Jeg kan ikke sige hvad det er, men der er et eller andet ved Bangkok der går under huden på mig. En energi der får mit blod til at bruse stærkere og smilet på mine læber til at stramme ekstra i kinderne.
Det er egentlig ikke fordi Bangkok er en udpræget smuk by. Tværtimod kan den nemt fremstå lidt rodet og uvedligeholdt i dagtimerne. Når nattetimerne slører det meste og kunstigt lys i stedet bader store dele af byen, så er det anden ting. Byen og højhusene får den særlige sfære omkring sig, der næsten kan få det hele til at ligne kulisser med et bagtæppe der aldrig rigtig bliver nat. På gaden er der liv og glade dage. Musik og kulørte lamper på små boder og gadekøkkener blander sig i luften med snak fra ivrigt handlende og mennesker på farten.
Trafikken er massiv og de mange motorveje og broer der fletter sig ud og ind mellem hinanden kan gøre enhver rundtosset. Sporene fra højbanen finder mirakuløst vej gennem dette spindelvæv. Når lygterne på bilerne i kø tegner røde og hvide streger i den mørke aften, så langt øjet rækker i fire-fem spor i hver retning, er det svært ikke på forhånd at opgive at komme frem. Larmende tuk-tuks og snedige motorcykler suser mellem de sneglende biler og tilfører vejene et utroligt liv og et støjniveau der planter sig i luften mellem de høje glasbygninger. Der sker noget omkring én hele tiden og livet får for alvor fysisk og materiel form.
Det kaos der er i byen om dagen fortsætter om natten, ja, næsten i forstærket udgave, men jeg synes det er fantastisk! Det summer så meget af liv. Og liv er netop en af de ting der fanger mig ved Bangkok. Livet mærkes på en anden måde. Folk smiler og en hvis tilfredshed hænger i luften. En ydmyghed overfor det livet har skænket og en kreativitet til at få det bedste ud af livet. En åbenhed overfor forskellighed og kærlighed for det bedste i den næste. Thai'ere er uden tvivl de rareste folk jeg har mødt. Så behagelige, smilende og taknemmelige folk at det kun kan være imponerende og inspirerende.
En god ven stillede sig skeptisk overfor Bangkok da jeg udtrykte min begejstring. Som jeg skrev tidligere er det egentlig ikke fordi den er imponerende smuk eller harmonisk. Men tror det er netop dét der tiltaler mig. At den er så skæv, rå, på mange måder ustruktureret og kaos-agtig, men samtidig at den er fuld at de skønneste små oaser og utrolige oplevelser. Utallige små episoder og indslag trækker konstant i smilebåndene. Der er en befriende stemning i gaderne og alle møder dig med et smil. Og så er der ingen steder som Thailand der forstår luksus og forkælelse som en fuldendt oplevelse.
Som at kunne sidde på Vertigo på 62. etage på toppen af Banyantree, under åben stjernehimmel, med den lune aftenbrise kælende gennem håret og kigge ud over Bangkoks nattebelysning, er intet mindre end betagende og kan få en til at miste ord. Bare sidde stille og lytte til byens summen og følge livet på gaderne langt under en. Dét sammen med at man nyder hummer, lækre fiskeanretninger, små delikatesser og forsvinder i smagen af formidable vine kan simpelthen få en til at glemme hverdag og livets bekymringer. På samme tag ligger også Moon Bar, hvor bløde lounge toner fylder den uendelige nattehimmel imens drinks mixet efter kunstens foreskrifter boblende flyder gennem halsen og efterlader en berusende følelse i kroppen. Når en by som Bangkok så samtidig strækker sig så langt øjet rækker og dens lyde summer af liv, efterlades man med en følelse af at natten aldrig behøver at ende.
En følelse der kun forstærkes hvis man går den lille tur op til Patpong natmarked, hvor man hurtigt får en følelse af at natten måske virkelig aldrig ender. Energien er så voldsom og fængende at det er svært ikke at blive smittet og lade sig rive med af den afslappede og frie følelse der hersker i kvarterets gader. På gaderne og i enhver lille gyde er der fest, høj musik og neonskilte der forvandler natten til dag. Små handelsboder står tæt og tilbyder alle noget du ikke vidste du ikke kunne leve uden. Alt hvad man kan tænke sig kan findes der. Patpong er også området der er berygtet eller berømt, alt efter hvilken holdning man er af, for sin livlige og åbenlys sexindustri. Man kan vælge at lukke øjnene og nyde kvarterets mange andre tilbud eller man kan lade sig underholde af det på afstand og more sig over al den underholdning det naturligt medbringer eller man kan tage del af det. Det er et frit valg og netop den mulighed tilfører noget befriende til området. Man bestemmer selv hvor meget man vil se og hvor meget man vil lade sig provokere, opmuntre eller underholde. Ingen presser en eller bliver sure over et nej. Alle svar bliver mødt med et smil og den sædvanelige thailandske imødekommenhed.
Jeg synes virkelig det er svært at sætte fingeren på lige dét der gør Bangkok til noget specielt. Jeg ved bare at jeg bliver i ekseptionelt godt humør og byen for alvor kommer under huden på mig. Meget mere er der ikke i det. Energien i den enorme storby skaber resonans med min egen puls og forstærker alle positive følelser.
Opslag
