Turen går til NY #4: Sex in THE city.

Turen skulle være andet end shopping, sightseeing og god mad, så i går skulle vi i byen. Da vi var fire fyre af sted, synes vi lige vi ville tjekke et af homostederne ud, nu NY er så kendt for deres miljø. Vi havde fået anbefalet et sted ikke langt fra The Village. Et sted der hedder Splash. Da i sprang ud af vores gule taxa på en mere eller mindre øde og mørk vej, var vi slemt nervøse for om vi mon var havnet et ordentligt sted. Fandt lidt efter ud af hvorfor. Splash er et af det helt hippe steder og derfor står der ikke udenfor hvor det er. Man ved hvor det er! Køen var ikke så lang, men allerede der kunne musikken høres og de personer der gik rundt udenfor spændte vidt i spektret af skæve typer og almindelige pæne fyre. Vi var alle lidt fulde fra restauranten, så glædede os bare til at komme ind og fortsætte.

Et er at gå i byen i København, noget helt andet er at gå i byen i NY. I hvert fald på de steder for de homoseksuelle. Stedet var som udenfor proppet med alle typer. Store og små, tykke og tynde, unge og ældre, lækre og mindre pæne, påklædte og mindre påklædte. På ingen måde som Kbh. der efterhånden er delt meget op efter typer og alder. På barerne stod gogo-dansere i hotpants og dansede til den pulsende musik. Trænede fyre der dansede for enhver 1$ de fik stukket indenfor de små shorts. Ikke fyre efter min smag, men festligt indslag. Ligeledes var bartenderne kun iklædt en form for underbukser og sko. På dansegulvet var der flirt og sexet dans. Glade fyre. Hele stedet, begge etager, osede af sex, uden at det blev vulgært. Der var fantastisk musik og det var tydeligt at alle bare havde det sjovt. Ingen blev kigget særligt efter bare fordi de havde en aparte udklædning på. Det var så frit at være der, fordi det var tydeligt at der var plads til alle.

Mine nyindkøbte jeans må have siddet godt, ellers er de også bare mere frie derovre. Vi sod i baren og pludselig havde jeg svært ved at se hvordan kærestens hånd kunne være den på min røv, ud fra den viden at hans arm kun har ét bøjeligt led og derfor har begrænsning på udfoldelser. Kæresten blev dog vist lidt træt af henvendelserne til mig til sidst. En nåede ikke engang at prikke mig på skulderen inden kæresten havde fortalt ham vores status. Nu heller ikke noget problem med mig. Jeg opdagede ikke altid dem der nærmede sig. Jeg var i byen med venner og kæresten. Det er kun ham jeg vil gå hjem sammen med. Kun ham jeg vil have sex med. Men sjovt at opleve nattelivet på et af NY’s hotte homo-diskoteker. Helt klart en oplevelse værd og noget der bør gentages.

Turen går til NY #3: På gåben med hold i nakken.

Pga. tidsforskellen vågnede vi allerede kl. 4 første gang. På det tidspunkt kunne New Yorks liv høres tydeligt fra gaderne under os, trods vi er på 10. etage. Konstant er der et susende ekko af lyde mellem bygningerne, afbrudt af sirener, dyttende biler og højlydte mennesker.

Til morgenmaden fornemmes samme travlhed og susen på den amerikanske diner. De mange tjenere suser rundt som små tornadoer mellem de mange båse. Et interiør som taget ud af en amerikansk film. I hænderne bærer de et par tallerkener med typisk amerikansk morgenmad og kaffe til refill. Alle i deres matchende uniformer og samme imødekommende smil. Folk kommer og går hele tiden. Føles lidt som en banegård, men hvor er det fedt!

På fyldte maver startede gåturen der endte med at vare otte en halv time. Et af de første stop blev Empire State Building. Nedefra kunne vi fint se toppen, men da vi langt om længe nåede gennem betaling og elevatorerne til 86. etage var det blevet så tåget, at vi faktisk ikke kunne se så meget som vi havde ønsket. Uanset var det surrealistisk at stå deroppe med view over en stor del af Manhattan. At stå deroppe og kigge ned(!) på højhusene. Bare det at se byen i et større perspektiv. Selv med vores begrænsede udsyn virkede den uoverskuelig stor. Hele tiden hev vi fat i hinanden og råbte: Se! Der er…. Flatiron Building, der er Chrysler Building, der er Grand Central, der er Madison Square Garden, der er Macy’s, der er Trump Tower og en lang række af andre bygninger man ellers kun har hørt om.

Nede på jorden igen startede sightseeing- og shoppeturen. Vi tog turen ned ad Broadway til Soho hvor vi mødtes med vores venner på Mercer Kitchen for at spise frokost. En mørk men levende restaurant beliggende under jorden med en rå og eksklusiv atmosfære. Vi kunne se livet forsætte på gaden over os, igennem de små glas i fortovet. Fodsåler der hastigt gik forbi, sikkert uanede at deres skygger dansede for de spisende under jorden.

Nu ligger vi hjemme i sengen igen med trætte fødder og hold i nakken. Man går konstant og kigger opad . Fantasien kunne ikke forberede en på byens imponerende storhed. Den skal opleves! Trods de mange høje bygninger føles det ikke klaustrofobisk. Tværtimod føles her meget åbent og luften frisk.

Første dag er snart gået og oplevelserne har været mange. I aften fortsætter vi med lækker mad og bytur i det pulserende Soho og The Village på et af de fashionable homo-diskoteker.

- Og nej, har slet ikke shoppet nok endnu. ;)

Turen går til NY #2: Sneklædte bjerge og arrogante SAS.

Sidder nu med tv-skærmen foran mig, der viser de sneklædte bjerge på Island. Det hvide landskab der fanges af kameraet under flyveren. Også gennem vinduet kan de imponerende gletschere ses. Et fascinerende syn. Vi har nu været i luften i ca. 2½ time. Det første måltid er indtaget sammen med de første drinks og glas vin. Ved siden af mig sidder en utrolig rar kvinde og samtalen har kørt i 2½ time nu. Men hov, hvorfor sidder jeg ikke ved siden af kæresten? Ja, spørg SAS. Der er allerede forfattet et klagebrev til dem. Kæresten og jeg sidder ikke ved siden af hinanden, men han sidder derimod på sædet bagved mit. Utroligt at det kan komme bag på SAS at to der har booket på samme billet også vil sidde ved siden af hinanden. Man undres. Men det går nok. Så længe SAS godtgør det på anden vis.

Morgenen startede ellers rigtig godt. Med ro til at nyde morgenen. Ligge og putte i sengen. Stå frisk op efter en nat der ellers har været præget af glæde og forventninger der har forstyrret søvnen. Da vi endelig fik kæmpet os ud af sengen, gik vi rundt som to små drenge om morgenen juleaften. Da vi endelig nåede lufthavnen, blev glæden så for en stund ødelagt af udsigten til ikke at skulle sidde ved siden af hinanden. I serviceskranken blev vi mødt med arrogance og en holdning a la I-flyver-på-economy-hvad-havde-I-regnet-med? Er det virkelig SAS’s indgangsvinkel til deres kunder? Nu må vi vente og se hvad responsen bliver på vores mail.

Frustrationen blev skyllet ned med bobler i lufthavnen og humøret blev hurtigt højt igen. Nu sidder vi i stedet og smiler til hinanden ind imellem og sender kærlige blikke. Vi kan trods alt stadig snakke sammen, hvis jeg vender mig om i sædet, og vi kan imellem sæderne holde hinanden i hånden.

Forventningerne til turen er stadig høje og vi glæder os stadig som var det juleaften og gaverne venter i Newark lufthavn.

New York, here we come!