mandag den 24. august 2009

Bangkok #2: En dag med fuld fart.

Foran hovedindgangen til hotellet stod den storsmilende chauffør klar til at fange dagens første kunder. Stolt stod han foran sin Tuktuk, en trehjulet knallert med et forholdsmæssigt stort bagsæde og bliktag. Han spurgte ivrigt hvor vi ville hen, tilbød en pris og bad os stige ombord på hans stolthed. Tuktuk’en startede med et host og den larmende motor satte igang. Munden kørte uafbrudt. “First time in Bangkok?” “What is your program for today?” “Sorry Mister, but may I then tell you about a tailor I know?” Når ivrigheden for at hjælpe og forklare overtog, suste han ind til siden, så han kunne vende sig om i sædet og forklare med kort og andre papirer.

Allerede da vi havde holdt ind til fortovskanten tre gange på 50 meter, tænkte vi at vi da aldrig nåede frem til vores mål. Alligevel kunne vi ikke lade være med at smile og grine over hele oplevelsen. Det var vel også en del af Bangkok. Vi havde i forvejen tænkt os at finde en skrædder, så hvorfor ikke se hvad det var han kunne vise os.

To minutter efter holdt vi foran et kæmpe glasparti og et par dørmænd kom hen for at hjælpe os ud og op til døren. Vores chauffør smilte efter os “I wait here!” Lidt efter væltede vi os rundt i stof- og silkeruller. På befaling fra hver vores skrædder løb assistenter rundt efter den ene rulle efter den anden, fra de mange hylder rundt i hele butikken, hvor stoffet stod tæt side om side. Billeder og modebladet på bordet, blev dækket mere og mere til af stof, og både kæresten og jeg begyndte at se mere og mere rundtosset ud. “Would you like a beer?” “Get the gentlemen a beer!” Blev der råbt efter en af assistenter, og lidt efter sad vi med en tiltrængt kold øl i hånden, og synes pludselig det hele igen virkede overskueligt. Vi blev ført ovenpå hvor endnu en sal med stof og silke i lange baner åbnede sig. Her var mere ro til at snakke om stof og design. Stofferne blev valgt og målebåndene kørte rundt på kroppen af os. Uforståelige notater blev ført ned og en aftale om fittings allerede samme aften blev lavet.

Vores chauffør stod stadig storsmilende efter halvanden time og ventede foran butikken, da vi lettere rundtossede kom ud. To kolde flasker vand lå på bagsædet til os og få sekunder efter var vi igen på farten. Og så var det bare om at holde fast. Med fuld fart kørte vi ud og ind mellem de mange biler og lavede knivskarpe sving ned ad små gyder. “Shortcut! Shortcut!” Varmen og osen fra de mange biler var allerede tyk i luften. Men pludselig var vi der. Ved Chao Phraya River. Den store flod gennem Bangkok. Vi fik vist bådene frem. De hurtige og de langsomme. Vi foretrak en af de hurtige og begyndte at snakke rute og pris med den ivrige sælger. Da det hele var aftalt kom vores chauffør tilbage og trak os lidt til side. Med en finger foran læberne begyndte han hviskende at spørge hvad pris vi havde fået. “No no no, you don’t pay that much. Stay here.” Lidt efter vendte han tilbage og sagde at vi hurtigt skulle komme med til disken, for nu var de andre turister væk. Så fik vi sørme sejlturen billigere. Ekstra drikkepenge blev lagt ind i hånden på den venlige chauffør, da vi sagde pænt farvel.

Lidt efter sad vi bare os to -og en kaptajn- i en båd, susende ned ad floden. Bangkoks skyline åbnede sig på begge sider af os og smukke templer og forgyldte buddhastatuer lå spredt langs flodbredden. På et tidspunkt drejede vores kaptajn ind ad en af de små bifloder, hvor vi for alvor fik lov til at se bagsiden af medaljen. Her lå faldefærdige træskure i vandkanten, en streng lugt der hang i den varme luft og slidte betonbygninger med et hav af små lejligheder. Rotter svømmede rundt i floden, og i ny og næ blev vi mødt af en sejlende sælger, der med båden fuld af varer og et stort smil, sejlede rundt i håb om at nogle af de forbipasserende manglede noget, eller fandt noget de ikke vidste de manglede.

Tilbage på land valgte vi at tage turen på gåben. For lidt vild, men fik så bare set mere end planlagt. Målet var Kao San Road. Gaden især rygsækkerejsende valfarter til. Her var også alt. Små butikker med alt mellem himmel og jord, neonskilte, store reklameskilte og mange mennesker. Bilerne var lukket ude af gaden, men også på Kao San suste de små Tuktuk’s rundt mellem folk.

Da varmen og de trætte fødder til sidst fik os til at trække tilbage mod hotellet, blev vi lokket af mageligheden og de ivrige sælgere udenfor et spa. Trods de daglige massager og andre spabehandlinger på Bali tænkte vi, at vi da også lige skulle prøve rigtig thai-massage. En god time senere stod vi igen på gaden, efter at være blevet brækket og vredet i alle mulige og umulige leder og kanter. Hidtil ukendte muskler og led, fik deres tilstedeværelse demonstreret. Kroppen føltes som gelé og frygten for at benene slet ikke ville kunne holde kroppen oppe, meldte sig for en stund.

For at give kroppen ro ovenpå den omgang og dagens travle program, valgte vi at tilbringe de sidste timer i solen, på hotellets tagterrasse og poolen samme sted. Det luftede mere deroppe, så med fødderne i poolen, en drink i hånden, udsigt ud over Bangkok og ro fra gaderne under os, sad vi og nød livet. Dejligt med et par timer inden vi skulle til fittings hos skrædderen.

Bangkok er en fantastisk by, som jeg helt sikkert skal besøge igen, men der er fuld fart på.