Hjemrejse. Rejsedagbog #9

Hvor er det surt at skulle hjem igen. Efter den tidlige morgendukkert i poolen hvor varmen allerede tørrer vores kroppe når vi kommer op af vandet, virker det urimeligt at man skal hjem fra det her, med udsigt til regn i Danmark. Vi ville ønske vi bare kunne blive her. Vi er slet ikke mætte endnu. Snakker om det kunne være fedt at bo her fast.
Men ville det være det? Er det ikke netop fordi man kun er af sted en uge måske to at det er noget særligt. Man rejser når man stadig synes det er dejligt og humøret er i top. Man er ikke nået at blive træt og mæt, men derimod sulten efter at komme igen. Have noget at glæde sig over, at kunne komme tilbage til. Hvis livet her blev hverdag, hvad ville vi så længes efter, når vi savnede forandring og oplevelser. Bedre vejr? Øen og livet her er kun oplevet som ferie. Hvis man skulle arbejde og have en hverdag kørende her, ville der nok være lige så mange mentale gråvejrsdage som vi har i hjemme i Danmark. Er det ikke netop fordi det er med ferie i sindet at det er så skønt.
Det bliver alligevel godt at komme hjem igen og begynde at glæde sig til næste gang, man skal ud og opleve et fremmed land og dét ganske særlige det har at tilbyde.