Nepal: Taxatur i natten.

En lugt af støv blev hvirvlet op da jeg satte mig ind på tæppet, der lå foldet ud over bagsædet i den lille Suzuki. Chaufføren vendte det store smil til og spurgte på gebrokkent engelsk hvor jeg skulle hen. Et par nepalesiske fraser fra min side var nok til ham. Med et ryk der kunne have fået baghjulene til at blive tilbage, startede han og gassede yderligere op. Den tynde skal på den lille bil knirkede og gav sig som vi bevægede os frem ad de ujævne veje. Hver gang vi holdt stille satte tomgangen hele bilen i små rystelser.

Pynten der hang under bakspejlet svang hurtigt frem og tilbage, og plasticens mange farver glimtede i billygternes lys. Mørket havde forlængst sænket sig over byen og et af Kathmandus mange powercuts, gjorde kun mørket endnu tættere. Kun de mange billygter flimrede forbi udenfor de halvåbne vinduer. De røde og hvide lyspletter blev suppleret af farverige blinkede diodelamper i andre taxier og på motorcykler. Farverne dansede forbi på alle sider af bilen. Larmen gled dog ikke bare forbi, men trængte nemt ind i bilen.

Dog fik larmen stærk konkurrence af musikken der bragede ud ad højtalerne. Høje skingre stemmer, tilsat indiske poptoner og vaskeægte bollywood-stemning. Meget teatralsk musik der enten lyder meget lidende eller glad. Chaufføren sad glad og sang med. Farverne i musikken matchede lysene udenfor og den dansende pynt i forruden, så jeg ikke kunne lade være med at sidde og smile for mig selv. Med Kathmandus gader og kaotiske trafik susende forbi udenfor i den lune aftenluft, kunne musikken ikke have været anderledes.

Et råb ud ad sideruden rev mig ud af den forestilling jeg sad og nød på bagsædet. Chaufføren hang halvt ude af vinduet og råbte ad en anden chauffør der holdt på tværs og spærrede vejen. Flere råb blev afløst af en utilfreds mumlen tilbage bag rettet. For lidt efter igen at blive til sang i takt med musikken.

Skarpe sving, små tætte gader med knap nok plads til sidespejlene og grusveje med store huller fik bilen til at hoppe og danse. Stålet beklagede sig, men fik ikke chaufføren til at skåne speederen. Jeg har for længst lært ikke at følge med i alle chaufførenes genveje, så lænede mig i stedet tilbage i sædet og nød faktisk musikken og suset. Og ganske rigtigt, lige pludselig holdt vi foran det aftalte sted.

Med stort smil gav chaufføren mig hånden og ønskede mig en god aften. Jeg sagde pænt tak og gik smilende over pladsen. Han havde allerede godt min aften festlig.