lørdag den 29. oktober 2011

Nepal: Fire Club.

Thamels normalt travle og hektiske handelsgader var blevet overtaget af mørket og mange butikker var lukket ned. Kun de sidste handlende gik rundt med poser i hænderne, og blandede sig med nepalesere og turister der gik til og fra restauranter, barer og spillesteder. Musik fra alle sider flød sammen i luften, der bar et changerende skær af de mange forskellige kulørte lamper i gaden. Hurtige motorcykler, knirkende rickshaws og dyttende taxaer sørgede for at bibeholde en smule af Thamels daglige charmerende kaos og larm.


En lille smal gang skabte et oplyst hul i den mørke facade af skodde tillukkede butikker, i en af de mindre gader. Den sidste aftenvarme fulgte med os, ind gennem hullet og op ad den spinkle ståltrappe i bunden af gangen. Da vi trådte ind ad døren på første sal, ramte varmen indenfor alligevel som en mur. En varme holdt oppe af den indelukkede luft tilsat lugten af svedige folk på dansegulvet og cigaretrøg. Elektronisk musik med hurtige beats bragede ud i rummet, og gik med det samme i det alkoholfortyndede blod. Vi var trådt ind på Fire Club, Kathmandus eneste ugentlige natklub for homoseksuelle.


På det runde sænkede dansegulv stod fyrene tæt og rykkede kroppene til den høje musik. Størstedelen nepalesiske fyre. Grønt og blåt laserlys tegnede skarpe streger, der bevægede sig i takt til musikken rundt, i det ellers mørke lokale. Vinduerne var dækket af tunge gardiner hvis blomstrede mønstre lige kunne anes i mørket. Enkelte fyre sad i store indbyggede sofamøbler i hjørnerne. Ellers stod de fleste i baren eller omkring dansegulvet.


Musikken der gik gennem fyrene på dansegulvet var en blanding mellem vestlige toner og hits fra Bollywood. Især de indiske og asiatiske numre satte gang i dansegulvet. Med deres helt særlige nepalesiske danseglæde og rytme, rykkede fyrene deres kroppe rundt i bevægelser, tydeligt inspireret af Bollywood film. Næsten som i en koreografi, der sammen med de kraftige beats forvandlede dansegulvet til noget der lignede en Bollywood film på stoffer. Alkohol havde uden tvivl gjort sit. Med kendskabet til udvalget af euforiserende stoffer i Thamel, var det uden tvivl også tilfældet hos flere af de dansende. Det var en fest at være vidne til. Den glæde og frihed der herskede, sammen med de - for os - lidt komiske dansetrin, trak i smilebåndene.


Kun enkelte vestlige fyre stak op over de lavere nepalesere på dansegulvet. Turister og expats, der som vi var ude for at feste. Vi få vestlige kunne ikke undgå at tiltrække opmærksomhed og nysgerrige blikke. Hvilket også udløste nogle underholdende episoder og sjove snakke.


Værende vant til homo natklubber i Europa og USA, var det interessant at følge det noget anderledes kodeks på Fire Club. Vagter stod klar til at smide folk ud der forsøgte at vise bare en smule hud, hvor vi er vant til at t-shirts og skjorter hurtigt ryger af i varmen og af kådhed. Fyrene dansede godt nok tæt, men mere med dem selv end med hinanden. Ingen kyssede, krammede eller var på anden måde intime. Hvilket ellers normalt er mere reglen end undtagelsen på vestlige homobarer, hvilket gav sceneriet et anelse uskyldigt udtryk.


På sekundet ved midnat blev musikken slukket og et par kraftige pærer tændt. Festen var slut. Nepal er desværre stadig styret af stærke serverings-, støj- og åbningsregler, som levn fra udgangsforbudet pga. urolighederne under borgerkrigen. Vi fik selv syn for alvoren, da vi kom ud på den spinkle metaltrappe. Otte kampklædte soldater med kæppe stod klar til at tømme natklubben. På gaden stod der endnu flere og gelejdede folk væk fra de små gader. En enkelt ung fyr fra en anden bar, blev smidt op på ladet af en politibil og overmandet af tre soldater. Et optrin der skabte en en smule tumult og uro blandt de mange mennesker, der var kommet ud fra gadernes barer og spillesteder. Jeg selv var stadig farvet af min sidste oplevelse med en nepalesisk soldat og ville derfor gerne hurtigt ud af Thamels små gader.


En taxa blev prajet og festen fortsatte privat et andet sted i byen. Men sikke en fest, de par timer vi nåede at have sammen med nogle af Kathmandus homoseksuelle på Fire Club.

fredag den 21. oktober 2011

Thailand, Phuket #4: Med 700 heste mellem benene.

I bugten ved Patong tumlede bølgerne rundt, med enkelte hvide bølgetoppe hist og her. Lyden af det levende vand, bølgerne mod stranden og de friske vinde fra havet fyldte luften over bugten. I strandkanten foran os lå fire vandscootere og vuggede i bølgerne, der stak lange tunger op over sandet.


Først var grebet i gashåndtaget forsigtigt og en smule nervøst. Scooterens små krængninger i bølgerne skulle læses og forstås, men så forsvandt angsten for at flyve af også hurtigt. I stedet fik håndtaget fulde fingerkræfter og scooterens vandstråle bagud mere højde.


Med 700 galoperende heste mellem benene fløj vi over bølgetoppe og -dale, så vandet sprøjtede op til alle sider. Store og små buer gav sus i maven og skabte vægge af vand til siden. Duften af salt hang omkring de mange vandperler i luften. Adrenalinen overtog kroppen og tog form som en djævel der bare ville have mere og mere fart. Vandscooteren dansede i bølgerne, så vandet sprøjtede over os og smagen af salt ikke kunne holdes ude af vidt åbne jubelskrigende munde.


Vinden og vandet suste om ørene når scooteren slap vandet og fløj fra bølgetop til bølgetop, for pludselig at hamre ned i en med et slag og en eksplosion af vand i luften til følge. En hård opbremsning. Straks efter blev gashåndtaget revet til igen, så den vilde tur fortsatte ud over bugten.


Da aftensolen begyndte sin færd mod horisonten, forvandlede bugten sig til et oprørt hav af gullige og hvide glimtende diamanter, som strålerne spejlede sig i bølgerne. Med de frodige skove omkring bugten, de glimtende bølger og duften og smagen af den friske salt, var det en følelse af frihed der blandede sig med adrenalinsuset i kroppen, som vi suste mod horisonten over det endeløs hav. Den særlige frihed der hersker i luften over havet.


Tilsat en masse hestekræfter og høj fart, fløj frihedsfølelsen afsted på en rus gennem kroppen. Selv efter vandscooterene med høj fart og skuren mod sandet, var styret op på stranden igen, pumpede glæden, det indre legebarn og adrenalinen rundt i kroppen. Fire voksne mennesker sprang rundt på stranden som fire børn i sukkerchok.