Blandt riddere og klingende sværd. Rejsedagbog #4

En tur rundt i den gamle by i Rhodos, er virkelig en tur rundt i middelalderens eventyrlige historie. Meget af den gamle ridder- og handelsby bygget af korsridderne er velbevaret og ellers restaureret med stor respekt for de oprindelige skikke og stilarter. Det hele er så autentisk, at det næsten virker uvirkeligt i vores tid. Nogle gange tror man næsten man er i en oplevelsespark, med et kulissebudget i særklasse. Så gennemført er det. Men heldigvis er det ægte. Der er hele tiden små ting der indikerer denne ægthed. Livet går stadig sin gang i disse fantastiske rammer og de mange bygninger fortæller deres egne historier.
Man føler sig virkelig hensat til middelalderen og ens indre stemning præges mere og mere for hver lille kringlet gyde man bevæger sig ned gennem, med alle detaljerne og de historiske træk. Dét særlige kun ægte historie kan skabe af charme i de gamle rammer. Den ujævne vejbelægning og de mange hvælvinger. Fra hver åbne plads er der udsigt til den store borg, der ligger højere end resten af byen. Den troner mægtigt i sin pragt og fascinerende ydre. Til sidst venter man næsten at livet i gaderne vil ændre sig fra moderne butikker og turister til en travl middelalderdag, men møg i gaderne, beskidte ansigter, riddere på hesteryg, travlhed blandt de mange handlende og festlig musik for de særligt indbudte på borgen. Lydene af sværd der bliver smedet, vrinskende heste i staldene og hvinende svin hos slagteren. Hurtige blikke ind i de hyggelige baggårde, med hektisk liv for kvinderne.
Man ønsker næsten at det ér virkeligheden næste gang man drejer om et hjørne. Tiden er skruet tilbage og ens eget tøj er forvandlet, så man passer ind i historien. Opleve den tid med fortidens helte og store mænd for en stund . Men man kan nu kun fantasere ud fra de fantastiske rammer der står tilbage. Skabe sin egen rejse i fantasien.

What are the odds? Rejsedagbog #3

Var på Rhodos i ’94 hvor mine forældre havde sørget for rejsen. Denne gang i ’07 var det kæresten der havde stået for det.
Da han nævnte øen, var det bare pudsigt, at jeg havde været der før. Da han så nævnte hotellets navn og det også var det samme, tænkte jeg alligevel, vildt.
Vi ankom til hotellet og blev anvist et værelse. Gæt engang. Det var det samme som i ’94. Det er alligevel for vildt!
Er det bare en række af tilfældigheder der i bestemt rækkefølge får tingene til at se mistænkelige ud?