I aftes efter væk-fra-solen-sidst-på-dagen-luren opdagede kæresten og jeg en seddel under døren. Gad vide hvor meget anbringende havde hørt fra vores “middagslur”? Hmm…
Zu Zimmer 220. Sprecht ihr deutsch? og forsatte med om vi havde lyst til at mødes med dem til en drink? Hilsen Zimmer 205. Værelse 205!? Hvem pokker er det? Pludselig blev vi nysgerrige. Hvor lå værelse 205 og hvilket par kunne det være. Tænkte alle dem (fyr/fyr) fra poolen igennem og dem vi havde set til morgenmadsbuffetten, men kunne ikke rigtig regne den ud. En hurtig tur på gangen viste at 205 lå skråt overfor vores.
Vi svarede pænt -på engelsk. Skal heller ikke overvurdere os selv- at de måtte komme forbi og banke på eller finde os ved poolen. Hvad skal man ellers svare? Vi ved ikke hvem menneskerne er? Pludselig slog det os at det også kunne være et fyr/pige-par eller to piger. Okay, så er der vist gået for meget homoferie i den, når dén mulighed først kommer som noget at det sidste.
Ny besked fra dem: Ok, mød os på ‘Soap’ kl. 0.30. Og to navne i bunden. F og S. S kunne vi tyde til en mand men F var sværere. Godt nok er ‘Soap’ en homobar, men der kommer så mange heteropar, så den løsning var stadig ikke udelukket. Igen blev parrene på hotellet gået igennem for muligheder.
Fik hurtigt svaret at vi ville holde en rolig romantisk hjemmeaften, men at vi kunne mødes i morgen, vil sige i dag, og at vi ikke rigtig var klar over hvem de var. At de måtte hjælpe os lidt.
I morges lå en ny besked. Begynder at minde om et usselt dating-bureau med folkeskole-teknikker, sådan som sedlerne flyver frem og tilbage mellem vores værelser. Nå, men de skrev at de ville tage på Gay Beach. At de måske ville møde os der. Ellers kunne vi mødes i aften inde i byen. Samtidig en beskrivelse af dem: en høj og en lav. (……!?) Og at vi har mødt hinanden i restauranten og i byen.
Jamen Gay Beach, så er det mysterium løst. De ér medlemmer af klubben. Men beskrivelsen af dem selv siger ikke meget vel. At vi ligefrem har mødt dem, er nok så meget sagt, eftersom vi ikke kan huske nogen. Så fulde er vi altså heller ikke, at vi ikke ved hvem vi snakker med. Efterfølgende ved morgenmaden kom det stort set kun til at dreje sig om at sidde med mørke solbriller på og lure alle de par (to mænd) ud vi kunne og forsøge at gennemskue dem. Prøvede at smile til nogle og nikke pænt. Uden resultat, så stadig på lige bar bund. What to do?
Nu har vi skrevet at vi er på ‘Soap’ på et bestemt tidspunkt i aften. Har ikke hørt mere, men de er nok på stranden. Men hvor er det dog frustrerende og teenage-psykose-fremkaldende at vide at der går et par rundt og ved hvem vi er, men vi ved ikke hvem de er. Tror de måske vi ved hvem de er?
Nu tager vi afsted i god tid, så vi forhåbentlig er der når de kommer, så vi ikke kommer til at optræde pinligt og så må vi tage den derfra. Hvad hvis de slet ikke siger os noget.
Blind date har jeg aldrig prøvet, men nu skal jeg på en, sammen med kæresten!
Opslag
