Den private bumbushytte på stranden i Kokrobite var omgivet af palmer, der trods deres lange tynde stammer virkede stærke mod den hårde vind fra Atlanterhavet. Når man stod med bare tæer i det varme sand og kiggede hen langs kysten virkede de mange palmer som et sejl, som de flot dannede en let bue op mod vinden fra havet.
Det blå hav var enormt og fyldte hele udsynet når man stod med ryggen mod land. Æstetisk som et hav kan være, kun brudt af de badende i vandkanten. Havet var uroligt og mange steder var bølgerne hvide af skum. De store bølger knækkede ryggen mod stranden i voldsomme brøl og gled flere meter op ad stranden for derefter at trække sig tilbage, med en så voldsom kraft at man kunne mærke sandet forsvinde under fødderne. Den kraftige lyd af havet var øredøvende, men på samme tid beroligende, som intet kan gøre ved en.
Langs stranden lå flere hytter som den min familie har, på bredden lå flere steder store fiskerbåde der mest lignede store kanoer og i sandet og i vandkanten løg mange lokale børn rundt og legede. Som jeg stod der med alle de fantastiske detaljer omkring sig blev billedet helt perfekt og jeg havde følelsen af at jeg stod med fødderne på et af de dejligste steder på jorden.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar