Sidder nu med tv-skærmen foran mig, der viser de sneklædte bjerge på Island. Det hvide landskab der fanges af kameraet under flyveren. Også gennem vinduet kan de imponerende gletschere ses. Et fascinerende syn. Vi har nu været i luften i ca. 2½ time. Det første måltid er indtaget sammen med de første drinks og glas vin. Ved siden af mig sidder en utrolig rar kvinde og samtalen har kørt i 2½ time nu. Men hov, hvorfor sidder jeg ikke ved siden af kæresten? Ja, spørg SAS. Der er allerede forfattet et klagebrev til dem. Kæresten og jeg sidder ikke ved siden af hinanden, men han sidder derimod på sædet bagved mit. Utroligt at det kan komme bag på SAS at to der har booket på samme billet også vil sidde ved siden af hinanden. Man undres. Men det går nok. Så længe SAS godtgør det på anden vis.
Morgenen startede ellers rigtig godt. Med ro til at nyde morgenen. Ligge og putte i sengen. Stå frisk op efter en nat der ellers har været præget af glæde og forventninger der har forstyrret søvnen. Da vi endelig fik kæmpet os ud af sengen, gik vi rundt som to små drenge om morgenen juleaften. Da vi endelig nåede lufthavnen, blev glæden så for en stund ødelagt af udsigten til ikke at skulle sidde ved siden af hinanden. I serviceskranken blev vi mødt med arrogance og en holdning a la I-flyver-på-economy-hvad-havde-I-regnet-med? Er det virkelig SAS’s indgangsvinkel til deres kunder? Nu må vi vente og se hvad responsen bliver på vores mail.
Frustrationen blev skyllet ned med bobler i lufthavnen og humøret blev hurtigt højt igen. Nu sidder vi i stedet og smiler til hinanden ind imellem og sender kærlige blikke. Vi kan trods alt stadig snakke sammen, hvis jeg vender mig om i sædet, og vi kan imellem sæderne holde hinanden i hånden.
Forventningerne til turen er stadig høje og vi glæder os stadig som var det juleaften og gaverne venter i Newark lufthavn.
New York, here we come!
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar