mandag den 1. februar 2010

Egypten #3: Bare os to.

Sidder nu i lufthavnen og venter på et fly der indtil videre er 5 timer forsinket. Hurra for iPod og MacBook! Varmen solen har efterladt i kroppen gør de lange bukser ulidelige og har da også allerede fået mig til at åbne skjorten et par knapper længere ned end normalt, så der er en del solbrun hud blottet. Men hva´ pokker. Vil vove at påstå at jeg bærer det bedre, end den fede behårede russer på bænken overfor mig.

Solen har den sidste uge fyldt huden og sindet med vitaminer og smil. Føler mig lettere i hovedet og i kroppen end jeg har gjort i flere måneder. Al vinterdepression er forduftet lige så hurtigt som saltvandet fra kroppen, efter endnu et dyk i Rødehavet. Det er en pragtfuld fornemmelse at være udhvilet, frisk og fyldt med fornyet energi, til resten af den kolde vinter hjemme i Danmark.

Ugen skulle bruges til at slappe og det må jeg sige den er blevet. Vi har ikke lavet noget som helst. Bare været sammen og for en gangs skyld givet os selv plads og tid til at slappe af. Bøger er blevet læst igennem, i løbet af de mange timer liggende på solsenge. Rødehavet er blevet udforsket med snorkel og svømmefødder. De fantastiske omgivelser er blevet nydt. Aftenerne brugt med kortspil, poolspil og putten under det bløde sengetøj. Hele tiden med smil og kærlige blikke til hinanden. Der er blevet pjattet og fjollet.

Den sidste uge har kun været os to i vores verden. Som da vi drak os stangstive imens kuglerne fløj rundt på poolbordet. Ingen af os huskede næste morgen hvornår eller hvordan vi var kommet i seng. Men flere tomme drinksglas rundt om på hotelværelset afslørede, at vi havde taget op til flere drinks med fra baren inden vi gik. Grinene var store næste morgen, men derefter blev de følgende timer i solen ikke overraskende stille.

Middage er blevet indtaget under åben himmel, med svag belysning fra levende lys og kærlige hænder på den andens knæ. Kroppene har ligget tæt i sengene og armene trygt været lagt om den anden. Kyssene været dybe og lange. Intet har vi skulle nå. Vi var bare os to.

Vi har ikke været meget udenfor resortet, men det har heller ikke været nødvendigt. Omend heller ikke meningen. Netop for at kunne slappe af. Lægge hovedet med bekymringer derhjemme og bare nyde en uge sammen, valgte vi den nemmeste løsning. Løsningen hvor alt var klaret og vi derfor ikke skulle gøre os mange tanker for dagen, når morgensolen brød gennem de store vinduer og ramte vores hovedpuder. Selv os, som normalt absolut ingen problemer plejer at have i den retning, har kæmpet for at bruge 1000 kroner i lommepenge på en hel uge. Men når det har været den eneste bekymring, skal vi overhovedet ikke klage.

Sådan en uge burde alle have og tage sig tid til ind imellem. Der er ikke meget rejse over det, men derimod ferie for krop og sjæl. For os også for parforholdet. Noget vi uden tvivl vil se tilbage på med stor glæde om få uger når, når vi ikke kan mærke hinanden i den anden side af sengen. Når den andens nøgne krop ikke starter dagen med et smil. Når det at dele en flaske rødvin, skal ske over webcam...