At tage rundt i Venezuela og på Isla Margarita er som at gå rundt i en blanding af botanisk have og zoologisk have. Forskellen er bare, at der er det real life. Det rige dyreliv og planter vi til nøds kan holde som stueplanter, der på de kanter vokser vildt, vidner om at det er en anden verdensdel end vores og at det er under helt andre solbeskinnede himmelstrøg. Alt det der er specielt og eksotisk i Danmark er der almindeligt.
En forskel vi konstant blev mindet om på vores ture og i det hele taget. Bare insekterne er større og vildere. Cikaderne var en konstant summen i luften fra det store grønne område udenfor hotellet. Vandrende pinde på 20-30 centimeter kravlede på væggene og legoaner og firben i massevis løb rundt på vejene og ved poolen. Vi sad nærmest bare og ventede på at der dukkede vilde aber op i de mange store palmer ved hotellet.
Overalt langs kysten sad pelikaner i flok og gribbene samlede sig på klipperne. Fuglene i luften over os var mere farvestrålende og kolibrier fløj legende let rundt rundt mellem de mange eksotiske blomster og kæmpe kaktusser.
Farverne var skarpere og gennemtrængende. Det azurblå vand stod i skarp kontrast til det næsten skrigende grønne planter og de mørke klipper. Havets dragende farve brydes kun af de enorme hvide bølgetoppe, der med store brag knækker under tyngden og vidner om enorme kræfter i spil. Rundt omkring hvor bølgerne var særligt store lå lokale på deres surfboards og ventede på den rette bølge, for pludselig at bryde op og lade sig rive med på ryggen af en af dem, men en lethed og ynde der kun kunne fascinere.
Venezuela og Margarita har det hele. Regnskov, savanne, ørken og store vandområder. Vi sejlede en dag rundt i et stort mangrove-område hvor enorme rodnet fra træerne dannede hele øer i det store vandområde. Nogle steder skabte træerne med deres grene og rødder små tunneller hvor båden kun lige kunne komme frem, med træernes grene tæt omsluttende over os. På rødderne voksede enorme østerskolonier, der fik rødderne lige under vandoverfalden til at lyse hvidt op og afslørede de klare røde søstjerner og farvestrålende svampe der også gemte sig der.
Der er også kryb på de kanter. Når vi gik rundt på klipperne langs strandene og skulle gennem krat for at komme frem, gik vi konstant med øjnene ved fødderne af frygt for at en slange skulle dukke op. Dog skulle faren ikke være så stor. De samles eftersigende mest i områder hvor der ikke kommer så mange mennesker, men bare viden om at de kunne dukke op, gjorde os ekstra opmærksomme.
Det betyder dog ikke at vi ikke kom tæt på. På et tidspunkt bød muligheden sig, med en lokal guide ved vores side, at komme helt tæt på nogle af de dyr. Så pludselig stod jeg der med en stor pyton over skuldrene. Lidt efter fik jeg et stort ønske opfyldt. Jeg har i mange år lidt af voldsom araknofobi, og bare tanken om hvilke edderkopper der fandtes på de kanter kunne give mig sved på panden. Alligevel ville jeg gerne udfordre mig selv, så da muligheden bød sig prøvede jeg at holde en fugleedderkop. I forsøg på at overvinde min araknofobi.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar