mandag den 10. november 2008

Back to Ghana #7: Med hjertet i halsen.

I luften flyver ørne og flagermus rundt mellem hinanden, som vi har gråspurve og solsorte derhjemme. De flyver med let bevægefrihed ud og ind mellem hinanden og ens tanker flyver til sidst rundt sammen med dem. Lige indtil man igen kigger ud af forruden og bliver mindet om den kø og det kaos man sidder midt i.

Hvis man skal ud og køre i bil hernede er der to ting der er vigtige: Tid skal man have nok af og tålmodighed skal man have rigtig meget af. Og én regel gælder: Størst kommer først.

Selvom vi har chauffør på hele tiden, opleves trafikken lige hektisk og kaotisk, og man priser sig bare lykkelig for i det mindste ikke at sidde bag rettet. Selvom man sidder på bagsædet sidder man hele tiden med en fod på en tænkt bremse og et hjerte i halsen, fordi bilerne kommer så tæt på hinanden, når de holder i de lange køer der ofte opstår på vejene her i og omkring Accra.

Lige pludselig stopper trafikken bare og bilerne begynder i stedet at mase sig ind mellem hinanden, for at komme udenom den forhindring længere fremme, som man stadig er for langt fra til at kunne se. Når man så kommer op forbi en lastbil der ligger på siden eller en bil der er gået i stå, med røg fra køleren og en flok højtråbende mænd omkring, begynder man bare at grine fordi det hele er så langt ude. Et sted stod en helt udbrændt bil stadig på kørebanen og blokerede den ene af de tre vognbaner. I en lille landsby havde beboerne valgt af fælde et kæmpe træ ud over vejen, og indtil de mange indbyggere, der gik omkring det fældede træ som myrer om noget sødt, var færdige med at hugge træet op, måtte bilisterne bare vente.

Konstant når man er i trafikken forsøger man at se fem sekunder frem i tiden, for at opdage den bil der pludselig kører ud foran en, eller bilen der pludselig trækker sidelæns for at skifte til den vognbane man selv kører i, kun markeret med en hurtig sort arm der bliver rystet ud af vinduet. Hornene på bilerne bliver af samme grund brugt flittigt og overdøver næsten larmen fra de mange biler, lastbiler og busser.

Man bliver også nervøs fordi ikke alle køretøjer i trafikken virker lige sikre. Som bilen der ligner noget et enkelt vindpust kan få til at ligne en skrællet appelsin på kørebanen, eller lastbilen der efter at være pakket til absolut maksimum, liiige får et ekstra lag på siderne og toppen, inden en stor pressening bliver trukket over, og et par lokale som prikken over i’et tager plads i det fri på toppen af lasten. Sort røg står ud til alle sider når den gasser op og fjerner udsynet for de øvrige på vejen. De mange små tro-tros - små lokale minibusser - kører med høj fart og altid med tre-fire passagerer mere end der måske i virkeligheden er plads til, så de til sidst sidder halvt ud af vinduerne i håb om at få lidt frisk luft. Den samme luft hvor en af de førnævnte lastbiler lige har hostet den sidste dårligdom ud af motorens mave. Små taxaer farer ud og ind mellem alle andre. Flere lastet med al mulig og umulig last på taget eller stikkende flere meter ud i alle retninger fra vinduerne. Heller ikke de ligner alle sammen nogen der egentlig kan holde til at køre hverken med den last eller med den fart.

Hvis man så endelig har fået styr på nerverne i forhold til den kaotiske trafik og føler man har styr på dens uforudsigelige bevægelsesmønster, så skal man begynde at holde øje med de mange mennesker der render rundt på vejene. Gadesælgere med alt fra hundehvalpe, bananchips, lim, plakater, legetøj til startkabler, vand, chokolade og papegøjer i bur går ud og ind mellem bilerne for at sælge så meget som muligt, når der bliver stukket en hånd ud gennem et vindue og råbt efter en vare. Nogle løber endda langs bilerne, for at nå de kørende biler også.

På en mindre vej sprang en tosse pludselig ud foran bilen og begyndte at lave mærkelige fagter og snakke uforståeligt, imens han smilede så solen glimtede både i de hvide tænder og den store guldring i det ene øre. Han ville ikke flytte sig før bilen næsten var parkeret ovenpå tæerne af ham. Andre løber bare pludselig på tværs af vejen, hvis de har et mål på den modsatte side. Intet er sikkert eller styret af almindelige færdselsregler.

Ja, det er ikke for sjov at køre i bil i Ghana, men det er helt sikkert en stor del af oplevelsen af at være her.