søndag den 9. november 2008

Back to Ghana #6: Fødselsdag i paradis.

Vågnede i morges med en smilende kæreste der lå og kiggede på mig, for med det samme at kunne ønske mig tillykke med fødselsdagen med et kys og gave på sengen. Da jeg kom ned i stuen stod de to tvillinger - blev 3 år i går - klar og sang happy birthday for mig. Et stort morgenbord var gjort klart, hvor jeg også havde fået lov til at låne lidt af drengenes pynt fra i går. En god start på en god dag!

Dagen kunne simpelthen ikke tilbringes bedre end hvor vi har været i dag. Ét er at holde den i 35 graders varme og høj sol, når man er vant til efterårskolde Danmark på sin fødselsdag. Noget andet er at holde den i 35 graders varme, i en pool-club der hedder White Sands en times kørsel fra Accra.

Efter at have kørt gennem byens kaos af biler og handlende, passeret nogle af de værste slumområder og nået derud hvor den storslåede natur kun pletvis brydes af små landsbyer eller enkelte hytter, kom vi til noget vi på ingen måde havde kunne forestille os ligge dér. In the middle of nowhere. En stor orange mur omsluttede stedet, hvor vi i porten blev modtaget af en ghaneser i fuld safariuniform. Derefter blev vi ledt ind til et område hvor græsset lå snorlige, alt var pænt og rent og omgivelserne var smukke og eksotiske med små stråtækte hytter og store palmer. Men det bedste var pool-området. Der lå vi omgivet af farvestrålende blomster og palmer der svajede let ud over den store pool med det lyseblå vand. Hele poolen var bygget “naturligt” af klipper i kanterne, som den bugtede sig ud og ind om solsengene, og rundt omkring i poolen stak klipper også op af vandet og gav det hele en ramme som en oase, hvor man i den ene side gik direkte fra græsset og ud i vandet, der langsomt blev dybere. Poolen blev på hele den dybe side afgrænset ved, at vandet løb stille ud over kanten og forsvandt ned på den anden side i et stort vandfald, der kunne nydes af dem der gik rundt i det parklignende område der hørte til clubben. Når man lå i det lune vand på kanten ved vandfaldet, der var højt hævet over havet, havde man udsigt ud over den vilde natur der omkransede clubben, lagunen og stranden på den anden side. Den hvide strand med lokale fiskebåde der lå med hvide sejl og skinnede smukt i solen og fremhævede den klare blå himmel og det blå hav. Efter stranden fulgte det store Atlanterhav, hvor hvide bølgetoppe legede livligt med hinanden. De lokale holdt ligeledes søndag, så aktiviteten var stor på stranden og i det varme vand.

Oppe til højre fortsatte den imponerende natur op ad bjergsiderne og på den anden lå den afrikanske savanne. Da jeg lå der på solsengen, havde fået serveret kolde drikkevarer og nød den imponerende udsigt ud over poolen med de lysegrønne palmer, naturen og havet, kunne jeg ikke andet end føle at livet var herligt. Og så oven i købet være så heldig at fejre min fødselsdag der. Faktisk glemte jeg flere gange at jeg har fødselsdag i dag. Simpelthen fordi tankerne bare svømmede hen i de mange indtryk og den medfølgende ro i kroppen.

Da vi tog den lille speedbåd over lagunen til den del af stranden der fulgte med til clubbens område, blev det absolut ikke dårligere. Dér stod vi med tæerne i det fineste hvide sand, omgivet af store palmer og kunne bare se strand og vand. Da vi trådte ud i det varme vand forsvandt de sidste tanker om den sure hverdag i Danmark, der måtte være tilbage i kroppen, fuldstændig. Vi var i et paradis uden lige.

Tænk at der findes steder som dette, som normalt forbindes med Caribien eller øer i det sydlige Asien, i et land som på mange områder ellers sender signaler om fattigdom og kaos. Det sætter tingene lidt i perspektiv og vender også tankerne tilbage til forrige indlæg om kontrasterne her i landet.