Nepal, Chitwan: I nærkontakt med næsehorn.

På fem en halv time kom vi fra Kathmandus larmende gader, med trafikkaos og mennesker overalt, gennem det bjergrige og frodige landskab omkring dalen, til vi endte i det flade savannelandskab i nationalparken Chitwan, med masser af lys og højere temperaturer. Skovene var nogle steder tætte, som for at understrege kontrasten til de store åbne savanner og marker.

Små simple lerklinede huse lå langs vejene. Mange med høns og ænder gående frit rundt foran. Geder og okse bundet fast under et simpelt halvtag, hvor neg eller et bundt af grene der var bundet fast under taget, kunne nås når sulten skulle stilles. Få steder stod også en elefant lænket fast under et større halvtag bag huset. Oksekærer og hestevogne med to hjul skabte livlig trafik på grusvejene.

Jo tættere vi kom landsbyen Sauraha i udkanten af nationalparken begyndte flere og flere elefanter også at dukke op på vejene. Roligt og overraskende lydløst bevægede de sig gennem gaderne i Sauraha. Nogle med en enkelt rytter, andre med fire turister i en kvadratisk stol på ryggen af elefanten.

Efter et hurtigt check-in på Jungle Safari Resort fortsatte vi til fods rundt i landsbyen og videre i udkanten af savannen. Kom forbi lokale i gang med at høste markerne og slå frøene fra negene, med et systematisk og rytmisk samarbejde mellem kvinder og mænd. Snedkere sad med sved på panden foran deres værksted og arbejdede flittigt. Børn legede mellem husene og kvinder hang tøj til tørre på snore spændt interimistisk ud mellem huse og træer.

Allerede få hundrede meter efter de sidste huse, hvor vi havde bevæget os ud over savannen, gjorde en lokal guide os opmærksom på at være stille og langsomt komme hen mod udkanten af et lille område med tættere bevoksningen langs floden. Tre fire meter fra hvor vi stod, gik to næsehorn og græssede på flodbredden. En ældre “pensioneret” han og en ung han der endnu ikke havde fået sit eget territorie. Med få meters afstand kunne vi bare følge dem, lige så stille gå og spise. Efter at være blevet mætte traskede de lige så stille ud i floden og svømmede ud til kun øjne, næsebor og horn stak over vandet. Hele tiden upåagtet af vores tætte tilstedeværelse.

Med skoven på den ene side af os og den store savanne på den anden fortsatte vi. En stor påfugl fik pludselig bladene i en trætop over os til at rasle mod hinanden. Savannen lå stor og åben. Den stille vind fik knap nok det høje græs til at bevæge sig. De grønne og lysebrune strå stod lige så langt øjet rakte. Med enkelte buske og lave træer stikkende op rundt omkring. På den anden side af savannen startede junglen, med høje nøgne stammer og store fyldige og tætte kroner.

På den anden side af skoven kom vi til et sted ved floden hvor solnedgangen skulle være noget ganske særligt, men de mange skyer på himlen over savannen tillod kun ganske få solstråler at trænge igennem. Alligevel tog vi plads ved flodbredden for at nyde dagens sidste lys. Pludselig var det som om den stærke sol bagved alligevel fik skyerne til at give op og trække i alle retninger. Himlen blev i stedet farvet mere og mere i varme farver. Gule, røde, orange, lilla og lyserøde nuancer spillede over hele himlen og blev kun kraftigere minut for minut. Bjergene inde i landet stod mørke og tydelige og junglen foran solnedgangen blev forvandlet til mørke konturer.

Himlens farver spejlede sig i floden foran os og de små bølger på overfladen gav kun de mange fantastiske nuancer endnu mere liv. En lang kano gled langsomt forbi, med en mand stående bagerst med en lang bambuspind, til at skubbe kanoen frem. Som han forsvandt længere nede ad floden overmandede natten himlen og det blev tid til at finde tilbage til hotellet, efter allerede mange oplevelser på de første få timer i Chitwan.