Turen går til NY #6: Fra høje spøgelser til små sjæle.

Allerede tidligt stod vi klar på perronen ved subwayens grønne linje for at køre sydpå. Under jorden var det mørkt og på grænsen til det utrygge, men over os skinnede solen fra en skyfri himmel og der var dømt sightseeing rundt i byen. Først gik turen til Brooklyn for derefter at tage gåturen tilbage over Brooklyn Bridge. Da vi kom op fra subwayen var det som at være landet i en anden verden. Pludselig var der lave huse og plads imellem dem. Turen over broen gav et fantastisk indtryk af skyskraberne på Manhattan. Hvordan de rejser sig fra vandkanten og nærmest danner en mur rundt om hele sydspidsen. Vi gik alle fire og pegede og råbte i munden på hinanden om de mange bygninger vi kunne se. Vi glemte næsten at opleve broen. To bygninger manglede dog. To der ville have overgået alle de andre. To tårne der i dag er symbol på en drejning i de flestes verdensopfattelse. Omridset af de to blev af fantasien tegnet på nethinden og billederne fra tv den dag for snart seks et halvt år siden, begyndte at blande sig med fantasien og gjorde filmen for øjnene hårrejsende endnu engang.

Da vi lidt efter stod ved hullerne hvor disse to spøgelsestårne stadig har en form for magi omkring sig, blev vi igen ramt af tilbageblik og forfærdelige forestillinger. Overalt på pladsen foran Ground Zero var der plancher og infoskilte omkring 9/11 og det nye projekt der er begyndt at skyde frem på dette store område. Et projekt med stor æstetik og respekt for de to faldne tårne. Også her lever diverse konspirationsteorier. Bannere med påstanden, at attentatet var et inside-job og flyers med argumenterne for denne påstand. Teorier der kan gøre selv den mest skråsikre paranoid og usikker på egen overbevisning. Slog dem ud af hovedet.

Fra Ground Zero gik turen ned gennem Wall Street til færgen over til Staten Island. Udsigten fra bagenden af færgen ved afgangen fra Manhattan er et af de stærkeste billeder fra turen. Det blå hav der brydes af hele sydspidsens massive mur af skyskrabere der strækker sig mod den lyseblå skyfrie himmel. Efter dette syn virkede Frihedgudinden ligegyldigt lille. En stolt dame uden den ydre gennemslagskraft.

Tilbage på Manhattan tog vi igen subwayen videre. Denne gang til Christopher Street i Greenwich Village nord for Soho. To områder der udgør et særligt hjerte på Manhattan. Det er to områder med utrolig sjæl og charme. De små huse på række med de gamle brandtrapper udenpå facaderne og de mange træer i gaderne. Overalt er små hyggelige caféer og individuelle butikker. Det er utroligt at disse områder findes i en metropol som New York. Det er er dét der giver byen ekstra værdi. Fordi man har både byens storhed og landsbyens charme, hygge og intimitet på et og samme sted.

Turen går til NY #5: Musical på Times Square.

Kommer ned ad 45. gade og da vi går om hjørnet på 7. th. Ave kan de mange reklamer ses fra gaden og op til nogle af de høje etager. Overalt lyser og blinker det. Livet her på Times Square er lige til at gøre en mundlam. I alle ender og kanter er der mennesker, sælgere, biler, musik og så tilfører de mange reklamebannere en ekstra dimension. Times Square må være enhver reklames paradis. Rådhuspladsen kommer næsten til at virke latterlig ved siden af. Her er reklamer i alle afstøbninger. Dem der er 3-dimensionelle og dem der nærmest er levende. De mange indtryk går lige i blodet på en. Smilet hives frem af lyssøjlernes fascinerendes kræfter.

Da vi kommer ind på teatret fortsætter det eventyrlige liv. Vi skal se The Lion King og allerede foyeren er et sceneri der passer til den ventende forestilling. Gaven ved at teatrene i New York kører samme forestilling hele tiden. Forestillingen selv var som taget ud af Disneys univers. Den ér Disneys univers. En eventyrlig oplevelse på omkring to timer. De kostumer og kulisser er simpelthen fantastiske. Den måde de bruger scenen på og den teknik der bliver brugt for at give stykket nogle dimensioner man ikke havde forventet. Historien kender vi alle sammen og Elton Johns musik kender man også. Alligevel bliver man betaget endnu engang.

Efterfølgende er det blevet mørkt over Times Square og lysene står bare endnu skarpere. Endnu mere overvældende. Efter den cubanske middag går vi på Marriot Hotel der har en stor rund bar højt over Times Square med en glasfacade der giver udsyn til livet i dette pulserende område. At sidde der med den stærke drink og dén udsigt, føler man virkelig man er i en storby. I en metropol.