Smilet var velkendt og stort som altid. Hendes små mandelformede øjne lyste op med en fræk gnist under håret, der strittede lidt uglet efter leg. I shorts og t-shirt tumlede hun rundt på bænken i den lille te butik. Først lidt genert, men så kom hun over og gav dobbelt high-five til mine fremstrakte hænder. Bag disken sad hendes mor og grinte af optrinnet og hendes far kom imod mig med fremstrakt hånd og bød velkommen. Nuaphung kravlede ud mellem benene på os og løb lidt frem og tilbage i butikken.
Da jeg så hende for første gang for knap to år siden, var hun en helt lille pige, der det meste af tiden gemte sig bag morens skørter, og kun tittede nysgerrigt frem når der var kunder i butikken. Men allerede dengang var hun noget af det smukkeste. Hendes navn “ny blomst” var som skabt til hende. I løbet af de sidste to år er hun blevet mere og mere modig, men også kun mere charmerende. Nu tæt på sin fire års fødselsdag.
Jeg blev budt på te og sad og snakkede med hendes forældre. Imens blev hun ved med at lege rundt i butikken som hun gør hver dag efter skole, for at kunne være sammen med sine forældre. Grinende med en livsbekræftende klang og storsmilende når hun gemte sig bag disken og hele tiden kiggede frem, for at se om vi så hende. Lidt efter siddende på farens skød, imens vi lavede sjove ansigter til hinanden. Med resultatet at vi alle fire grinte højlydt. Hun hoppede ned fra skødet og begyndte igen at løbe frem og tilbage. Når hun løb forbi klaskede hun mig forsigtigt men med drillende barnesind, på knæene. Hver gang med legende smil, det voksede tilfredst når hun fangede min opmærksomhed.
Den lille familie der driver butikken er altid søde og imødekommende. Altid bliver man budt på te og en snak om livet, i den lille forretning omgivet af store messingdåser med te, der efterlader en helt eventyrlig duft i forretningen. Jeg kom egentlig bare forbi for at sige hej og fik fortalt at jeg nu rejser til Danmark. De ønskede mig alt det bedste fremover med en helt særlig kop te, men bad mig komme tilbage til te flere gange inden jeg rejser om to uger. Som Nuaphung vinkede med krop og mimik da jeg gik, kan jeg slet ikke lade være med at komme igen og sige farvel endnu engang. Den energi hun efterlader, skubber tankerne om at skulle forlade dette skønne land i baggrunden.
Opslag
