Nu sidder jeg her med stivfrosne tæer, en kold næse og en tidsplan der er forskubbet. Sagen er den at jeg har stået foran den russiske ambassade i 1½ time. Og nej, jeg har ikke været med i en eller anden anti-Putin-demonstration, men derimod blot været der for at få visum til kæresten og mig. Sikke et cirkus!
Kæresten var af sted i fredags, men fik en dør og et lukket-skilt i hovedet da han nåede frem til døren efter en time i kø. Så i dag blev det min tur til at prøve. Gad vide om han mener jeg bedre kunne charmere mig frem… Nå, men i hvert fald tog jeg af sted i god tid og var der en halv time før de åbnede. Allerede der havnede jeg som nummer syv i køen og indtil kl. ni hvor de åbnede voksede køen stødt. Det er muligt det er forår i resten af Danmark, men på fortovet foran ambassaden var det absolut ikke forår. Det var skide koldt! Allerede efter et par minutter klaprede mine tænder og jeg forsøgte at lave små elegante hop på stedet. Lykkedes ikke! Optimismen steg ikke i takt med de mange historier man hørte i køen om personer der var gået forgæves eller af forskellige årsager var blevet afvist. Samtidig vidste jeg, fra kæresten, at de overholdt åbningstiden MEGET nøjagtigt, og jeg frygtede derfor for køens tempo. Jeg nægtede simpelthen at stå der én gang til. Langsomt skred det dog fremad og langt om længe kunne jeg få lov til at træde indenfor i det varme rum hvor ansøgningen kunne foregå. Krydsede fingre for alle papirerne var som de skulle være. Der var altså mange papirer og oplysninger der skulle opfyldes. Men det lykkedes! Efter endnu lidt venten og en tom pengepung. Få minutter efter stod jeg igen på gaden og havde ondt af dem der stadig stod i kø i kulden.
Så hvis du/I en dag vil til Rusland, så overvej lige at få et rejseselskab til at ordne visum eller tag varmt tøj og en god portion tålmodighed med når du selv skal hen og ansøge.
Når alt det nu er sagt, så glæder jeg mig helt vildt!
Opslag
