Back to NYC(#5): Hvor hypokondere fødes.

I Danmark skal vi efterhånden have recept for at få et par hovedpinepiller, men ikke alle steder er det sådan. Tværtimod. USA må være paradis for alle med en snert af hypokondri. Om ikke andet skal de fleste nok blive en form for hypokonder efter noget tid i USA. Udbudet af medicin er simpelthen utroligt, det er let tilgængeligt og det er synligt på mange måder.

Medicinreklamer fylder størstedelen af reklameblokkene i tv. I blade og på reklamestandere rundt om i New York. Alle steder er der reklamer for forskellige former for medicin. Ikke mindst ligger der drugstores indenfor få meters radius næsten uanset hvor du er i New York. Medicin er stort set tilgængelig hvor som helst, når som helst.

Men det er virkelig også et slaraffenland at gå ind i f.eks. DuaneReade. Hvad man ikke kan få af medicin dér. Ved at stå og kigge på de mange kulørte pakker, som var det en anden slikbutik, kan man næsten ende med at bilde sig selv ind at man har et behov for netop dén pakke. Og dén! Måske også lige dén der....

Man kan få energipiller i flere forskellige udgaver, og så kan man altid lige købe nogle sovepiller, til at ophæve energipillerne, når man senere skal sove. Influenza- og forkølelsemedicin i et utal af afstøbninger der, kontra meget af det medicin man kan få lov til at købe i Danmark, faktisk virker. Uden tvivl at det er kraftigere. Det kan man mærke. Men når en forkølelse eller influenza begynder at snige sig ind på en, har det størst betydning at en enkelt eller to piller kan slå det tilbage igen. Derfor har jeg også købt influenzamedicin som altid ligger som fast backup i lejligheden. Fordi jeg ikke har tid til at være syg!

Jeg er udemærket klar over at man ikke skal spøge med medicin. Et behov skal være til stede, før det benyttes, men medicin med effekt giver trods alt mere mening end medicin uden. Når man er vant til det danske system er det også bare en sjov oplevelse at gå ind i en drugstore, og se hvad der rent faktisk findes. Det er ret vildt. Der findes noget for stort set alt. Ja, selv tandpastaen har ligefrem en blegningseffekt når det står udenpå pakken.

Men der er vel en grund til at mange af de ting ikke kan fås i Danmark? Ja, men jeg trøster mig ved at produkterne er på hylden i USA. Søgsmålenes land. Hvis det var virkelig farligt tror jeg ikke på det ville kunne findes dér. Men jeg er da også klar over at det ikke er noget man skal lege med. Jeg kan også sagtens se ulemper ved, at medicin er så let tilgængeligt som det er. Nemlig at dem uden den store selvkontrol, nemt kan få skabt et overforbrug af unødvendig medicin.

Men med så mange penge der er i den industri, går der nok noget tid før situationen bliver meget anderledes. Man forstår også godt at der er en modstand mod Obamas sundhedsreform. Der er nok mange mægtige mænd med økonomiske interesser i det modsatte.

Back to NYC(#4): Flere verdener på et sted.

Gik ad den slidte ståltrappe fra perronen og ned til gaden. Trods klar morgen og strålende sol trængte solen ikke igennem til asfalten. Nogle meter over os i hele gadens bredde og et godt stykke foran og bag os, lå et mørkt tag. Det var perronen og sporene til subwayen der var bygget op gennem gaden og efterlod en trist stemning nedenunder. Mørket under broen kastede uhyggelige skygger over affaldsposerne i rendestenene og på de trætte øjne i folks ansigter. Kun de skrappe farver på de små butikkers facader skabte en smule liv.

Da vi drejede væk fra gaden skar solen igen i øjnene på os. Små hyggelige byhuse lå som perler på en snor og en uvant ro herskede i gaderne. Træerne strakte sine grønne grene mod solen og fuglenes sang kunne høres. “Se!” Hev fat i kærestens skulder og kastede et diskret nik i en retning. Kærestens øjne blev store i takt med smilet på hans læber. På den anden side af gaden gik en mand med stort fuldskæg, sort kjortel, stor sort pelshat ovenpå - ikke på - hovedet, små runde briller, hvide knæstrømper og sortpudsede sko. Langs hver kind hang en lang mørk krølle. “Han må da komme fra et eller andet. Begravelse eller fest måske?” Men da vi kom lidt videre gik alle mændene pludselig rundt i samme dragt. Kvinderne i udtryks- og farveløse klædedragter som taget ud af efterkrigstiden og de små drenge i hvide skjorter, sorte veste og små kalotter på hovedet. Også langs deres kinder hang de lange krøller, men den lille kalot afslørede samtidig at resten af hovedet var barberet helt kort.

Vi var kommet til Williamsburg og havnet midt i det ultraortodokse jødiske kvarter. Noget der ikke var muligt at overse. Vi gik ad små beboelsesveje, langs små butikker og forbi synagoger. Overalt var alt skrevet i jiddisch. Butikskilte, reklamer og teksten på siden af de gule skolebusser var alle steder skrevet med de krøllede bogstaver. Ikke én mand vi gik forbi var ikke iført den genkendelige klædedragt. Alle gik de målrettet frem og tilbage på fortovene. Ikke mange ord eller smil blev udvekslet. Tværtimod lignede de alle nogen der havde jødernes historie som tung vægt på deres skuldre. Stilheden var næsten skræmmende, sammenlignet med den larmende morgentravlhed lige over på den anden side af floden. Som om vi var kørt i flere timer væk fra Manhattans puls.

Efter at være gået et godt stykke tid begyndte stilen at ændre sig. Tøjet blev mere afslappet, hudfarven i de forbipasserendes ansigter skiftede mellem mørk og lys. Smilene blev flere og lyde begyndte at afbryde stilheden. De små huse med blomster på trappestenen blev afløst af høje monotone bygninger med lejligheder. På en lille låge sad en kraftig ung mørk kvinde med en slikpind i munden og kiggede livløst på datteren der legede rundt på fortovet.

Industribygninger og kedelige grå facader begyndte at fylde i gadebilledet og en død stilhed, kun afbrudt af hostende forbipasserende lastbiler, omsluttede kvarteret. Alt var udtryksløst og slidt. Men på samme tid fascinerende og fængende. Fordi skiftet var sket så pludseligt. Vi kom forbi åbne autoværksteder med mænd i beskidte kedeldragter og en doven smøg i mundvigen. Diners med plastisk på de røde møbler og fedtet linoleum på de firkantede cafeborde i blankt stål.

Jo længere syd på vi kom jo oftere dukkede nye spændende byggerier op mellem de slidte bygninger. I horisonten foran os, skød en skov af højhuse og lodrette byggepladser op. Endnu en ny verden skød i vejret. Vores lyse hudfarve begyndte at skille sig mere og mere ud i gadebilledet. Højrøstede stemmer og kraftige kropssprog fangede hele tiden øre og øjne.

Vi nåede højhusene og stod midt i Downtown Brooklyn. En bydel i rivende udvikling og en bydel med et helt eventyrligt liv. Der var mennesker overalt! Stemmer, bilers dytten og mekaniske støn fra busser og lastbiler der bremsede og gassede op, fyldte luften mellem de himmelsøgende bygninger. Skilte, blinkende lys og farvestrålende facader fangede øjnene i alle retninger.

Mæt af indtryk og de mange stilskifte, tog vi flugten med subwayen. Fik plads i en fyldt kupé som de eneste hvide og kunne for alvor mærke at vi var kommet udenfor Manhattan, men i takt med stoppene tilbage mod øen, afslørede også passagererne i kupéen at endnu et stilskifte begyndte og langsomt blev vige bukser, store sneakers og slidte caps afløst af stramme jeans, kreative frisurer og selvstændig europæisk inspireret stil. Vi var for alvor på vej tilbage til Manhattan.

Men ville ikke have været oplevelserne i bydelene på den anden side af floden foruden. De er med til at understrege mangfoldigheden og den gensidige respekt og plads folk imellem. Trods religion, nationalitet, hudfarve, seksualitet eller hvad forskelle der andre steder kan spille en rolle. Men netop dét er en af New York store værdier.

Back to NYC(#3): Søndag i Central Park.

De høje bygninger, de glatte glasfacader og mørke skinnede mure skar skarpt gennem himlen der lyste klar og blå højt over os. Solen glimtede i glas og stål overalt omkring os, så uden at kunne se selve solen, var dens tilstedeværelse på himlen tydelig for enhver.

Da vi lidt efter stod midt på Brooklyn Bridge, hvor de høje bygninger ikke længere omringede os, fyldte den klare blå himmel hele udsynet og solen stod skarp på vej mod toppen. Broens utallige stålwirer dannede et enormt spindelvæv i luften omkring os og skabte dragende linjer. Kraner i havnen stod sløret i morgendisen og Frihedsgudindens fakkel stak, i horisonten stolt gennem den lette pude der lå over floderne. Højhusene stod tæt på Manhattan og skabte en imponerende mur langs vandet. Som om de enorme huse truede med at skubbe de forreste i vandet for at få bedre plads.

Broen vrimlede med mennesker, men i parkerne på den anden side i Brooklyn var der ro i parkerne. kun afbrudt af jubelbrøl fra de lokale mænd og drenge der mødtes i parken for at spille en uhøjtidelig fodboldkamp. Små børn legede på græsset imens mødre og barnepiger gennemgik ugens sladder. Selv gik vi under jorden og hoppede på et tog tilbage til Midtown. Destination Central Park.

Med sultne øjne fyldte vi bøtter og poser i madmekkaet under Time Warner Center og gik lidt efter gennem porten til Central Park, hvor også mange andre havde søgt tilflugt i sensommervarmen. Bare overkroppe glinsede svedende i solen og bare tæer nød det bløde græs. Kærestepar lå tæt på tæpper og venner hyggede sig med højlydte smil under de store træer. Selv søgte vi ind mod midten. Dér hvor lyden af storbyen, udenom den store park, bliver stum. Med udsigt ud over de grønne plæner, de store træer og muren af skyskrabere rundt om parken, smed vi sko og sokker, rullede bukserne op og rettede de solbrillebeklædte ansigter mod den strålende sol. Livet kunne ikke blive meget mere skønt!

Trods det enorme liv i parken af motionsløbere, hundeluftere, hestevogne og turister med kort og pegende fingre, var der en ganske særlig ro i parken. Det var som om muren af skyskrabere der stak op i horisonten hele vejen rundt om os, og vidnede om storbyens tilstedeværelse med al sin larm og høje tempo, bare understregede den ro der var blandt træerne.

Da de ømme fødder havde fundet hvile i det bløde græs og solen begyndte at give kinderne en svag rødme, fortsatte turen gennem parken. Mellem rulleskjøteløbere, forbi livemusikanter og som tilskuer til dansegrupper med store drømme, nåede vi til søen med de mange robåde. Sikkert ikke både mange newyorkere har fundet vej til, men da vi nu engang var turister, lagde vi de 12$ for leje af en båd og begav os ud på søen. Roede rundt under store træer og små buede broer. Nød udsynet til nogle af de store gamle etageejendomme og kunne kun drømme om hvordan lejlighederne der oppe under de udsmykkede tagrygge mon så ud. Hvor fantastisk en udsigt de måtte have ud over Central Park. Men ligesom årerne slog bygningernes spejlbilleder i søens blanke overflade i stykker, slog realiteterne vores drømme itu.

Efter nogle timers salighed og fornøjelse i den enorme park, stadig uden at have set en brøkdel af den, vendte vi tilbage til storbyens pulserende liv blandt gule taxaer og bagoverbøjet nakker for at skimte toppen af bygningerne. Men fordi vi nu havde roet på søen og siddet på græsset manglede vi et sidste element, så strøg hurtigt til tops i Empire State Building for at nyde udsigten ud over byen. Endnu et sted i New York, hvor byens lyde ikke kan overvinde de større kræfter. Kun vindens susen i de høje højder afbrød den totale stilhed. Men langt under os fortsatte trafikken og livet, som om der kun var trykket på “mute-knappen”. Også deroppe fra lagde Central Park sig også ned foran os og demonstrede sin storhed og utrolige skønhed.

Back to NYC(#2): Selvtillidsboost.

Dem der kender konceptet bag Abercrombie & Fitch og ikke mindst deres forretning på 5th Avenue, vil nok få mest ud af dette indlæg. Men for dem der ikke kender det, så er A&F et kendt amerikansk mærke, verdenkendt blandt bøsser, grundet deres smukke reklamer med endnu smukkere unge veltrænede fyre. A&F er udemærket klar over dette stærke segment i deres kundegruppe og har derfor heller ikke problemer med at køre på sex i netop den retning. Forretningen på 5th Ave er en stor gennemført flagskibsbutik, hvor man allerede i døren bliver mødt af et par lækre fyre, nogle i bar overkrop med vaskebræt og tandpastasmil til frit skue. Allerede der tænker man om man mon er kommet i “homo-himlen”. Indenfor dunker fed musik ud af højtalerne mellem det mørke interiør. A&F egen parfume hænger i luften og tøjet hænger alle vegne i fire etager, hvor kunder i et stort virvar går ud og ind mellem hinanden. Men det der gør butikken helt unik er de ansatte. Det vrimler med dem for det første! Men de er alle smukke, især fyrene, og mange af dem står bare og danser til musikken og siger “Hey. How are you doing!” til dem der kommer forbi. A&F er berømt, beundret men også udskældt for kun at ansætte smukke mennesker. Små sko siger jeg bare! Det er en butik man nemt kan bruge et par timer i, fordi der sker så meget og fordi helhedsoplevelse er helt i top.

Selvfølgelig skulle vi i A&F-butikken nu vi var derovre igen. Det er lige så obligatorisk som Starbucks og Times Sq. Gerne flere gange på en ferie. Allerede i indgangen var vi alle fire ved at gå ind i en glasdør fordi vi skulle kigge på den bare overkrop i døren. Igen gik musikken lige i årerne på os og de mange smukke fyre fik os flere gange til at glemme at trække vejret. Fire fyre sammen i dén butik er umuligt, så vi gik rundt hver især. Selv gik jeg bare og kiggede på det forskellige tøj, uden rigtig at kigge ordentligt. Kunne ikke rigtig bestemme mig for hvad jeg ville prøve. Af en eller anden grund forvandler tøjet alene ikke en til en af de smukke fyre. Desværre.

Uden at kigge til siden kunne jeg godt fornemme at nogen begyndte at kigge på mig. Vidste ikke om jeg havde noget siddende eller om jeg gjorde noget jeg ikke måtte. Gik lidt videre, men øjnene fulgte efter. Alligevel ville jeg ikke kigge direkte. Nåede dog at fornemme to ternede skjorter, som alle de ansatte bar. Var jeg mistænkt for at stjæle? Den ene, en smuk mørkhåret pige med et clipboard i hånden, kom til sidst over og spurgte om hun kunne hjælpe med noget. “Just looking around...”, fik jeg fremstammet og smilte tilbage til hendes storsmilende mandlige kollega bag hende. -Gosh, han var lækker! - Hun fortsatte “Where are you from?” “Øh, Denmark.” “No, where do you live?” “ØH, Denmark!” Musikken havde måske overdøvet mit første svar.

Men så kom forklaringen på hvorfor de havde fulgt efter mig. De to var managers i forretningen og ville gerne have mig som model for forretningen. Mig! De synes jeg passede helt perfekt ind, men at jeg desværre skulle være amerikansk borger for at arbejde der. WHY WHY WHY! Stemmerne skreg indvendig, samtidig med en hvis rødmen tog plads i mine kinder og et smil på min læber. Måtte beklage og endte i stedet med at blive fulgt af dem gennem forretningen til kassen hvor jeg endte med at købe to skjorter. De fik ekspedienten til at spørge endnu engang. “Are you sure you are from Denmark?” Ja desværre, var jeg ved at tilføje. Men gik fra forretningen med det største smil på læberne og med selvtilliden helt i top. Tænk at A&F(!!) ville have mig som model.

Næste aften var vi alle fire i byen på en af Manhattans kendte dinnerclubs, hvor stemingen var helt i top. Et lækkert måltid blev afløst af stærke drinks og opløftet humør. Den lune sensommeraften hang over os og lækre mænd stod tæt foran den travle bar. Selv stod en ven og jeg og snakkede med en fyr, der faktisk skulle til København om et par uger, da jeg blev prikket på skulderen. En fyr stod med et stort kamera i hånden og spurgte om han måtte tage et billede af mig. Lettere beruset og med en hørelse nedsat af musikken, fangede jeg ikke rigtig hvad han ville og endte vist med at smile til ham og vende fokus tilbage til amerikaneren, der dog bare kiggede på mig med et kæmpe grin “You don’t wanna say no to HIM!” Okay, smilte igen til fotografen, der forklarede lidt tydligere at han tog billeder til en kendt “night-out-in-New-York-blog” og sagde et navn, som tydeligvis var kendt for de amerikanere vi stod og talte med. Og at han gerne ville have lov til at tage nogle billeder af mig til den blog, fordi han syntes jeg havde en flot krop. Lidt efter blev vi blændet af blitz og en god portion flovhed og ydmyghed tog plads i mig, så de vilde poseringer og store smil blev det ikke til. Dog virkede han tilfreds da han viste det lille display på kameraet til de andre.

Men endnu engang kom jeg hjem med selvtilliden helt i top. Og så kan nogen ikke forstå at jeg synes New York er fantastisk. Dér er komplimenter en naturlig ting og ikke mindst at tage imod dem med uden at stolthed.

-Har efter at være returneret til DK snakket med fotografen, der gerne vil prøve at fotografere mig mere seriøst næste gang jeg kommer til NYC....

Back to NYC(#1): Ikke nok at se, skal opleves!

Der er mange kendte lokaliteter og seværdigheder i New York. Steder der SKAL ses når man nu er derovre. Empire State Building, Times Sq., Frihedsgudinden, 5th Ave, Wall st., Central Park for bare at nævne nogle af de steder der helt sikkert trækker mange turister. Selvfølgelig skal mange af de ting også ses, men for virkelig at mærke New York er det ikke nok bare at se de kendte steder. Derimod gælder det om at komme ud og opleve byen. For virkelig at mærke energien i byen. Noget der er mindst lige så vigtigt ved den by.

Følg strømmen, lad dig føre hen hvor du måske ikke lige havde regnet med. Gå ned af de smalle mørke trapper med de mørkegrønne gelændere og bevæg dig rundt i subwayens underjordiske verden. Bland dig med newyorkerne og hop ind i den vogn med allerflest mennesker. Kom tæt på og oplev stemningen dér tidligt om morgenen eller først på aftenen når kontorerne lukker. Tag et stop længere end du skal og gå tilbage af veje du måske ellers ikke havde set.

Gå på gaden og mærk imødekommenheden og gæstfriheden. Den medfødte hjælpsomhed og smilene du møder på store og små gader. Tag snakken med newyorkeren der tilbyder sin hjælp. Måske han eller hun har et endnu bedre tip, end det sted du ikke kan finde på kortet. Tag væk fra Manhattan. Over på den anden side af floderne. Besøg steder som Williamsburg og Brooklyn og oplev den store forskel fra Manhattan. - Et indlæg kommer om netop dét.

Gå en tur i parkerne. Hav tiden til at sæt dig på en bænk, tag forkosten der og oplev hvordan parkerne summer af liv. Tag i Washington Sq Park og mød de mange studerende fra det omkringliggende universitet. Madison Sq Park hvor folk fra de omkringliggende kontorer og forretninger mødes til frokost under de høje træer. Central Park om søndagen hvor en stor del af newyorkerne også nyder den friske luft med forskellige former for sport. Find pladsen for enden af The Mall, hvor rulleskøjteløbere i alle aldre danser ud og ind mellem hinanden. Gå en tur på The High Line og nyd udsigten over Meetpacking og Hudsonfloden. Stedet hvor lokale kærestepar slapper af på på solbænkene i hinandens arme.

Rundt om i byen vrimler det med excentrikere, men lad den danske ånd blive i Kastrup og nyd i stedet det rum der også er til den slags typer i New York. Smil ved synet af dem i stedet for at rulle øjne. Oplev manden der kickbokser træerne og luften i Central Park. Eller pigen der sidder i tylskørt og bare bryster og råber af en optrædende gruppe på den anden side af gaden, fordi de stjæler hendes “kunder”. Manden der danser ned gennem gaden i Soho, men hvor bilerne kører udenom i stedet for at forstyrre. Tossen der står på fortovet og råber og skælder ud på flere personer kun han selv kan se.

Oplev New York! Oplev hvad der ligger bag facaderne der skinner så flot i solen. Gå væk fra de kendte gader og lad byen kom ind under huden. Lad byen føre dig. Den ved bedst hvad der er værd at vise frem. Det er ikke altid det der står i turistbøgerne. Tværtimod.