tirsdag den 22. juli 2008

Sommerferie Ibiza #6: Café del Mar.

Kørte først på aftenen mod vest. Målet var Sant Antoni og den verdensberømte bar Café del Mar. Vi kørte mod solnedgangen. Sad med hånden på kærestens lår imens han kørte og mærkede vinden og solens stadige varme i den åbne bil. Sendte kærlige smil til hinanden og nød stemningen med solen der blev større jo nærmere den kom jorden. Så hvordan de røde og gyldne farver fyldte himlen foran os, omkring den voksende lysende kugle. Overalt omkring os legede de gyldne stråler på bjerge, træer og hvide huse. Efterlod en varme i hele billedet der forplantede sig i kroppen på os begge og tilførte kærligheden og det romantiske øjeblik endnu mere. Jordoverfladen begyndte at blive mørk i stærk kontrast til den stadig brændende himmel som vi nærmede os byen.

Efter et mindre trafikkaos - Et godt råd, kom i GOD tid! - kom vi frem til kysten. Satte os på klipperne foran Café del Mar og kiggede ud over bugten hvor solen nærmede sig horisonten. En meter fra os skyllede bølgerne ind over de rå klipper. Lounge-onerne fra den berømte bars fyldte luften og var nøje tilpasset solnedgangen og tilføjede bare scenen endnu mere magi. Vi havde flere tusinder langs kysten som selskab og mange både på vandet. Alle med ansigtet vendt mod horisonten og den stadig dalende sol. Mere romantisk kan det næsten ikke blive. Da solen forsvandt og himlen kun havde mørkrøde nuancer der langsomt aftog tilbage, begyndte bådene at bruge deres horn og de mange tilskuere begyndte at klappe.
Det nyindkøbte musik fra Café del Mar blev sat på i bilen på vej hjem fra Sant Antoni, tilbage til Ibiza by hvor mørket for længst havde lagt sig. Vi havde oplevet den vidt berømte solnedgang ved Café del Mar. Et must når man tager til Ibiza og et besøg værd.

Sommerferie Ibiza #5: Tid til at tage hjem.

Okay, nu er vi ved at have været her for længe. At de svundne muskler, at vi efterhånden er gået i bak-gear, den brune hud og det blonde hår, de indskrumpede levere og de tomme kreditkort vidner om det, er én ting. Men flere tegn viser at vi nu har været her længe.

Sidste indlæg beskrev optakten til blind date. Den gik rigtig fint. Vi havde lidt opgivet da tidspunktet vr overskredet, men pludselig dukkede to flinke fyre op. To fuldstændigt nye ansigter for mig, men kæresten havde set dem før. Nå, men det gik rigtig godt. Snakken gik fint og vi fik nogle drinks. Vi har tydeligvis været mere i byen end dem og fortalte vidt og bredt om gode tips, og ideer til hvem de kunne prøve at snakke med for at få fri entre. De havde ikke været i ‘gay street’ så der måtte vi have dem med hen. Her starter de før omtalte tegn så også. Da vi kom, blev der pludselig råbt “Hola!” gennem hele gaden og der blev uddelt de traditionelle spanske kindkys. Flere fra kom hen og snakkede og hilste på. Særbehandlingen var i top og vores ‘venner’ var da også imponerede. Det snart obligatoriske spørgsmål om, om vi skulle have armbånd - fri entre - nogle steder samme aften kom også. Da vi gik var der igen kindkys og special-made shots til ‘mine danske venner’.
Dagen efter tog vi de to andre med til Gay Beach, da vi havde lejet bil. Også der kendte vi smutveje og hvordan man nemmest kom frem. Anbefalde hvilke retter de kunne prøve på den fantastiske restaurant på stranden.
Når man begynder at guide andre og kende stedet lidt for godt, har man vist været for længe afsted. Ikke mindst når bartenderne begynder at vide hvad vi hver især foretrækker at drikke. Kender vores navne. Ej, det er selvfølgelig vildt rart at være faldet til og have kendte ansigter i bybilledet. Blev her da gerne en måned endnu og nød solen og den fantastiske ø. De dejlige mennesker og det vilde natteliv. Desværre er der kun én hel dag tilbage nu.
Send flere penge! Mere tid! Mere energi!