byen til at lukke helt ned og andre bemærker man næsten ikke. Men uanset anledningen er der ingen tvivl om at helligdage og særlige festivaler er langt mere betydningsfulde end vi er vant til hjemme i Danmark.
I fredags var en af de mere “usynlige” af slagsen. Det var dagen hvor nepaleserne velsignede deres huse og biler. Bilerne fra kontoret skulle på skift ind og velsignes, hvorefter de blev pyntet med røde og hvide bånd forest, som symbol på at bilen nu var velsignet. Samme røde og hvide flag og bånd hang over hele byen.
Ugen før spærrede kvindernes dag hele byen af. Festklædte kvinder i røde sarier var overalt i byens gader. Især koncentreret omkring byen hinduistiske templer.
I dag var det Indra Jatra Festival der fyldte byen. Noget der heller ikke gik helt så ubemærket hen. Tværtimod er det en af de helt store festivaler i byen. Festivalen hvor den levende gudinde Kumari kommer ud af sit hus på Kathmandu Durbar Square. Festen hvor høstens guder fejres og hyldes.
Store dele af byen summede af at noget var i vente. Ikke mindst forstærket af de utrolig mange kampklædte politimænd, der stod over det hele omkring den gamle del af byen. De stod tæt langs vejene, flere veje var spærret af og der var usædvanligt, selv for Kathmandu, mange mennesker på gaden. De fleste gående i én retning. Nemlig mod området omkring Durbar Sq.
Vi selv fandt plads på pladsen foran det gamle kongepalads. Så langt politiet ville lade os komme frem. Pladsens paladser og templer var alle blevet malet og pyntet til den specielle årlige begivenhed. Et stykke derfra i den anden ende af pladsen sad og stod hundredevis af farvestrålende festklædte nepalesere tæt i håb om at komme så tæt på Kumari som muligt. Noget der måske kun sker én gang i løbet af et liv. Stemningen på pladsen var positivt stemt. Alle glædede sig til den store begivenhed. Alle landets prominente personer begyndte ligeledes at indfinde sig omkring de historiske bygninger ved Kumaris hus.
Festlighederne begyndte med høje tilråb og tre store trævogne blev kørt frem for at køre Kumari rundt, da hun ikke må røre jorden. Desværre stod vi for langt væk i folkemængden til, at vi kunne se så meget af festlighederne. Selv ikke på skuldrene af hinanden var det nemt at se hvad der foregik. Men stemningen var ikke til at tage fejl af. Det var uden tvivl fest i luften og alle strakte hals og tæer for at komme så tæt på som muligt.
Da selve ceremonien var overstået, Kumari tilbage i hendes hus og alle de prominente gæster eskorteret ud igen, kunne vi komme tæt på pladsen hvor festlighederne var foregået. Stemningen var stadig præget af festen og overalt omkring os var der mennesker. Guder blev tilbedt og offergaver handlet. Hele området havde stemning som et nepalesisk svar på et tivoli. Alle var glade og opløftede efter den store begivenhed. Selv maste vi os gennem masserne i det tempo de tillod. Alle de små gader gennem Kathmandus gamle bydel Thamel var tæt pakkede med mennesker på vej hjem fra festen, eller videre til yderligere fejringer af de forskellige gudebilleder der var blevet sat op i byen. Alle med store tilfredse smil på deres læber.
Om en lille måned starter Nepals helligste og vigtigste helligdage. Nemlig Dasain, der uden tvivl kommer til at forvandle byen til en fest og fejring.
Opslag
