Skt. Petersborg #4: En oplevelse for ganen og sindet.

Da jeg kom hjem fra New York var jeg bl.a. meget imponeret og overrasket over maden over there. Mine forventninger til maden i Rusland var absolut heller ikke høje. Ikke ud over at jeg glædede mig til kaviaren. Dog er jeg i stedet kommet hjem med en oplevelse af en by med et lækkert udvalg af gode og spændende restauranter med lækker og interessant mad. Mange steder mindede standarden om det vi oplevede i New York og noget vi i den grad kunne savne i København.

Første positive ved restauranterne i Skt. Petersborg er at køkkenerne først lukker mellem tolv og et om natten. Det skyldes nok de lyse nætter som byen er så kendt for. Det var lyst til halv tolv, hvilket gav en særlig stemning og gjorde at vi sjældent var ude af spise før ved ni-ti-tiden. Men det gav også længere eftermiddage til at sidde i solen og nyde udvalget på de mange kaffebarer og kagehuse der ligger rundt om i byen og ved de mange kanaler.

Ja, vi fik kaviar og masser af champagne og smagsløgene dansede i et væk i den russiske specialitet. Kæresten startede opholdet med en anden russisk specialitet, nemlig Borsjtj - kold rødbedesuppe. Jeg smagte og der måtte jeg altså stå af. Bare tanken får det hele til at vende sig i mig igen. Heldigvis blev det meget bedre resten af turen. Om vi sad på en kopi af et sørøverskib ved floden, i restauranten med udsigt over vandet og fik serveret retterne med sølvlåg og drømte om råd til at købe cognacen på kortet til 50.000 kr. Eller sad på første-salen i et palæ med højt til loftet, uforglemmelig stuk, lysekroner og pejs i den ene ende. Levende lys i store stager på de smukt dækkede borde. Tunge dekorerede gardiner i harmoni med den øvrige stemning om at sidde på et slot. Lyse bobler i glassene og velanrettet mad på de store tallerkner. Romantikken var i højsædet og rammerne, servicen og maden gjorde bare oplevelsen endnu mere utrolig. Dette er bare et par eksempler fra vores oplevelser. Der er mange flere og lige så mindeværdige. Maden var spændende, eksperimenterende og ikke mindst godt lavet. Stederne var hyggelige, tjekkede, rustikke, gennemførte, lounge-artige, autentiske, romantiske og intime.

At man samtidig kan spise for ca. det halve af herhjemme, gør bare København endnu mere til skamme. København er langt bagefter madmæssigt og stilen på restauranterne var af langt højere standard end det man er vant til i København. Man kan kun håbe at København en dag havner på samme niveau, så vi ikke længere kun skal have de samme club-sandwich og kartoffelbåde som der findes alle steder i indre København, hvis man da ellers når det inden køkkenet lukker for gassen først på aftenen.

Skt. Petersborg #3: To timer i audiens hos kejserinden.

Man kan ikke besøge Skt. Petersborg uden at se Vinterpaladset og Eremitagen, så derfor var det det eneste sikre udflugtsmål vi havde bestemt hjemmefra. Efter en times sejltur på byens kanaler forbi paladser, kirker, katedraler og historiske bygninger og havde hørt de medfølgende historier, gik turen så til Vinterpaladset. (Skal siges at Eremitagen er en del af Vinterpaladset, der i alt består af fem store bygninger.)

Udefra er paladset utrolig smukt og overvældende. Når man står inde i gården med de høje træer venter man kun på at komme ind bag de store mure for at se hvilke skatte der gemmer sig derinde. Kæresten og jeg havde en personlig guide i to timer, hvilket gjorde rundturen endnu mere optimal, da vi selv kunne designe turen efter hvad vi helst ville se. Det skal siges at der er 300.000 kunstværker udstillet, hvilket svarer til 10% af hele paladsets samling og alle rummene i forlængelse svarer til en gåtur på 24 km. Så det er med god grund at man ikke kan nå alt og derfor kan blive nødt til at vælge noget ud.

Udefra er paladset overvældende og pompøst, men når man kommer indenfor stopper enhver evne til at snakke. Man står bare med åben mund og stirrende øjne. De betagende syn får hjertet til hele tiden at øge tempoet. Over alt er der guld, marmor og flotte kunstværker. Alt er bare stort og nærmest overgjort, så det bliver vulgært. - Men hvem kan ikke godt lide det lidt vilde og pompøse ind imellem. Rundturen med vores guide blev en intim hyggesnak rundt på slottet med sjove små historier og historiske facts. Igennem kæmpe balsale og mindre private gemakker. Når vi snakker mindre på dét palads, snakker vi stadig en stor herskabslejlighed i København. Vi så kunst man troede var umuligt og rum udsmykket på de mest fantastiske og overvældende måder. Selv de lange gange var hver i sær et kunstværk og med en god fantasi begyndte man langsomt at se Katharina den Store gå igennem rummene i sine store kjoler eller tsaren sidder i sin trone med udsigt over salen og de mange folk til bal i store rober i de enestående rammer. Livet på paladset tog form og man forestillede sig livet dengang. Dengang der var penge nok til at leve livet så pompøst.

Det pompøse liv indebar dog heldigvis muligheden for at købe store kunstskatte og turen på Eremitagen bød også på Da Vinci, Rembrandt, Picasso, Matisse, Van Gogh og et hav af andre store kunstnere der hang side om side. Den kunstneriske storhed fyldte de mange rum og øjnene og sindet var efter de to timers tur godt mætte, men samtidig sultne efter at komme tilbage og genopleve dette utrolige sted og få mulighed for at udforske de mange ting man ikke nåede første gang.

Skt. Petersborg #2: Det kyrilliske alfabet.

Hvem har ikke set nyhedsklip fra Rusland og tænkt: Hvad står der mon på det skilt? Det er skrevet på et andet sprog, men også med fremmede bogstaver/tegn. Sådan er det også at være i Rusland. Alt er skrevet med kyrilliske bogstaver. Gadeskilte, infoskilte, menukort og reklamer. Ind imellem føler man, at man lige så godt kunne være landet på en anden planet. Det bliver ikke bedre af at mange af russerne ikke kan engelsk.

Eftersigende bliver det bedre og bedre med årene. Der er da nogle, især de unge, der kan engelsk og de større restauranter i og omkring centrum har også noget af menukortet på engelsk. Men stadig er gadenavne, metrostationer og busstopsteder angivet med de ulæselige bogstaver. I stedet for at lade os forvirre af det, valgte vi dog at kaste os ud i det. Med metroen måtte vi stave os frem tegn for tegn og prøve at finde logik og det lykkedes! Med gadenavnene måtte vi bare orientere os på anden vis, og det lykkedes også! På restauranterne måtte vi nogle gange bruge tegnsprog og når maden kom, så bruge øjne og næse til at gætte os frem til hvad der lå på tallerknerne foran os. Det lykkedes minsandten også!

Så selvom de ulæselige skilte overalt kunne tage pusten fra en inden start, klarede vi den fint med masser af grin til følge. Vi ville opleve så meget som muligt og lod så forhindringen spille en lille rolle. Men alt andet lige ville det da være nemmere at begå sig et sted hvor man i det mindste kan stave sig frem. Men det er så spørgsmålet om vi ville miste nogle af de pudsige oplevelser vi har haft.

Skt. Petersborg #1: Positiv overraskelse.

Da jeg steg ombord på flyet til Skt. Petersborg fredag morgen skal jeg indrømme, at jeg havde jeg et billede i hovedet af hvad jeg kunne forvente. En grå og trist by. Beskidt og kedelig. Bombastiske bygninger uden charme i en by af lignende karakter. Udtryksløse mennesker på gaderne i uformeligt tøj i samme triste farver som omgivelserne.

Da vi kom ud af lufthavnen til vores bestilte business-class-bil og så det var en gammel støvet og bulet Passat, trak jeg bare på smilebåndet og tænkte for mig selv. Nå ja, så blev mine tanker alligevel ikke gjort til skamme. På vej mod byen kørte vi tydeligvis igennem et område præget af tiden under kommunismen med store grå bygninger. Men derefter skal jeg love for at jeg måtte synke hver eneste negative tanke med en bitter smag i munden. Rundt om os var der bygninger i stærke og livlige farver. Store huse med detaljer der kunne gøre selv et dansk slot misundeligt. Til sidst blev vi sat af ved hotellet, hvor der overfor lå en kæmpe lysegul og hvid kirke med de velkendte store og små kupler i blankt sort. Over os var himlen blå med en bagende sol der fik bygningerne og kirkens farver til at træde endnu mere frem.

Den efterfølgende gåtur på hovedgaden Nevskij Prospekt beviste at pladsen ved hotellet kun var en forsmag. Hele tiden kig vi med drejede eller tilbagelænede hoveder for at få det hele med. Overalt var der den ene imponerende bygning efter den anden. Kun afbrudt af smukke kirker, mindre palæer og specielle bygningsværker. Imellem dem alle løb de mange kanaler med små broer. Et kig langs kanalkajen, hvor de imponerende bygninger med søjler og luksuriøs udstråling lå helt ned til kajen, de små romantiske broer og solens spejling i det rolige vand fik en til at føle sig hensat til en mægtig by i Romerriget.

Midt på hovedgaden blev luften som hevet væk. Bygningerne forsvandt og en kæmpe plads lå foran os. Midt på lå en kæmpe katedral med en styrke så stor og et imponerende ydre der fik hele luften omkring til at virke hellig. Man kunne intet sige, men lod i stedet bare øjne vandre fra den ene kurvede kolonnade ind til selve kirke med den enorme kuppel højt over jorden for at forsætte ud af den anden kolonnade. De godt 100 meter lange arme af kolossale søjler tryllebandt en og fik øjnene rettet mod kun ét sted. Nemlig den vigtige helligdom Vor Frue af Kasan-katedralen. En tur inde i kirken gav en endnu større religiøs oplevelse. Guld, smukke ikoner og detaljerede malerier fyldte det store kirkerum sammen med summen fra de bedende og duften fra de mange levende lys.

Tilbage på hovedgaden gik vi nu med et mål. Nemlig Vinterpaladset og Eremitagen ved floden for enden af gaden. Det kæmpemæssige palads i den særlige grønne farve fyldte hele synsfeltet. Vores egne slotte hjemme i Danmark kom til at ligne små the-pavilloner. Den store plads foran slottet med Aleksandersøjlen fik slottet til at fremstå endnu mere majestætisk og pompøst og man kom næsten til at bøje sig for de tsar-familier der havde boet bag de mægtige mure. Dér skulle vi helt sikkert ind en af dagene.