Nepal: Hvordan overhaler man en elefant?

De daglige cykelture i Kathmandus trafik kan være en fornøjelig oplevelse. Uden egentlig regler i trafikken kan et simpelt vejkryds blive noget af en udfordring, som når biler, tuktuks og motorcykler i ét virvar kører ud i krydset fra alle sider, og på mirakuløs vis får flettet sig hele ud på den anden side igen. Som skrøbelig cyklist gælder det virkelig om, at holde tungen lige i munden gennem labyrinten af andre trafikanter.

Men når først den regelløse og ofte hensynsløse trafik er forstået, går det faktisk ganske fint med at følge trafikken og selv glemme lidt af den indgroede danske hensynstagen. Hvilket ér nødvendigt. For med danske vaner ville man enten blive kørt ned efter to minutter eller ende med ikke at komme nogen vegne.

Men cykelturen til arbejde i går blev endnu sjovere end normalt. Et par elefanter blandede sig med bilerne på Lazimpat Road. Et par store elefanter! Gående gennem byens pænere kvarter med ambassader og glasfacader omkring sig. De små hvide Suzuki taxaer kom til at se endnu mere skrøbelige og små ud ved siden af de to kæmper. Den enorme kontrast startede et mindre grineanfald der var ved at kaste mig af cyklen.

De kaotiske vejkryds klarer jeg uden megen overvejelse, men da jeg kørte bag den ene af de store dyr, kunne jeg alligevel ikke helt overskue hvordan jeg skulle klare den situation. I et land med meget få trafikregler er der næppe særlige trafikregler for elefanter.... Overvejede om jeg skulle køre mellem benene på det store dyr, pladsen var der, men synes alligevel at det var en tand for vovet. En egentlig overhaling ville placere mig helt ovre i den modsatte vejbane, da jeg alligevel ikke turde køre alt for tæt på. Køer er vi vant til render rundt i gaderne her i Kathmandu, og deres størrelse er ikke så skræmmende. Men forestillede mig hurtigt elefanten forvandle min cykel, til en metalskulptur der ville passe i en vinduskarm.

I stedet da vi nåede frem til et af byens eneste politibemandede vejkryds, cyklede jeg op ved siden af elefanten og holdt så side om side i forreste række. Siddende på min cykel tæt op ad elefanten kiggede jeg lige ind i benet. Jeg bøjede nakken helt tilbage og nikkede til elefantføreren, der vist nød den gode udsigt fra elefantens nakke. Igen kunne jeg altså ikke lade være med at begynde at grine. Ikke hver dag man står pænt i et kryds og venter, og ens sidemand er en fuldvoksen elefant. Men det gav bestemt en sjov start på dagen.

Nepal: Nepalesisk bryllup

Himlen havde for alvor åbnet sine sluser og monsunregnen væltede, som en tyk mur af vand, ned fra oven. I jakkesæt og pæne lædersko måtte vi springe mellem de vandpytter, der truede med at forvandle parkeringsområdet til en mindre sø, før vi kunne komme ind i tørvejr under et kæmpe halvtag. Andre jakkesætsklædte mænd og kvinder i farvestrålende sharier kom løbende gennem den silende regn.

Vi fik hurtigt øje på festens midtpunkt. Den kommende brud. Siddende på en overdimensionel mørkerød lænestol, sad hun som en prinsesse på en trone, med opsat hår, utal af guldsmykker, kraftig rød shari med guldbroderier, stor rød thika i panden og et smil af lykke, der kunne have lavet hul i den mørke tordenhimmel. Omkring hende stod gaver og blomsterbuketter. Med kindkys blev vi budt velkommen til brudens fest. Den anden aften i en uges bryllupsfestligheder. En fest med knap 600 inviterede.

Overalt omkring os var der mennesker. Festklædte kvinder og mænd. Især alle kvinderne var en fest i dem selv, med de farverige og udsmykkede sharistoffer hængende elegant omkring deres kroppe og de mange guldsmykker mod deres mørke hud. Ældre i national- og egnsdragter. Børn klædt på til fest i miniatureudgaver af de voksnes festtøj.

Der var ingen borde eller nogen egentlig plan for festen. Maden fra den kæmpe buffet indenfor blev indtaget stående eller siddende på de mange plastisk havestole der stod spredt ud i lokalerne og under det store halvtag udenfor. Desserten var isvafler der blev uddelt under mindre tumult i det ene hjørne. Gæsterne kom og gik i løbet af aftenen. Nogle blev til en kort drink, flere gik efter at have spist og andre blev siddende under halvtaget i små rundkredse af stole. Alt efter hvor vigtigt det var at “vise ansigt” til festen. En hær af tjenere med store bakker gik konstant rundt mellem gæsterne. Nogle med snacks og andre med fyldte glas med sodavand, vin, øl eller ren spiritus.

Området under halvtaget var udsmykket med kulørte lamper og blomster. Der var ingen festdækkede borde, men plastikstole i forskellige farver spredt ud over det hele. Halvtomme tallerkner og glas stod mange steder og madrester og brugte servietter lå på jorden mange steder. Den daglige dårlige vane med bare at efterlade eller smide sit affald på jorden blev øjensynligt taget med selv til bryllup.

Skrattende musik bragede ud af nogle store højtalere og kæmpede for at overdøve regnen og tordenen der stadig herskede og skabte mure rundt om halvtaget. Flere kvinder stod med store smil på et frit område under halvtaget og dansede til musikken med roterende arme og håndled, som taget ud af en Bollywoodfilm. Musikken blev styret af et par unge drenge ved en laptop, der ikke altid kunne blive enige om hvilket musik der skulle høres. Drenge og piger løb legende rundt og forsøgte at eftergøre de voksnes dans.

Alle var glade og smilende. Samtalerne blev krydret med grin og latter. Den stærke sprittede spiritus fik stemmerne til at blive endnu mere festlig i løbet af aftenen. Stemningen var fuldstændig som den bør være til et godt bryllup. Men det var stort set også det eneste der virkede kendt for os.

Det nepalesiske bryllup var en festlig oplevelse, men uden tvivl også noget af et kulturchok. Sikke en forskel fra de noget fine og (selv)højtidelige danske bryllupper. Men uanset rammerne var det ikke til at komme udenom at alle var glade og havde en festlig aften. Ikke mindst bruden var stadig et stort smil da vi gik efter et par timer. Dog sulten da hun stadig ikke have haft mulighed for at spise noget, da hun ikke havde forladt sin trone hele aftenen, fordi hun skulle nå at hilse på alle de folk der kom og gik. Men stadig nød hun denne dag ud af flere til hendes bryllup. Vi selv havde haft en festlig aften og moret os. Både over festen og de mange nye indtryk.