Singapore #2: En rig by - på mange måder.

At lande i Singapore med fly fra Kathmandu er virkelig som at komme til en anden verden. Den næsten skræmmende modsætning er tydelig, fra første til sidste skridt rundt i den moderne og fremsynede metropol. For mig er billedet, at det er ulovligt at spytte på gaden i Singapore skønt. Fordi det nærmest er norm i Nepal at spytte uden megen hensyn. Men det er langt fra der modsætningerne stopper.

Singapore er imponerende rent, organiseret og struktureret. En smuk storby hvor alting fungerer og samtidig har formået at slippe af med nogle af de små negative ting der normalt følger med en pulserende storby. Luften er ren og frisk, dog trykket af den høje luftfugtighed. Der hverken lugter eller syner beskidt. Der står ikke åbne containere med sorte ildelugtende affaldsække i overtal i små gyder. Vægge og facader er befriet for grafitti, ophængte plakater og forstyrrende reklamer. Ingen tiggere til at efterlade vægt på ens samvittighed. Planter, græs, blomster og træer langs vejene og de mange brede fortove er trimmet, plejet og passet så øjnene kun kan blive forkælet.

Det lyder måske stringent og charmeforladt, men modsat f.eks. Dubai, har Singapore stadig en sjæl og et liv der egentlig kun gør de meget ordnede forhold til en fornøjelse. Byens synlige historie giver byens rene og rette facade sjæl, dybde og lidt afvigelse.

For Singapore er et fint eksempel på at historie sagtens kan kombineres med moderne teknologi og arkitektur, uden at hverken det ene eller det andet mister sin værdi eller sit udtryk. I Singapore mødes fortid og fremtid på fineste vis. Den gamle britiske kolonistil er rigt nærværende i byen og i særdeleshed omkring det gamle bycentrum, hvor man føler sig hensat til historiebøgerne. Smukt anlagte parker omkring disse historiske bygninger, med søjlegange, romantiske detaljer og træskodder ved vinduerne. Dét med ny, alternativ og fotoristiske bygninger skydende op omkring. Som højesterets irgønne kuppel der stikker op over trækronerne ved siden af en ufo-lignende rund og flad glaskuppel med kontorer eller restaurant.

På samme måde som det er kontrastfuldt at gå gennem finansdistriktets mennesketomme, men trafikerede gader og mellem de blankpolerede rene facader der rager højt op over en, for lidt efter at træde ind i Chinatown, med små tætliggende hyggelige huse i forskellige skarpe farver, balkoner, pynt og skilte hængende på facaden. Hvor der er liv og levende handel på gaden. Små gadekøkkener hvor kraftig duft af krydret mad, allerede fra morgenstunden fylder luften i de smalle gader.

Hvad der ligeledes er med til at give Singapore liv og nærvær, er alle de grønne områder og smukke parker der ligger spredt rundt om i byen. At gå fra en gade med store shoppingcentre og strømlinede veje og så træde ind i tæt bevoksning hvor byens lyde absorberes i trækronerne, er en fantastisk fornemmelse. Men også bare en fornøjelse at se en storby med så begrænset plads at vokse på, stadig levner så meget plads til naturen i gadebilledet.

Et endnu større plus er den utrolig meget kunst der er i bybilledet og i parkerne i særdeleshed. Jeg bliver altid glad og nysgerrig når kunst får lov til at fylde så meget og på mange måder er allestedsnærværende. Ét er at mange af de fotoristiske bygninger og historiske huse er kunstværker i sig selv, men at der rigtig mange steder er skulpturer, vægge med store kunstværker hængende, statuer gamle som nye, installationskunst med underholdende funktioner og bare små kunstneriske input hvor der lige var en oplagt mulighed, er bare en fortryllende oplevelse. Kunsten er blevet integreret i byen, så selv flere affaldsspande vækker nysgerrighed, der får en til at træde nærmere. Kunsten er et overskud desværre alt for få storbyer har.

First Generation Sculpture af Chong Fah Cheong ved Singapore floden.

Singapore levner ikke megen tvivl om at der er rigtig mange penge i det lille land. Penge og velstand er synlig i bybilledet på mange måder. Bl.a. ved de meget ordnede forhold, de velholdte gader og parker, kunsten der pryder og så den måde folk lever på. Det er fine nypolerede biler, smart og tilpasset tøj, shoppingcentre side om side i hele byen. Aldrig i mit liv har jeg set så mange mærkevarer med så mange enorme butikker på ét sted. Det er svært at forestille sig, at der overhovedet er kunder til så meget (over)forbrug. Men ingen tvivl, Singapore er et shoppingmekka, hvilket også ses tydeligt ved de mange store shoppingposer der bæres rundt af ivrige shoppere. Så undres man i hvert fald ikke længere over, at så mange eksklusive mærkevarebutikker på ét sted sagtens kan betale sig.

Men det store forbrug er også med til at gøre Singapore til en en smuk by. Folk er flotte og velklædte. Der er gjort en dyd ud af at tage sig godt ud. En ganske almindelig hverdagsaften på en fransk restaurant, sad alle de øvrige gæster i flot og lækkert tøj. Mænd i sorte bukser, skinnende sorte lædersko og figursyede skjorter, kvinderne i flotte kjoler, høje stilfulde hæle, smukke ikke prangende smykker, opsat hår og små delikate håndtasker. Uden på nogen måde at blive ekstravagant, men derimod lækkert og et fint eksempel på en kultur med øje for det smukke.

Førsteindtrykket af Singapore kan umiddelbart godt være at det er endnu en kold, stringent og sjælforladt storby der bare suser forbi med pengestrømmen i det lille land, men det indtryk bliver meget hurtigt manet til jorden. Singapore er meget mere end det. Det er en rig by, et rigt land, men det er ikke kun pengene der gør landet rigt. Der er liv, sjæl, natur, kultur, kunst og smilende mennesker.

Singapore #1: Nat på 57. etage.

Da jeg stod en af de første aftener med en dugdryppende Mai Tai på bordet foran mig, udsigt til hele Singapores natoplyste skyline og lækker housemusik i den den lune aftenluft omkring mig, kunne smilet på mine læber ikke kontroleres. Jeg var i øjebliks paradis. Scenen var den udendørs bar Ku De Ta på 57. etage på toppen af vores hotel ved Singapore Marina.

Som et stort tæppe af lys der var bredt ud foran os, lå Singapore med sin imponerende skyline. Så langt øjet rakte var der lys der spejlede sig i andre glasbeklædte skyskrabere. Arkitektoniske skønheder, skinnende facader, hoteller med spektakulær natbelysning og de mange små tætliggende restauranter på kajen langs floden.

På de brede boulevarder tegnede trafikken lange røde og hvide lysspor i luften efter sig og efterlod en summen af liv i natteluften. En særlig harmoni mellem den konstante lette summen og de mange lys gav Singapore de hjerteslag kun en storby kan opnå. Som om hele byen stod og dansede til de skønne toner der blev sendt ud over byen fra højtalerne omkring os.

Nattehimlen blev aldrig rigtig mørk, men i stedet til et oplyst tag over byen der ikke virkede til at ville gå til ro. De lidt livløse og kolde facader om dagen, fik en særlig personlig om natten med de forskellige belysninger og den måde deres konturer stod skarpt frem mod den oplyste nattehimmel. Smukke og rene i deres udtryk.

Med en iskold cocktail i hånden var det nemt at lade mig hypnotisere af den imponerende udsigt. Mine øjne spejdede rundt fra det ene smukke syn til det næste, for hele tiden at efterlade emotionelle sug i maven. Alkoholen, musikken og den pulserende by gik lige i blodet på mig og fik mig med det samme til at slappe af og føle mig “hjemme”. Den særlige rus storbyer giver mig, formåede også Singapore på letteste vis at få smuglet ind i mig, som var det et simpelt stof puttet i cocktailen, der fik lykke i sin fineste form til at brede sig i min krop. Gav mig lyst til at blive oppe hele natten sammen med lydene, lysene og susene fra den store by.

Singapore by Night fra toppen af Marina Bay Sands

Thailand, Phuket #3: Hvor sex ikke er tabubelagt.

Solbriller er fantastiske for mange ting. Ét er at de skærmer for solen, men de gør det også muligt at stirre diskret bag de mørke glas. På den måde kunne jeg ligge og følge med i de mange underholdende og interessante optrin på stranden i Patong. Vi havde lagt os på homo-afsnittet af stranden og der var bestemt underholdning for alle de 300 bath vi betalte for liggestolene.

Vestlige mænd, størstedelen lidt ældre og lidt fyldigere, med unge thailandske fyre vimsende omkring dem. Andre lå alene med blikket vandrende rundt på de slanke veltrænede thailandske fyre der gik rundt i små speedos i vandkanten. Flere par, udlændinge, thai og mix, lå side om side og gjorde ikke noget for at skjule kærligheden. Kærlige omfavnelser i bølgerne og flettede fingre var en naturlig del af strandbilledet.

Men det var nu ikke det der var den største underholdning. Det var at overvære det “spil” der foregik mellem de mandlige turister og de thailandske fyre. Nogle spottede hinanden ved solsengene andre mødtes tilfældigt i vandkanten. Der blev først flirtet, komplimenteret, grint og snakket, efterfulgt af flettede fingre og tættere kropskontakt. De ville lidt senere enten udveksle numre og placering for turistens hotel, eller begge samle deres ting og forsvinde hånd i hånd fra stranden. Kun fantasien satte grænse for hvad der ville ske efterfølgende. Men lidt fræk -og økonomisk- tankegang hjalp.

Man kan så tænke om det hvad man vil, den diskussion vil jeg ikke tage her, men i stedet beskæftige mig med den kendsgerning at dette kunne foregå åbenlyst og uden andre fortrak en mine. Homo-afsnittet på stranden lå midt på stranden, så mange turister og lokale gik forbi. Størstedelen uden at syne påvirkede af, hvis to mænd lå tæt i vandkanten eller at andre stod hånd i hånd og snakkede.

Der er en helt utrolig seksuel frihed i Thailand. En frihed der gang på gang bliver underbygget af de mange eksempler man støder på i løbet af bare få dage. Noget der er tilfældet mange steder i Thailand, hvor der især kommer mange turister. Sex, lysten til det og sex som drivende faktor er bestemt ikke tabubelagt. Tværtimod er det lagt åbent frem og bliver snakket om uden så mange forbehold.

På flere barer stod letpåklædte piger og dansede på små podier, og lige så letpåklædte kollegaer stod på gaden for at tiltrække flere kunder. En tur gennem gaderne med liv om natten bød på utallige møder med fyre der med et lille hjemmelavet skilt og et beskidt smil tilbød pingpong-show - igen må læseren selv lade fantasien arbejde - og strip i nærheden. Massagepiger stod tæt i ens uniformer og forsøgte med flirtende, næsten desperate, tilråb at lokke mandlige turister ind på briksen. Kvindlige turister fik til gengæld ikke meget opmærksomhed.

I Paradise Complex, området af Patong med mange homobarer, -diskoteker og -restauranter, var det unge spinkle eller trænede fyre der stod ude på gaden i små hotpants og måske en stram tanktop for at tiltrække kunder til deres bar fremfor at kunderne gik til naboen, hvor lignende fyre bare stod i en anden farve hotpants, men ellers samme flirtende smil og udstråling. Bag døre der blev åbnet i ny og næ, kunne der skimtes ind til sceneshows med fyre i mindst lige så lidt tøj eller mindre, som dem ude på gaden.

Der er ikke megen tvivl om hvad der foregår på stranden om dagen, men når først mørket sænker sig, bliver der for alvor åbnet op for sexappealen og frække lokkende tilbud. Det bliver på mange måder allesteds-nærværende, uden at blive ét stort sexshow. Personligt synes jeg det er befriende, at sex kan være så naturligt et emne, i stedet for at blive noget tabubelagt der bliver holdt lidt låg på. Befriende at sex og flirt kan fylde så meget og på en eller anden måde alligevel betyde så lidt, ved at det bare er der som en naturlig del af gadebilledet. Man vælger selv at være en del af det eller ej. Om man vil ind og se hvad der foregår i de mørkere lokaler eller bare nøjes med den sjove flirt med bartenderen eller tjeneren. Men at komme udenom at flirt og sex har en positiv og glad effekt er trods alt svær at komme udenom. Derfor er det også så skønt at være midt i og stadig selv kunne vælge hvor meget man vil være del i det.

Den tolerance og afslappethed der er i forhold til sex og præferencer synes jeg er fantastisk at være midt i. Rejsende som to fyre, er Thailand det sted i Verden hvor jeg personligt har kunne slappe bedst af. Fordi ingen peger fingre eller kigger mærkeligt. På hoteller og restauranter bliver vi modtaget som par med samme selvfølge, som hvis en mand og kvinde kom ind som gæster. I virkeligheden er det nok kun nogle enkelte turister der med deres hjemmefra-medbragte menneskesyn kan fremkalde en smule utryghed. Men heldigvis er det uhyre sjældent.

Diskussionen om hvorvidt noget er moralsk forkert og anstødeligt vil jeg ikke starte, men har da mine tanker om det også. Både for og imod. Men det ændrer ikke ved, at når jeg blot forholder mig til øjeblikket og oplevelserne, kan jeg ikke lade være med at være underholdt og synes det er en befriende afveksling. Sex, flirt, kærlighed og glade mennesker er noget der altid kan få mig i godt humør. Blandt mange andre ting, hvorfor Thailand er et rejsemål der altid kan få mit humør op.

Nepal: Fuldmåneceremoni ved Bodhnath.

Himlen var stadig lys blå over Kathmandu da vi ankom til den buddhistiske stupa Bodhnath. Skyerne var begyndt at trække sig sammen om bjergene og varslede om nattens kommen. Men stadig slap solen igennem med jævne mellemrum og fik de farvestrålende bedeflag i luften omkring stupaen til at lyse op.

Den cirkelrunde plads med en af verdens største stupaer som centrum og slanke huse hele vejen rundt om, var fyldt med mennesker. Alle gående i én retning rundt om store hvidkalkede stupa. Som led i deres bøn. Et ritual der for mange buddhister er fast dagligt rutine, men her til aften var det en ganske særlig aften. En aften der tiltrak ekstra mange mennesker. Det var fuldmåne.

Folk gik tæt, der blev skubbet og presset for at komme frem. Nogle gik og småsnakkede, andre bad for dem selv med fingrene arbejdende over kuglerne på bedekransen i deres hånd og mange gik bare stille med et blik der viste indre ro og eftertanke. Duften af røgelse hang let i luften på pladsen og efterlod en naturlig ro i kroppen, efter at være svævet med ind i en vejrtrækning. Duften blandede sig med den sødlige lugt af tændte smørlys, der stod rundt omkring ved små templer og på store mørke metalborde.

Ved opgangen til stupaens nederste plateau blev pladsen endnu mere trang. Folk pressede på for at komme op, men også for at komme tæt på munkene ved det lille tempel foran trappen. Et imponerende bjerg af kiks, slik, chips og andet sødt og spiseligt rejste sig fra jorden foran munkene. Mange af dem der kom forbi føjede til bjergets højde. Munkene bad for dem der ofrede og hjalp til med at kaste på bjerget.

Fra plateauet hvor der var mere luft havde vi fint overblik over pladsen og kunne følge den rolige, men levende strøm af mennesker. Imens sad duerne roligt på stupaens top og fulgte ligeledes med. Vi kunne overvære munke og nepalesere bede rundt om stupaen, med sagte hvisken der knap fik læberne til at bevæge sig. Nogle sad i lotusstilling med hænderne i særlige stillinger og et saligt ansigtsudtryk, som var deres indre et lykkeligere sted. Munke sad med tykke bedebøger og deres bøn blandede sig med den sagte hvisken, til en opløftende summen på pladsen.

I strømmen omkring stupaen var der flere der brød det levende tæppe af hoveder. De lagde stille hænderne sammen foran ansigtet, førte dem op over hovedet for at lade bevægelsen tilbage føre dem ned i knæ og med hænderne på to stofstykker glide frem til de lå udstrakte på fliserne. Med en glidende bevægelse kom de igen op at stå, trådte et skridt frem og gentog. Alle ethundredeogfire meter rundt om stupaen. En troende tilkendegivelse der ikke kunne andet end gøre indtryk, og tilføje til den utrolige sfære af spiritualitet på pladsen.

Da solen begyndte at gå ned mellem to bjergtinder, spejlede den orange himmel sig i templernes guldtage og fik dem til at lyse op som det sidste, med en næsten særlig åndelighed, i skumringen der ellers var begyndt at lægge sig over pladsen. Da mørket først faldt var det kun de mange smørlys der var sat frem, der oplyste stupaen. De mange små flammer der vejrede lidt i den lune aftenvind, gav hele pladsen et helt særligt lys af varme og tryghed. Da den karakteristiske lyd fra de aflange buddhistiske trompeter begyndte at lyde fra områdets templer og klostre, fulgt af munkenes chanten, opstod noget magisk i luften, der fik en følelse af ro og lykke til at brede sig i kroppen. En følelse af at være del af noget større. En del af fuldmåneceremonien ved Bodhnath.

Med flybilletter til lav pris kan du unne deg en ekstra souvenir!

Thailand, Phuket #2: Loungestemning på stranden.

Under det store hvide sejl spændt ud over en stor opbygget træterrasse på stranden, mellem palmerne, listede loungemusik ud af højtalerne. Musik der først opnår sin fulde forståelse på steder som Café del Mar og andre lækre barer der ligger omgivet af palmer, hvidt sand, frisk luft fra havet, strålende sol og bliver akkompagneret af bølgernes brusen når de knækker i store skumsprøjt. Rammerne for netop dét var ideelle på beachclubben Catch på Surin Beach. Det store kridhvide sejl hang kunstfærdigt mellem palmerne og skabte tag over den lækre bar hvor tjenerne i hvidt tøj mixede kulørte og kølende drinks, bag den hvide plexiglas-bar oplyst af et svagt isblåt lys. Spredt ud over terraasen stod små borde og hvide loungemøbler med store lyseblå puder. Himmelsenge med plads til at ligge i de store puder med et glas iskoldt champagne i hånden var også en mulighed. Helt igennem smukke omgivelser til at nyde den fantastiske udsigt ud over stranden og havet. Liggende tæt på den ene ende af stranden, havde Catch store klipper og vild palmeskov som naturlig kulisse. Den rolige musik satte blot prikken over i’et og efterlod gæsterne med en følelse af at livet sagtens kunne ende lykkeligt lige dér.

Beachclubben Catch er en del af det fantastiske hotel Twinpalms på Surin Beach, kun tyve minutters kørsel fra Patong Beach, der er hovedturistbyen på Phuket. Twinpalms er et lækkert eksklusivt hotel med værelserne bygget omkring den store pool, i mindre hvide huse. Så alle værelserne ligger med terrasse eller stor balkon mod den smukt anlagte pool, omringet af palmer og farvestrålende blomster. Solsenge i små klynger står under palmernes svale, store overdækkede himmelsenge på træterassen ved poolrestauranten og et par solsenge på et plautau i poolen, så man nærmest sidder på vandet. Frisk frugt bliver delt ud til gæsterne ved poolen og friske frugt-smoothies og juice bliver serveret side om side med kulørte forfriskende cocktails og lækre thairetter fra restauranten ved poolen.

Først på aftenen viste Catch og Surin Beach sig fra en endnu bedre side. Med himlen badet i solnedgangens varme orange, røde, lilla og pinke farver, aftenens lune timer og den friske brise fra havet, var Catch det beste sted at starte en god aften. Siddende på en loungesofa på stranden med et koldt duggende glas rosévin og bare spejde ud over havet. Nyde det utrolige maleri der hele tiden skiftede i form og farve. Igen med den blide loungemusik i symfoni med havet og palmebladenes raslen mod hinanden.

Hele stemningen efterlod en følelse i kroppen af lyksalighed som optog så meget plads, at selv de mindste negative tanker ikke kunne finde fodfæste. Smilene var store når vi kørte mod Patong. En by der uden tvivl er præget af den megen turisme på Phuket, men som resultat af samme har grundlag for nogle virkelig gode og lækre restauranter. Om det så er at spise hummer på stranden med levende lys, siddende på niende sal ved panoramavinduer med udsigt over byen og vandet eller om det er en minimalistisk indrettet restaurant med lækkert design liggende på en klippekant over vandet. Alle steder med den sædvanelige thailandske høje service og kulinariske oplevelser der kun fik smilene fra tidligere til at vokse endnu mere.

Phuket viste sig endnu engang som en ovenud positiv oplevelse, med masser af mulighed for selvforkælelse i fantastiske, romantiske og smukke omgivelser. Ferien var på mange måder som ti dage i paradis. Med Twinpalms og Catch som det ultimative udgangspunkt. Et ophold dér er massage og forkælelse af krop og sjæl. Som den perfekte loungemusik hvor tonerne går op i en højere enhed med omgivelserne.

Thailand, Phuket #1: En glædelig overraskelse.

Det var med forventningerne på et tilbageholdt niveau og fordomme med fylde, vi landede på Phuket for to uger siden. Vi havde brug for en tidlig sommerferie ud af Nepal og skulle bare et sted hen med sol og ikke mindst strand og hav. Phuket var den nemmeste mulighed, så det blev der turen gik til.

Et billede af et turisthelvede med det ene klodsede hotel efter det andet hele vejen ned langs kysten, en natur der var forsvundet under beton og asfalt og den smilende thailandske ånd forlængst kvalt af turisme, var det billede der de sidste år dukkede op på mit nethinde når jeg tænkte på Phuket.

Fordommene blev gjort til skamme og forventningerne kunne nemt have været skruet højere op. At vi var der udenfor højsæsonen fik måske Phuket til at vise sig fra sin bedre side, men har svært ved at forestille mig, at det kan blive så forfærdeligt som jeg i første omgang havde frygtet.

Med to hjul under os suste vi rundt på øen og nød hvert et indtryk. Overalt i det kuperede landskab var skovene tætte og frodige med skarpe grønne farver i det kraftige sollys. Nogle steder slyngede den tætte bevoksning sig om elmasterne og kravlede ud på ledningerne, som for at demonstrere hvem der var der først.

Med kraftige stigninger, mavesnurende nedkørsler og kraftige sving snoede vejene sig op langs kysterne, med den friske brise fra havet hængende svalende over den varme asfalt. Øverst på klippekanterne var der flere steder luft mellem træerne, der gav et smukt udsyn ud over Andamanerhavet, der med sine bølgetoppe lignede et glimtende tæppe under solens behandling og strakte sig ubrudt til horisonten.

Andre steder gav glimtene mellem træerne korte udsyn ned til små vige for foden af klipperne. Med det gule sand i en halvmånebue liggende mellem to store klippesider, hvor det klare blå hav med brusende bølger og hvide toppe, kastede sig kraftigt mod strandkanten og klippestenene langs stranden. Et lille paradis indrammet af frodig natur og stejle klipper på tre sider og det åbne hav på den sidste side.

Mange steder stak højtragende kalkstensklipper op af havet ikke langt fra kysten, med frodig og tæt natur som eneste liv på klippeøerne. De kraftige bølger mod klipperne skabte en hvid ring af brus omkring øerne, der fik de mørke klipper til at træde endnu tydligere frem. De enorme klipper lå spredt som de sidste små stykker land inden det store hav for alvor fik lov til at brede sig.

Hele vejen ned langs kysten lå surferne som vuggende korkpropper i de store bølger. Med solbrune våde rygge skinnende i solen sad de mange surfere overskrævs på deres boards og ventede på de helt rigtige bølger. Med glidende lethed og stor elegance gled de gennem bølgernes svage punkt, for at dukke op på den anden side igen. For pludselig at vende rundt og lade sig rive med af en anden stor bølge. Springe op på boardet og med overlegen styrke surfe foran bølgens brusende top, men til sidst tabe farten og blive opslugt af bølgen. Kun for igen at vende smilende tilbage til overfladen med kurs mod nye bølger.

Vi surfede ikke, men det afholdt os ikke fra at kaste os ud i de store bølger. Bare med fødderne i vandet kunne den stærke strøm mærkes, og de røde flag langs stranden var ikke for sjov. Heldigvis var det heller ikke nødvendigt at gå langt ud for at lege i bølgerne. Selvom vandet kun gik os til midt på lårene kunne bølgerne nemt slå ind over hovederne på os. Den kraftige strøm gjorde flere gange et bodyboard unødvendigt, da vi nemt kunne glide med på bølgerne uden. Ganske effektiv måde at komme tilbage til stranden på.

Nu skal det ikke lyde som om Phuket så kun er natur, for der er også byer og steder hvor turisterne helt tydeligt er samlet. Byer med grundlag for at skabe mere liv med lækre restauranter, barer og butikker. Men når det er sagt så er der stadig mange muligheder for at finde steder hvor der ikke er mange turister. Smukke rolige strande og små hyggelige spots med formidabel udsigt.

Så alt i alt viste Phuket sig at være et godt mix af mulighed for at slappe af i smukke frodige omgivelser og så mulighed for at gå ud at spise på fantastiske restauranter og få gode cocktails under den varme nattehimmel.