Sommerferie Ibiza #7: Charterhelvede.

Jeg har som bekendt lige været 14 dage på Ibiza. Og ja, det var en charterferie. Pakkeløsningen over dem alle. Men det er nu engang nogle gange det nemmeste og i mange tilfælde også mindst lige så billigt som hvis man selv skulle arrangere fly, bil og hotel.

Men når man så når frem til charter-målene bliver man alligevel mindet om hvorfor det er man har en eller anden form for aversion overfor charterferier. Selvfølgelig er det også et spørgsmål om hvor meget man selv opsøger det, men mange steder har de det obligatoriske fluepapir med alt for meget neonlys, lidt for mange pomfritter på plancherne med billeder af retterne ude foran restauranterne. Jeg synes simpelthen det er så tarveligt at servere pomfritter til næsten al mad. Hvor spansk, tyrkisk eller græsk er det lige?

Fluepapiret findes også på Ibiza. Samlet omkring havnen i Ibiza by, som de fleste andre steder. Heldigvis synes jeg ikke det var så slemt som jeg har oplevet det i f.eks. Grækenland de sidste år. Da vi gik rundt i byen og bevægede os lidt væk fra de større gader i centrum fandt vi nogle super lækre restauranter med mad, der kunne mærkes der var kræset for. Steder hvor også de lokale gider gå. Gourmetrestauranter er der også flere af på Ibiza.

Når jeg er afsted bruger jeg sjældent guiderne, heller ikke på denne tur. De er ofte “lidt” for entusiastiske til min tålmodighed. Jeg synes også der er mere udfordring i bare at udforske og kaste sig selv lidt ud på dybt vand. Så vi tre gæve gutter lejede en stor åben Jeep og kørte rundt på den smukke ø nogle dage. Men også her blev vi mødt med det forfærdelige turisme kan gøre ved et sted. Efter at have kørt rundt - også kørt forkert - og oplevet det autentiske Ibiza. Spist i en lille landsby, kørt gennem landskabet med høje bjerge og formidable udsigter over klart blåt vand og set små hvidkalkede kirker og klostre, skulle vi til sidst op og se Cova de Can Marcá grotterne i San Miguel. Nogle store drypstenshuler på nordspidsen af øen. Lad være! Det er den største turistfælde jeg nogensinde har oplevet. Det bedste ved den guidede tur til 8€ var at man skulle gå på ydersiden af klipperne højt over vandet for at komme til indgangen, men da vi kom ind startede rundviseren med at fortælle, at fordi det ikke regner så meget længere på Ibiza, havde de selv lagt vand ind. What! Så kan det da ikke blive mere fake med indlagt vand i en drypstenshule. Straks begyndte vi at lægge mærke til alle vandslanger, lamper og riste og begyndte at tænke over hvor meget uægte sten de havde måtte lave for at skjule de ting. Midt på turen blev alle stillet op i en klump og bedt om at kigge et bestemt sted hen, hvorefter rundviseren tændte(!) et vandfald, musik på en gammeldags disc-man og begyndte at styre lys i mange farver, med et kæmpe instrumentbræt. Og så endda lige foran turisterne. De kunne da i de mindste have gemt det lidt af vejen. Kæresten og jeg gik. Følte os som snotdumme turister, spaniolerne stod og grinte af i kulissen.

Heldigvis er der på Ibiza stor mulighed for at undgå for meget charterhelvede. Endnu bedre er det, at der stadig ikke er særlig mange danske turister dernede. Det gør på en eller anden måde at man slapper endnu mere af og føler sig længere væk hjemmefra. Fantastisk! Hvor mærkeligt det end lyder er hovedbyen Ibiza/Elvissa langt mindre turistet end f.eks. den anden store by San Antoni. I Elvissa føler man sig mere som gæst i en hverdag og ikke som gæst i en verden specielt opstillet for turister.

Det bliver nok ikke sidste gang jeg kommer på charterferie. Indrømmet. Men jeg vil blive ved med at kæmpe for at undgå turistfælder, fluepapir, lalleglade guider og dårligt mad. Noget der sagtens kan lade sig gøre på en ø som ibiza.

Sommerferie Ibiza #6: Café del Mar.

Kørte først på aftenen mod vest. Målet var Sant Antoni og den verdensberømte bar Café del Mar. Vi kørte mod solnedgangen. Sad med hånden på kærestens lår imens han kørte og mærkede vinden og solens stadige varme i den åbne bil. Sendte kærlige smil til hinanden og nød stemningen med solen der blev større jo nærmere den kom jorden. Så hvordan de røde og gyldne farver fyldte himlen foran os, omkring den voksende lysende kugle. Overalt omkring os legede de gyldne stråler på bjerge, træer og hvide huse. Efterlod en varme i hele billedet der forplantede sig i kroppen på os begge og tilførte kærligheden og det romantiske øjeblik endnu mere. Jordoverfladen begyndte at blive mørk i stærk kontrast til den stadig brændende himmel som vi nærmede os byen.

Efter et mindre trafikkaos - Et godt råd, kom i GOD tid! - kom vi frem til kysten. Satte os på klipperne foran Café del Mar og kiggede ud over bugten hvor solen nærmede sig horisonten. En meter fra os skyllede bølgerne ind over de rå klipper. Lounge-onerne fra den berømte bars fyldte luften og var nøje tilpasset solnedgangen og tilføjede bare scenen endnu mere magi. Vi havde flere tusinder langs kysten som selskab og mange både på vandet. Alle med ansigtet vendt mod horisonten og den stadig dalende sol. Mere romantisk kan det næsten ikke blive. Da solen forsvandt og himlen kun havde mørkrøde nuancer der langsomt aftog tilbage, begyndte bådene at bruge deres horn og de mange tilskuere begyndte at klappe.
Det nyindkøbte musik fra Café del Mar blev sat på i bilen på vej hjem fra Sant Antoni, tilbage til Ibiza by hvor mørket for længst havde lagt sig. Vi havde oplevet den vidt berømte solnedgang ved Café del Mar. Et must når man tager til Ibiza og et besøg værd.

Sommerferie Ibiza #5: Tid til at tage hjem.

Okay, nu er vi ved at have været her for længe. At de svundne muskler, at vi efterhånden er gået i bak-gear, den brune hud og det blonde hår, de indskrumpede levere og de tomme kreditkort vidner om det, er én ting. Men flere tegn viser at vi nu har været her længe.

Sidste indlæg beskrev optakten til blind date. Den gik rigtig fint. Vi havde lidt opgivet da tidspunktet vr overskredet, men pludselig dukkede to flinke fyre op. To fuldstændigt nye ansigter for mig, men kæresten havde set dem før. Nå, men det gik rigtig godt. Snakken gik fint og vi fik nogle drinks. Vi har tydeligvis været mere i byen end dem og fortalte vidt og bredt om gode tips, og ideer til hvem de kunne prøve at snakke med for at få fri entre. De havde ikke været i ‘gay street’ så der måtte vi have dem med hen. Her starter de før omtalte tegn så også. Da vi kom, blev der pludselig råbt “Hola!” gennem hele gaden og der blev uddelt de traditionelle spanske kindkys. Flere fra kom hen og snakkede og hilste på. Særbehandlingen var i top og vores ‘venner’ var da også imponerede. Det snart obligatoriske spørgsmål om, om vi skulle have armbånd - fri entre - nogle steder samme aften kom også. Da vi gik var der igen kindkys og special-made shots til ‘mine danske venner’.
Dagen efter tog vi de to andre med til Gay Beach, da vi havde lejet bil. Også der kendte vi smutveje og hvordan man nemmest kom frem. Anbefalde hvilke retter de kunne prøve på den fantastiske restaurant på stranden.
Når man begynder at guide andre og kende stedet lidt for godt, har man vist været for længe afsted. Ikke mindst når bartenderne begynder at vide hvad vi hver især foretrækker at drikke. Kender vores navne. Ej, det er selvfølgelig vildt rart at være faldet til og have kendte ansigter i bybilledet. Blev her da gerne en måned endnu og nød solen og den fantastiske ø. De dejlige mennesker og det vilde natteliv. Desværre er der kun én hel dag tilbage nu.
Send flere penge! Mere tid! Mere energi!

Sommerferie Ibiza #4: Blind date.

I aftes efter væk-fra-solen-sidst-på-dagen-luren opdagede kæresten og jeg en seddel under døren. Gad vide hvor meget anbringende havde hørt fra vores “middagslur”? Hmm…

Zu Zimmer 220. Sprecht ihr deutsch? og forsatte med om vi havde lyst til at mødes med dem til en drink? Hilsen Zimmer 205. Værelse 205!? Hvem pokker er det? Pludselig blev vi nysgerrige. Hvor lå værelse 205 og hvilket par kunne det være. Tænkte alle dem (fyr/fyr) fra poolen igennem og dem vi havde set til morgenmadsbuffetten, men kunne ikke rigtig regne den ud. En hurtig tur på gangen viste at 205 lå skråt overfor vores.
Vi svarede pænt -på engelsk. Skal heller ikke overvurdere os selv- at de måtte komme forbi og banke på eller finde os ved poolen. Hvad skal man ellers svare? Vi ved ikke hvem menneskerne er? Pludselig slog det os at det også kunne være et fyr/pige-par eller to piger. Okay, så er der vist gået for meget homoferie i den, når dén mulighed først kommer som noget at det sidste.
Ny besked fra dem: Ok, mød os på ‘Soap’ kl. 0.30. Og to navne i bunden. F og S. S kunne vi tyde til en mand men F var sværere. Godt nok er ‘Soap’ en homobar, men der kommer så mange heteropar, så den løsning var stadig ikke udelukket. Igen blev parrene på hotellet gået igennem for muligheder.
Fik hurtigt svaret at vi ville holde en rolig romantisk hjemmeaften, men at vi kunne mødes i morgen, vil sige i dag, og at vi ikke rigtig var klar over hvem de var. At de måtte hjælpe os lidt.
I morges lå en ny besked. Begynder at minde om et usselt dating-bureau med folkeskole-teknikker, sådan som sedlerne flyver frem og tilbage mellem vores værelser. Nå, men de skrev at de ville tage på Gay Beach. At de måske ville møde os der. Ellers kunne vi mødes i aften inde i byen. Samtidig en beskrivelse af dem: en høj og en lav. (……!?) Og at vi har mødt hinanden i restauranten og i byen.
Jamen Gay Beach, så er det mysterium løst. De ér medlemmer af klubben. Men beskrivelsen af dem selv siger ikke meget vel. At vi ligefrem har mødt dem, er nok så meget sagt, eftersom vi ikke kan huske nogen. Så fulde er vi altså heller ikke, at vi ikke ved hvem vi snakker med. Efterfølgende ved morgenmaden kom det stort set kun til at dreje sig om at sidde med mørke solbriller på og lure alle de par (to mænd) ud vi kunne og forsøge at gennemskue dem. Prøvede at smile til nogle og nikke pænt. Uden resultat, så stadig på lige bar bund. What to do?
Nu har vi skrevet at vi er på ‘Soap’ på et bestemt tidspunkt i aften. Har ikke hørt mere, men de er nok på stranden. Men hvor er det dog frustrerende og teenage-psykose-fremkaldende at vide at der går et par rundt og ved hvem vi er, men vi ved ikke hvem de er. Tror de måske vi ved hvem de er?
Nu tager vi afsted i god tid, så vi forhåbentlig er der når de kommer, så vi ikke kommer til at optræde pinligt og så må vi tage den derfra. Hvad hvis de slet ikke siger os noget.
Blind date har jeg aldrig prøvet, men nu skal jeg på en, sammen med kæresten!

Sommerferie Ibiza #3: Tankerne forført af udsigten.

Sidder på balkonen med solen bagende ned over Talamanca-bugten - lige udenfor Ibiza by - der fylder hele udsynet. Hotellet ligger i bunden af bugten helt ned til vandet og herfra er der 180 grader udsigt over hele bugten og det omkring liggende. Bag det hele bryder naboøen Formentera horisonten.

Solens stråler leger med de små bølgetoppe i bugten og får det til at ligne en levende flade af glimtende krystaller. De mange både der ligger forankret spredt ud over hele bugten, vugger roligt og sejlbådenes master laver små udslag, der giver hele indtrykket et hypnotiserende præg. De hvide skrog på joller, sejlbåde, speedbåde og store million-yachts fremstår endnu skarpere og smukkere i solen mod det blå vand. Jetski der leger på bølgerne mellem de mange både, er det eneste der bryder roen i billedet. Men giver alligevel et smil-fremkaldende liv.
På den ene side ses øens smukke grønne natur, der ligger som en blød pude over de mange klipper helt ned til vandet, hvor de simple og udslidte fiskerhytter ligger langs bredden, med små joller ved nogle af broerne. Nogle af dem ligger med bunden i vejret og vidner om at alle disse hytter ikke længere er i brug.
Overfor hotellet, til højre for udmundingen ligger en kæmpemæssig klippeø, hvor et højt hvidt fyr står alene, men stolt, på toppen. Fyret der om natten er det eneste lys i mørket og tilfører med sine blinkende lys, klippeøen en hyggelig form for mystik.
Hvor klippeøen møder hovedøen starter Ibiza by, med den gamle by Dalt Vila liggende højt hævet over den øvrige by, med de mægtige mure omringende slottet og katedralen. Katedralens firkantede klokketårn troner højt over det øvrige. For foden får den nye by, de mange hoteller og de mange master i marinaen, ens tanker tilbage til nutiden og minder en om at livet på toppen var engang. Men fantasien når at lege ved synet af fortidens prægtige bygningsværker.
Hele udsigten underbygges af lydene fra de raslende palmeblade under balkonen, cikaderne skjult i planterne på jorden og livet omkring poolen og på stranden. Lutter glade toner. Poolen er bygget ud foran hotellet på stranden, så de to møder hinanden i vandkanten. Duften af det friske saltvand overdøver heldigvis lugten af klor og solcreme.
Med den udsigt kan man da ikke blive andet end afslappet. Vi har nu været her en uge og kroppen er nede i et gear hvor man kan sidde og kigge, uden at nogle forstyrrende tanker får lov til at ødelægge roen. Jeg har flere gange siddet og faldet i staver over udsigten og taget mig selv i overhovedet ikke at have haft nogle tanker i hovedet de sidste minutter. Dét har jeg trængt til. Ser nu kun frem til endnu en uge med ro til kroppen, til sjælen og til tankerne. Med denne fantastiske udsigt frygter jeg ikke det bliver noget problem.

Til info: Dalt Vila er på UNESCO World Heritage List.

Sommerferie Ibiza #2: Homoparadis.

SAS har for nylig set fordelene ved at henvende sig specifikt til de homoseksuelle turister. De homoseksuelle ses ofte som et segment af kunder med penge mellem hænderne og med stor lyst til ekstra forkælelses og luksus. Man må sige Ibiza også har set de fordele.

De homoseksuelle signaler er meget synlige hernede. Ligeledes er de homoseksuelle. Størstedelen af de store plakater rundt om i byen, for de mange diskoteker og clubber, kører tydeligvis på at friste bøsserne. Hvor vi i Danmark er vant til reklamer med letpåklædte piger, er det lige omvendt her. Der er det mændene der er letpåklædte. Den daglige Club Parade (se #1) er med lige så mange fristende fyre som piger og ruten går udelukkende gennem Carrer de la Verge, som er bargadEN i byen og slutter på en af de større homobarer Soap. Bargaden, som er stedet hvor det meste sker inden diskotekerne åbner, er en lang gade i hjertet af Ibiza by hvor homobare og butikker særligt henvendt til homoseksuelle, fylder facaderne på begge sider hele gaden igennem. Det siger lidt at der kan samles så mange homobare på ét sted og at det så samtidig kommer til at udgøre den travleste og livligste bargade i byen. Flere af de store verdenskendte clubber, Space, Pacha, Privilege, har en aften om ugen der er gaynight. Den største nok La Troya Asesina på Space, hvor op mod 10.000 homoer er samlet til én fest hver onsdag. Gæt hvor vi skal hen i aften? Ellers er der på dem alle, alle dage, et område særligt for homoer og shows med klare signaler om at ville tilfredsstille de homoseksuelle gæster også.
Syd for byen ligger Es Cavallet Beach, som er en lang fin strand, hvor der i den sydligste ende er det fineste sand og samtidig er det der gay-zonen ligger. Et helt område af stranden hvor der stort set kun ligger homoer og hvor restauranten Chiringay også er. Godt nok er stranden samtidig en nudiststrand, så man skal være forberedt på at se en bar røv eller mere ind imellem. Jeg ved ikke hvorfor de to ting ofte kædes sammen? Homoer er normalt ikke kendt for at have svært ved at blive seksuelle, så for meget bar hud kan næsten kun ende galt. I går var der da også et par stykker der blev FOR friske. Dér står jeg af og bliver flov over at homoer ikke altid kan styre sig når det kommer til sex. Stranden er super lækker og stemningen der er fantastisk og opmuntrende.
Øen og især Ibiza by er meget gay-friendly og gay-orienteted, med særlige kort og brochurer for hvor der er steder for homoseksuelle og stemningen er bare generelt, at det er okay. Derfor ser man også rigtig mange homoer i gadebilledet om dagen og om natten, på stranden, på hotellerne og på restauranterne. Det er tydeligt at mange homoer vælger at holde deres ferie på dette fristed. Det er alle typer og folk tør være ved den de er. Derfor ser man mange udklædte drags, men også homoer i “almindeligt” gå-ud-tøj, der med stor sandsynlighed ville give tilråb og i værste tilfælde bank i en by som København, fordi tøjet signalerer lidt for meget “homo”. Mens her er det bare en del af stedet, at sådan kan man være. Der er ingen skæve blikke overhovedet.
Man kan spørge sig selv om det er nødvendigt. Om det ikke får de homoseksuelle til at skille sig endnu mere ud og udelukke sig fra det “almindelige” samfund. For et halvt år siden ville jeg have sagt JO! og på alle måder afvist at tage på sådan en ferie. Jeg vil sige at jeg heller ikke vidste at det var sådan da vi bestilte rejsen herned. Men hvor er det dog befriende. Og man føler sig ikke det mindste isoleret eller at der bliver taget særlige hensyn. Hernede er det bare dét der er almindeligt og derfor kan alle være sig selv. Og så længe man ikke engang kan det i et land som Danmark uden at frygte stirrende blikke og tilråb, så er det rart at opleve på sin ferie. Det er tværtimod de lande som f.eks. Danmark, hvor det stadig ikke er accepteret fuldt ud, at homoerne bliver isoleret og “tvunget” til at gemme sig på barer og diskoteker lidt væk fra de oplyste gader. Her på ibiza kan min kæreste og jeg uden videre holde i hånd og kysse hinanden på romantiske steder, hvor man som homo nogle gange står netop de steder og kigger på alle de heteroseksuelle par der kysser og holder om hinanden som det naturligste i verde. Ja, det kan homoer også, men det er altså ikke altid rart når man kan mærke forbipasserendes blikke i nakken, mens man gør det.
Derfor er det virkelig rart at holde ferie her, som homoseksuelt par. Fordi man kan nyde ferien fuldt ud og gøre det sammen. Jeg vil langt fra sige at alle mine ferier skal være sådan fremover. Det kan også blive for meget. Men det er en oplevelse at prøve. En tankevækkende og befriende oplevelse.

Sommerferie Ibiza #1: Drags, druk og dans.

Sommerferie Ibiza #1: Drags, druk og dans.

12. Juli 2008 Rediger

Pludselig fyldes luften i den smalle gade med barer og caféer på begge sider med lydene af musik, råb og sang. En strøm af udklædte - nogen i ingenting - fylder gaden ud. Club Parade er i gang, hvor folk fra Ibizas mange store diskoteker og clubber går gennem byen med hver deres spektakulære show for at reklamere for deres diskotek og aftenens tema. Deres optog får enhver gaypride til at virke amatøragtig. Her er der trænede fyre i speedos der kommer med en overdådig båre med en letpåklædt pige siddende, hævet på deres skuldre. Nogle bare i deres speedos, en maske og deres toptrænede kroppe som reklamesøjle. Spanske mørke fyre i kjole og hvidt, høje hatte, mørk make-up og netstrømper og høje stiletter i stedet for bukser. Et optog har hele Star Wars temaet i levende live. Nogle piger er som taget ud af et sambaoptog i Brasilien med små snore som tøj, palietter, kæmpe vinger af farvestrålende fjer der fylder hele gadens bredde og hårpynt i matchende fjer som et springvand i en meters højde over deres hoveder. Midt imellem kommer et hold barokudklædte højt hævet over de øvrige på høje stylter.
Det er drags, bøsser, heteroer samlet i en farvestrålende parade. En parade der i den grad er præget af sex, fest, provokation, fantasi og modet til at lave noget anderledes. Silikonebryster der er til frit skue eller en anorektisk tynd fyr klædt ud som Hitler i korset. -For eksempel. Når først paraden har været igennem byen er natten for alvor skudt i gang. Og sikke en fest!
Mulighederne er mange. Endnu bedre hvis man bliver gode venner med en bartender eller to, så man kan spare de 3-700 kroner i entre til clubberne. Måske også redde sig en VIP-invitation. I går stod den for vores vedkommende på Privilege, hvor vi havde fået fri entre. Inde i byen kunne man se den kraftige lyskegle bryde den mørke nattehimmel inde midt på øen. Da vi kom fra motorvejen dukkede der pludselig en kæmpe lysende kuppel frem og jo tættere vi kom på lignede det mere og mere én stor forlystelsespark med lys og farver. Da vi endelig stod ved indgangen vrimlede det med unge mennesker der kæmpede for at komme ind. Da vi selv kom ind forstod vi hvorfor. Jeg har aldrig været i så stort et rum. Ja, hal er vel bedre beskrivende. Stedet var proppet med mennesker i flere etager og for enden af rummet var en kæmpemæssig scene i flere niveauer med shows i verdensklasse. Flere af deltagerne fra Club Parade fremviste nu deres show der. Det fedeste elektroniske musik væltede ud af højtalerne og fyldte det enorme rum, hvor loftet var så højt over os, at det kun kunne anes. Selvom rummet var stort var hele rummet udsmykket som en club, så man ikke stod med følelsen af at være i en tilfældig silo eller nedlagt fabrik. Midt på dansegulvet var en stor pool og rundt om i rummet dansede udklædte piger og fyre i bure. Der stod vi tre fyre med julelys i øjnene og kiggede ud over dette paradis. Vi var på Privilege, verdens største club, sammen med 12000 andre. Nej, der er ikke et nul for meget. Tolvtusind er rigtigt læst.
At vi havde været trætte i taxien, blev med et splitsekund glemt og en særlig energi fyldte vores kroppe. Vi kom frem til scenen og fyrede den ellers af til den vilde musik og de fede shows, de næste timer. Alle tanker om trommehinder, væske og trætte ben blev glemt og i stedet erstattet af dans og vodka-Red Bull i lange baner. Flere gange måtte vi bare gribe fat i hinanden og råbe “Det er for vildt!” Aldrig har jeg haft så fed en aften.
Da vi væltede ud i dagslys lidt i syv, var vi helt oppe at køre. Ikke mindst grundet de mange Red Bulls, men også pga. den fede oplevelse. Sjovt var det dog ikke i morges, da vi blev vækket efter kun tre timers søvn, for at nå morgenmadsbuffetten på hotellet. Stadig stive sad vi som tre små drenge efter juleaften og snakkede om natten, kun afbrudt af højlydte grin og dybe suk når latterkramperne mindede os om alkoholen i kroppen og dens indvirkning på hoved og mave. Vi tumlede videre til poolen og har ligget der siden. Nu kan det kun blive aften, så vi kan komme ud og udforske fantastiske Ibiza by night endnu engang.