søndag den 25. maj 2008

Skt. Petersborg #3: To timer i audiens hos kejserinden.

Man kan ikke besøge Skt. Petersborg uden at se Vinterpaladset og Eremitagen, så derfor var det det eneste sikre udflugtsmål vi havde bestemt hjemmefra. Efter en times sejltur på byens kanaler forbi paladser, kirker, katedraler og historiske bygninger og havde hørt de medfølgende historier, gik turen så til Vinterpaladset. (Skal siges at Eremitagen er en del af Vinterpaladset, der i alt består af fem store bygninger.)

Udefra er paladset utrolig smukt og overvældende. Når man står inde i gården med de høje træer venter man kun på at komme ind bag de store mure for at se hvilke skatte der gemmer sig derinde. Kæresten og jeg havde en personlig guide i to timer, hvilket gjorde rundturen endnu mere optimal, da vi selv kunne designe turen efter hvad vi helst ville se. Det skal siges at der er 300.000 kunstværker udstillet, hvilket svarer til 10% af hele paladsets samling og alle rummene i forlængelse svarer til en gåtur på 24 km. Så det er med god grund at man ikke kan nå alt og derfor kan blive nødt til at vælge noget ud.

Udefra er paladset overvældende og pompøst, men når man kommer indenfor stopper enhver evne til at snakke. Man står bare med åben mund og stirrende øjne. De betagende syn får hjertet til hele tiden at øge tempoet. Over alt er der guld, marmor og flotte kunstværker. Alt er bare stort og nærmest overgjort, så det bliver vulgært. - Men hvem kan ikke godt lide det lidt vilde og pompøse ind imellem. Rundturen med vores guide blev en intim hyggesnak rundt på slottet med sjove små historier og historiske facts. Igennem kæmpe balsale og mindre private gemakker. Når vi snakker mindre på dét palads, snakker vi stadig en stor herskabslejlighed i København. Vi så kunst man troede var umuligt og rum udsmykket på de mest fantastiske og overvældende måder. Selv de lange gange var hver i sær et kunstværk og med en god fantasi begyndte man langsomt at se Katharina den Store gå igennem rummene i sine store kjoler eller tsaren sidder i sin trone med udsigt over salen og de mange folk til bal i store rober i de enestående rammer. Livet på paladset tog form og man forestillede sig livet dengang. Dengang der var penge nok til at leve livet så pompøst.

Det pompøse liv indebar dog heldigvis muligheden for at købe store kunstskatte og turen på Eremitagen bød også på Da Vinci, Rembrandt, Picasso, Matisse, Van Gogh og et hav af andre store kunstnere der hang side om side. Den kunstneriske storhed fyldte de mange rum og øjnene og sindet var efter de to timers tur godt mætte, men samtidig sultne efter at komme tilbage og genopleve dette utrolige sted og få mulighed for at udforske de mange ting man ikke nåede første gang.