tirsdag den 14. august 2012

London: Shoreditch


Hendes klare pink hår hang tungt omkring hendes hoved og de bløde fald dækkede halvdelen af ansigtet, så hendes knald røde læber næsten faldt i ét med lokkerne. Det ene synlige smaragdgrønne øje stod i stærk kontrast til håret, og den sarte lyse hud lyste op imod den mørke streg der rammede øjet ind. Det lidt nedtrykte blik borede sig intenst ind i en, imens hun observerede livet på Brick Lane En sølvring i hendes ene næsebor glimtede i solen.

Hun var omgivet af de mange gamle townhouses i London bydelen Shoreditch. Høje og lave. Gamle og slidte i dunkle mursten med mørke vinduer, men dog stadig med utrolig historie i fugerne. Nogle med facaden istandsat med et moderne øje, men med respekt for bydelens ellers rå udtryk og historie. Et fascinerende mix mellem nyt og gammelt. Andre med den nederste etages smalle træfacader malet i forskellige skarpe farver, side om side som var en farvepalét blevet trukket ud på en lige linje. Bag de sprossede vinduer åbnede der sig hele tiden nye fantastiske universer. Små forretninger med deres egen unikke stil og special varer, frisørsaloner som var man landet tilbage i 50’erne, samt cafeer og restauranter med hyggelig og personlig indretning der indbød til at tage i det mindste en kaffe på dem alle. Langs gaden stod flotte sorte smedjejernslygtepæle side om side med små træer. Hvor der var en bar væg eller en kraftig metalskodde var trukket ned foran en butiks vinduer, var der malet på det ledige lærred. Ikke grafitti, men egentlig kunst. I imponerende former og med en helt utrolig kreativitet. Alt lige fra et lille Warhol-inspireret portræt på en lille bar plet, til store detaljerige malerier dækkende hele en bygnings facade. Ingen steder kunne man kigge hen, uden at der var et kunstnerisk udtryk, der mættede øjnenes sanser. Selv skiltene der hang ud fra muren over de små butikker var kunstværker i sig selv.

Men ikke kun kunsten på murene gav bydelen sin helt utrolige charme. Blomstermarkedet på den farvestrålende Columbia Road fyldte området med sanseindtryk i en storm af stærke farver og kraftige dufte. Madmarkedet Broadway Market under de hvide teltduge mellem de lave townhouses havde en energi der var omfavnende. Med broen over Regent’s kanalen med udsigt til slusen og livet på stierne under træerne langs vandet, i den ene ende og parken London Fields i den anden ende, kunne rammerne næsten ikke være bedre. Boderne var et overvældende udbud af alt hvad ganen kunne fristes af og meget mere. Tapenader i grove træspande, grøntsager i lave fletkurve, lodvægte der fandt balancepunkt, smagsprøver af utallige pølser der blev langet over disken på den skarpe kniv, lune brød i stakke, fisk på is, kager der gjorde mundvigerne våde, olier i smukke flasker, blomster med stolte hoveder, vine med historie og delikatesser der kun gav en lyst til at købe det hele og fejre livet. Indkøbene blev båret hjem i brune papirsposer med udsigt til en hyggelig aften.

Bag de lave townhouses skimtes City of Londons blanke skyskrabere, der spejlede sig i solens stråler. Midt i mellem de høje bygninger brød The Gherkins ikoniske bløde form frem og betagede øjet. Finansdistriktets skarpe og rene linjer stod i stærk kontrast til Shoreditch ældre udseende, men tilsammen skabte det billedet som kun en storby kan frembringe. I blandt de blanke bygninger gik folk rundt i pressede sæt og en professionel attitude. Rundt om hjørnet i hipsternes højborg, var udtrykket mere kreativt og afslappet, matchende kunsten på kvarterets mure. 

Tilbage midt i Shoreditch livlige midte, blev der foran Cafe 1001 indtaget friske burgere. Fremmede, lokale, turister og venner side og side og luften i den smalle gade summede af liv og sommer. Pigen med det pink hår var væk. Metalskodden foran forretningen var rullet op. Senere ville hun dukke op igen på hendes faste plads ved Brick Lane. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar