mandag den 30. november 2009

Lausanne, Schweiz #1: Den smukkeste indflyvning.

Vågnede af den overfladiske søvn flyets små rystelser havde vugget mig ind i. Kiggede ud af vinduet og alle billeder af det grå og triste København jeg forlod halvanden time tidligere, forsvandt nærmest magisk. Den udsigt der viste sig foran mig fik tankerne til at gå i stå og frygten for at komme til at blinke til at vokse.

Det grønne landskab der bugtede sig under mig, mindede mest af alt som et miniput-land, der var rullet ud over det bakkede landskab som et tæppe. Små landsbyer side om side med tætte skove. Grønne marker i forskellige nuancer kun adskilt af streger tegnet med træer, veje og små vandløb. Enlige huse liggende idyllisk mellem grantræer på bakketoppe og bjergsider. Jernbanespor der bugtede sig frem og tilbage gennem landskabet, alt imens hvide tog i saligt tempo, set fra min højde, gled frem over skinnerne. Små slotte som taget ud af en ridderfilm, liggende majestætisk, hævet op på bakker og små bjergetoppe over de omkringliggende byer.-

Men det der for alvor vil mig til at glemme behovet for at trække vejret, var de imponerende bjerge der var skudt op gennem det grønne tæppe. De lysegrønne marker og mørkegrønne skove krøb forsigtigt op for foden af bjergene, indtil kulde og tynd luft tvang dem tilbage. Bjergene lå magtfulde og rå på hele den ene side af flyet. Så langt øjet rakte både frem og bagud. I det klare vejr kunne mange kantede og skarpe toppe ses, som de skød op mellem hinanden. Horisonten fik selv store bjerge til at se små ud. På samme tid imponerende i deres storhed og skræmmende med deres rå og mørke ydre. Øverst på hele bjergkæden, som var der trukket en lige horisontal linje, lå den hvideste sne og glimtede i solen. Kun enkelte steder fik træer og sorte bjergkanter lov til at bryde det hvide tæppe der var drysset ud over de mange bjerge.

Over bjergene åbnede en endeløs klar blå himmel sig. Solen fik frit spillerum og alle de klare farver trådte endnu stærkere frem. Den smukke himmel spejlede sig i Genevesøen der åbnede sig under os. Den enorme spejlblanke overflade omringet af små hyggelige byer med spir og tårne. Hvide sejl gled elegante rundt på søen. En stor færge så lille og ensom ud på den store sø. De store og grove bjerge spejlede sig yndefuldt og roligt i søens overflade, som havde vandet samme dragende effekt som på mig.

Med dét fantastisk billede foran mig og kaptajnens melding om at Geneve kun var få minutter væk, tog lykken et sikkert greb om hjertet. Var i Schweiz. Landet jeg har besøgt flere gange, men hver gang fascineres lige meget af. Der findes ikke mange smukkere steder. Denne gang for at besøge et nyt sted, Lausanne ved Genevesøens bred, men indflyvningen til Geneve skuffede så absolut ikke.

Nevøernes løbende modtagelse i lufthavnen gjorde bare udsigten til nogle dage i landet endnu bedre.