Den hvide Mitsubishi pickup suste gennem den afrikanske savanne. Det åbne landskab lå udstrakt på begge sider af os. En klynge lerhytter og en tøjret ko brød med naturen i ny og næ. Ellers var det bare træer med spinkle stammer og store flade kroner der stak op i landskabet. Som bonsaitræer i overdimensionelle udgaver. I bilen var vi en dansker, en franskmand, en kinesisk englænder og en italiensk etiopier, og humøret var højt.
Da det begyndte at lugte lidt brændt var vores første kommentar at det nok var fra en af de hytter vi var kørt forbi. Men lidt efter lød der et højt knald og pickuppens venstre bagende begyndte at hænge. Efter at være kørt ind til siden måtte vi konstatere at dækket var helt og aldeles fladt. På samme tid var vi midt i ingenting og alting. Fra de nærmeste hytter kom et par børn nysgerrigt frem og fulgte med i hvad de fire fremmede mon havde gang i.
Det flade dæk var smurt ind i en blandning af smeltet asfalt og smeltet gummi. Solen havde vundet. Den bagende afrikanske sol stegte os fra oven midt på den etiopiske savanne. Der gik heller ikke mange minutter før vi begyndte at stønne i den vindstille mur af voldsom varme vi var steget ud i, hvor også asfaltens varme kunne mærkes gennem sålerne.
Reservedækket blev taget ned fra ladet og de to dæk skiftet ud imens trafikken suste faretruende hurtigt forbi os. Da vi sænkede hydraulikken i donkraften udbrød vi nærmest synkront "Merde!". Reservedækket var også fladt. Håbløsheden nåede at melde sig. Varmen og solen blev med ét endnu mere skræmmende. Selv de tilløbende børns øjne vidnede om opgivenhed på vores vegne.
En hurtig beslutning blev taget og begge dæk taget af igen. Det næste køretøj der kom forbi var en bus i høj fart som alligevel stoppede da vi viftede med armene. Den "indfødte" af os løb hurtigt over og stillede sig i svingdøren der var blevet hevet op så højtalernes høje afrikanske toner trængte ud over savannen. Heldigvis taler han det etiopiske sprog amharic, hvilket gjorde tingene noget nemmere i sådan en situation. Bare det at den hvide mand talte deres sprog vandt buschaufføren.
Chaufføren ville gerne tage os med til nærmeste landsby, så de to dæk blev smidt op på taget med hjælp fra et par mandlige passagerer. Min kammerat og jeg hoppede ombord i bussen og de sidste to blev ved bilen. Vi fik plads allerforrest ved siden af chaufføren med front mod resten af bussen. Hele vejen ned gennem bussen blev der strakt hals og de nysgerrige hvide øjne lyste op i de mørke ansigter. Især jeg tiltrak opmærksomhed værende høj, blond og hvid. Min ven måtte svare på nysgerrige spørgsmål om mig fra de nærmeste der vovede at tage kontakt. Selv forsøgte jeg bare at smile venligt uvidende om hvad der blev sagt om mig.
Et par kilometer efter kom vi til en landsby, bestående af en række hytter på hver side af hovedvejen, hvor tre stablede dæk og et på højkant øverst signalerede at hytten var værksted for en mekaniker. Chaufføren sendte sin hjælper ud for at sondere situationen inden vi to hoppede ud af bussen. Da han kom tilbage med et "ok", steg vi ud med chaufførens råb til landsbyens beboere om at behandle os pænt som støtte i ryggen. Vi takkede ham mange gange med vinkende arme da han hængende ud af vinduet hilste os god rejse.
Mekanikeren og hans hjælpere tog straks fat i dækkene og begyndte at løsne det hårde gummi fra fælgene. Da slangen kom ud af dækket på det oprindelige dæk var det tydeligt at varmen havde været voldsom. Slangen var eksploderet og i flere dele.
Imens mændene arbejdede med dækkene stimlede flere og flere nysgerrige sammen for at følge situationen og for at se os. Børn og voksne. En stor flok børn i mørkerøde skoleuniformer og bøger under armene stoppede op på den anden side af vejen. Enkelte børn vovede sig så langt at sige hej til os med en kæmpe smil og høje grin til følge når vi svarede med et hej. Flere gange blev de nysgerrige viftet væk af mekanikerens hjælpere for at skåne deres kunder, men hurtigt efter var en stor kreds sluttet omkring os igen. Et æsel vandrede upåagtet af situationen gennem mængden. Vi rykkede væk fra solen og ind under værkstedets halvtag, og blev tilbudt et par skamler at sidde på og vores nej tak blev ikke accepteret. En af mændene blev stående til vi havde taget imod deres gestus. Mekanikerens ansigt og hår skinnede af sved af det hårde arbejde i den kraftige varme.
Da første dæk var færdigt og vi kunne tage tilbage mod bilen viftede de mange mænd kollektivt med armene af den første lastbil der kom. Den stoppede og tog os glædeligt med. Dækket og chaufførens hjælper fik plads i lastbilens store lad imens min ven og jeg fik plads i det farvestrålende og pyntede førerhus. Han stillede ikke mange spørgsmål men agerede derimod som om at det var den største selvfølge at tage os med.
Vores venner tog imod os med store smil efter at have tilbragt en god time alene sammen med bilen under den bagende sol. Dækket blev sat fast og vi kunne igen svinge pickuppen ud på vejen. Lidt efter nåede vi landsbyen hvor mekanikeren ventede med det andet dæk. Folkemængden var kun blevet større ved rygtet om de to fremmede i byen. De blev endnu engang viftet væk da vi nu var der alle fire og lignede noget der var fra en anden verden.
Mekanikeren gik de andre dæk efter og pumpede ekstra luft i dem, tjekkede batteriet og olie på bilen. Han ønskede os god rejse og hans vinkende hånd kunne ses i bakspejlet hele vejen ud af landsbyen.
Så en oplevelse der på mange måder kunne være angstfremkaldende endte med at være en utrolig positiv oplevelse der gav os smil på læberne. Alle vi mødte på vores vej var imødekommende og hjælpsomme. Ingen lod sig mærke af nogen som helst form for afvisning eller afstandstagen. Tværtimod var det næsten rørende at mærke og se hvor meget alle var ivrige for at hjælpe.
Nogle kilometer efter landsbyen stod en ung mand i vejkanten med sin motorcykel og vinkede ad os. Efter vores oplevelse lidt forinden stoppede vi med det samme. Han var løbet tør for benzin, og havde brug for et lift til næste by. Vi fik motorcyklen løftet op på ladet og han hoppede selv op ved siden af for at holde den.
Da vi lidt efter igen suste igennem landskabet med ham på ladet var det svært ikke at komme til at tænke på god karma. Vi drejede alle ansigterne mod hinanden og grinte højt i kor.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar