Maldiverne #1: Velkommen til paradis.

Allerede i flyet fra Doha sad vi med snuderne trykket flade mod vinduerne, for at kigge ud da øerne begyndte at dukke op som små pletter på det store åbne hav. Da flyet begyndte at gå ned kunne vi stadig kun se vand på begge sider, men alligevel satte flyet hjulene mod fast grund. En velkomst til Male, Maldiverne lød over højtalerne.

Varmen omfavnede os med det samme da vi steg ud ad flyet og smilene voksede hurtigt. Lidt efter sad vi i en lille bus der kørte os til en ny terminal i den anden ende af lufthavnen. Men ikke hvilken som helst terminal. Vi blev bedt om at vente i en lounge med en veranda ud til en lille havn. Men hvor en sådan veranda normalt ville give udsigt til svajende sejlbådsmaster, havde vi i i stedet udsigt til vandflyvere der lå og vuggede på vandoverfladen. Nedenfor svømmede farvestrålende fisk rundt i flere størrelser. Palmer stod rundt om havnen med bladene vejende i vinden.

Et par mørklødede piloter kom gående i shorts, hvide korte skjorteærmer og bare tæer på de vuggende broer der flød på vandet. Et fly ved en af broerne blev gjort klart. Da flyet var pakket blev vi bedt om at tage plads i det lille fly, med små tætte sæder og lavt til loftet. En steward gennemgik reglerne ombord i en tone der fik det til at lyde som om han fortalte en sjov uhøjtidelig historie.

Propellerne startede og vi priste os alle lykkelige for de ørepropper vi havde fået udleveret. Med fuld fart bevægede vi os hen over de små krusninger på vandet i havnen, men slap pludselig vandet uden vi mærkede noget. Med utrolig lethed bevægede vi os opad og Maldiverne bredte sig ud under os.

Koboltblåt vand med få hvide bølgetoppe så langt øjet rakte. Turkisfarvede plamager hvor vandet var lavt, så den hvide sandbund skindede igennem, lå spredt i det dybe hav. Øerne lå som små grønne oaser og udgjorde et helt utroligt sceneri. Så stort et hav og så alligevel disse næsten pludselige pletter af land og lavt vand. Øerne dannede store cirkler, atoller hvor den ene ø lignede paradis mere end den anden. Hvide sandstrande omkransede dem alle. Koralrevene lå som tydelige aftegninger i vandet, som lange tanger og buer rundt om øerne. Hvad der mon var af liv omkring de farvestrålende rev, fik det til at krible i de finner vi i tankerne allerede havde taget på fødderne.

Efter en lille time begyndte flyet at gå ned mod en af de større øer hvor palmer ragede højt over den tætte bevoksning og de mange små hytter med palmeblade på tagene. Med små hop landede vi på vandet og gled lige så stille ind til molen, hvorefter vi kunne sætte tæerne i det fineste hvide sand. Velkommen til Kuredu, en af Maldivernes større øer.