Dem der kender konceptet bag Abercrombie & Fitch og ikke mindst deres forretning på 5th Avenue, vil nok få mest ud af dette indlæg. Men for dem der ikke kender det, så er A&F et kendt amerikansk mærke, verdenkendt blandt bøsser, grundet deres smukke reklamer med endnu smukkere unge veltrænede fyre. A&F er udemærket klar over dette stærke segment i deres kundegruppe og har derfor heller ikke problemer med at køre på sex i netop den retning. Forretningen på 5th Ave er en stor gennemført flagskibsbutik, hvor man allerede i døren bliver mødt af et par lækre fyre, nogle i bar overkrop med vaskebræt og tandpastasmil til frit skue. Allerede der tænker man om man mon er kommet i “homo-himlen”. Indenfor dunker fed musik ud af højtalerne mellem det mørke interiør. A&F egen parfume hænger i luften og tøjet hænger alle vegne i fire etager, hvor kunder i et stort virvar går ud og ind mellem hinanden. Men det der gør butikken helt unik er de ansatte. Det vrimler med dem for det første! Men de er alle smukke, især fyrene, og mange af dem står bare og danser til musikken og siger “Hey. How are you doing!” til dem der kommer forbi. A&F er berømt, beundret men også udskældt for kun at ansætte smukke mennesker. Små sko siger jeg bare! Det er en butik man nemt kan bruge et par timer i, fordi der sker så meget og fordi helhedsoplevelse er helt i top.
Selvfølgelig skulle vi i A&F-butikken nu vi var derovre igen. Det er lige så obligatorisk som Starbucks og Times Sq. Gerne flere gange på en ferie. Allerede i indgangen var vi alle fire ved at gå ind i en glasdør fordi vi skulle kigge på den bare overkrop i døren. Igen gik musikken lige i årerne på os og de mange smukke fyre fik os flere gange til at glemme at trække vejret. Fire fyre sammen i dén butik er umuligt, så vi gik rundt hver især. Selv gik jeg bare og kiggede på det forskellige tøj, uden rigtig at kigge ordentligt. Kunne ikke rigtig bestemme mig for hvad jeg ville prøve. Af en eller anden grund forvandler tøjet alene ikke en til en af de smukke fyre. Desværre.
Uden at kigge til siden kunne jeg godt fornemme at nogen begyndte at kigge på mig. Vidste ikke om jeg havde noget siddende eller om jeg gjorde noget jeg ikke måtte. Gik lidt videre, men øjnene fulgte efter. Alligevel ville jeg ikke kigge direkte. Nåede dog at fornemme to ternede skjorter, som alle de ansatte bar. Var jeg mistænkt for at stjæle? Den ene, en smuk mørkhåret pige med et clipboard i hånden, kom til sidst over og spurgte om hun kunne hjælpe med noget. “Just looking around...”, fik jeg fremstammet og smilte tilbage til hendes storsmilende mandlige kollega bag hende. -Gosh, han var lækker! - Hun fortsatte “Where are you from?” “Øh, Denmark.” “No, where do you live?” “ØH, Denmark!” Musikken havde måske overdøvet mit første svar.
Men så kom forklaringen på hvorfor de havde fulgt efter mig. De to var managers i forretningen og ville gerne have mig som model for forretningen. Mig! De synes jeg passede helt perfekt ind, men at jeg desværre skulle være amerikansk borger for at arbejde der. WHY WHY WHY! Stemmerne skreg indvendig, samtidig med en hvis rødmen tog plads i mine kinder og et smil på min læber. Måtte beklage og endte i stedet med at blive fulgt af dem gennem forretningen til kassen hvor jeg endte med at købe to skjorter. De fik ekspedienten til at spørge endnu engang. “Are you sure you are from Denmark?” Ja desværre, var jeg ved at tilføje. Men gik fra forretningen med det største smil på læberne og med selvtilliden helt i top. Tænk at A&F(!!) ville have mig som model.
Næste aften var vi alle fire i byen på en af Manhattans kendte dinnerclubs, hvor stemingen var helt i top. Et lækkert måltid blev afløst af stærke drinks og opløftet humør. Den lune sensommeraften hang over os og lækre mænd stod tæt foran den travle bar. Selv stod en ven og jeg og snakkede med en fyr, der faktisk skulle til København om et par uger, da jeg blev prikket på skulderen. En fyr stod med et stort kamera i hånden og spurgte om han måtte tage et billede af mig. Lettere beruset og med en hørelse nedsat af musikken, fangede jeg ikke rigtig hvad han ville og endte vist med at smile til ham og vende fokus tilbage til amerikaneren, der dog bare kiggede på mig med et kæmpe grin “You don’t wanna say no to HIM!” Okay, smilte igen til fotografen, der forklarede lidt tydligere at han tog billeder til en kendt “night-out-in-New-York-blog” og sagde et navn, som tydeligvis var kendt for de amerikanere vi stod og talte med. Og at han gerne ville have lov til at tage nogle billeder af mig til den blog, fordi han syntes jeg havde en flot krop. Lidt efter blev vi blændet af blitz og en god portion flovhed og ydmyghed tog plads i mig, så de vilde poseringer og store smil blev det ikke til. Dog virkede han tilfreds da han viste det lille display på kameraet til de andre.
Men endnu engang kom jeg hjem med selvtilliden helt i top. Og så kan nogen ikke forstå at jeg synes New York er fantastisk. Dér er komplimenter en naturlig ting og ikke mindst at tage imod dem med uden at stolthed.
-Har efter at være returneret til DK snakket med fotografen, der gerne vil prøve at fotografere mig mere seriøst næste gang jeg kommer til NYC....
Opslag
