tirsdag den 13. november 2007

Tur til Ghana #10: Eftertanke.

Nu er der gået godt en uge siden jeg landede efter min ferie i Ghana og er efterhånden også ved at være landet mentalt. De mange indtryk og oplevelser er ved at være fordøjet og sorteret. Jeg oplevede simpelthen så meget på den uge og så meget forskelligt. Kufferten var proppet med uforglemmelige dage, oplevelser, indtryk og en stor portion stof til eftertanke.

Hver gang jeg drejede hovedet var det et nyt indtryk der mødte mine øjne og lagrede sig i mit sind. Ghana og Afrika er ubeskriveligt anderledes end det vi er vant til i Europa. Alt var nyt for mig og mine forventninger og forestillinger kunne ikke have forberedt mig på hvad jeg kom til at opleve. Måske netop derfor kunne jeg sluge alle indtrykkene uden forbehold, for at bearbejde dem nu efter jeg er kommet hjem. Jeg er flere gange blevet spurgt hvad der var den største oplevelse, hvad der gjorde størst indtryk. Det er stadig svært at svare på, da mange af oplevelserne ikke kan sættes i samme bås. Hele turen var én stor oplevelse jeg sent vil glemme.

Jeg oplevede fattigdom som jeg slet ikke troede fandtes i verden længere. Fremover vil jeg have noget håndgribeligt at forholde mig til når medierne vælger at rette fokus på Afrika. Et helt kontinent der på utrolig mange områder er sat urimeligt langt tilbage i forhold til resten af verden. Den enorme fattigdom og materielle mangel satte virkelig mit eget liv i perspektiv. Ja, alle os danskeres liv i perspektiv. For hvad er det egentlig for problemer vi går og mugger over herhjemme. Det er så ubetydeligt, når man sammenligner med hvad alternativet kan være. Vi går i panik hvis internettet er nede i mere end 5 min. Men der findes steder hvor der ikke engang er elektricitet til at starte en computer. Vi brokker os fordi de ældre ikke kan blive vasket hver dag. Jeg har set børn blive badet i Volta-floden hvor risikoen for at få larver i huden er så godt som sikker. Vores sygehusvæsen er under konstant beskydning, men der er altså lande hvor transporten til sygehusene skal ske på egen hånd og standarden er langt lavere. Har set fødekliniker bestående af en faldefærdig bygning. Vores skolevæsen påstås gang på gang at være ødelæggende for vores børn. Ja, men vær glad for de overhovedet kan komme i skole og ikke først skal finde penge til uniform og bøger. Vi ser rødt hvis vi skal cykle hjem med dagens indkøb i regnvejr, men tænk hvis alternativet er at gå mange kilometer i stegende hede med varerne ovenpå hovedet. Jeg kunne blive ved. Men vi skal nok bare have lov til at brokke os. Vi har det så godt at vi ikke ved hvad vi ellers skal tage os til, andet end at brokke os over det der egentlig er godt nok. I stedet for blot at sætte pris på den gave vi har fået ved at være så heldige at være født i en del af verdenen hvor vi har tid og overskud til at beklage os over selv små ting.

Oplevelsen af Ghana var ligeledes oplevelsen af et land der langt fra fungerer optimalt. Infrastrukturen er nærmest ikke eksisterende. Vejene bliver ødelagt af regnskyl. Mange steder er der hverken vand, el eller kloakering. Prioriteringerne er helt i vejret og det starter allerede i toppen af samfundet. Man efterlades med en indtryk af at de kun tænker på i dag og ikke på at der også kommer en dag i morgen. At pengene skal formere sig og ikke bare bruges. At enhver hjælp skal disponeres fornuftigt, så landet kan mærke en markant udvikling, for der er virkelig lang vej igen.

Den Afrikanske ånd med ikke at tage tingene så tungt men mere som de kommer, kan være ganske inspirerende, men det nytter bare ikke hvis landet går i stå på den bekostning. Mange af os kunne helt sikkert lære af at slappe mere af og ikke lade vores skuldre bærer så stor vægt. I stedet smile af livet og nå det vi kan og samtidig have os selv og vores velbefindende med.

Afrika var en kæmpe oplevelse jeg ikke ville have været foruden. Hvis jeg får muligheden vil jeg tilbage dertil, men der er også mange andre steder jeg gerne vil se. Jeg er ikke ramt af et eller andet Karen Blixen-syndrom, så jeg nu render rundt i farvestrålende tøj og kun tænker på ”Mit Afrika”. Det er simpelthen for relaxed og der er for meget der ikke fungerer ordentligt, til at jeg ville kunne opholde mig der i længere tid. Jeg vil langt fra afskrive Afrika som fremtidigt rejsemål, men det er heller ikke fordi jeg sidder tilbage med en følelse af at jeg simpelthen må derned igen i løbet af kort tid. Må se hvad fremtiden bringer. Om jeg får muligheden igen, for så griber jeg den.