Nepal: Tihar; lysets fest.

Normalt når mørket falder på over Kathmandu, forsvinder også byens konturer i det kulsorte mørke. Men i disse dage bliver byen forvandlet med et trylleslag når først nattens mørke har trængt ind gennem alle byens små gader. Byens bygninger er oplyst af kulørte lamper i massevis. Alle tænkelige farver og mange steder også i blinkende udgaver. Lyskæderne hænger tæt, så husmurene i stedet ligner lysende tæpper der hænger ned fra nattehimlen. Træersstammer er blevet snoet ind i lyskæder, så det kulørte lys får trækronerne til at ligne en julekugle hvor lyset siver ud af en masse små huller. Selv den mindste lille døråbning i et lille faldefærdigt hus er pyntet med en enkelt lyskæde og blomsterranker.

I disse dage fejrer Nepal Tihar, lysets fest. Som en fejring af afslutningen af tiden på året hvor strøm ikke er noget problem. Fra nu af vil der kun blive mindre og mindre strøm indtil regnen kommer igen næste år. Samtidig falder Newarenes - stort nepalesisk folkeslag - nytår i morgen. Samt den hinduistiske festival Deepavali. Så hele byen er én stor fest. Et kig fra tagterrassen i den nordlige ende af byen, der normalt er en udsigt ud over en mørk og stille by, er nu et kig ud over en by der strækker sig i alle retninger som et blinkende tæppe af lys. Raketter farer over himlen og eksploderer i et brag og et lyshav. Bands spiller i flere gårde og lyden af festglade mennesker blander sig med det kulørte lys i byens gader.

I aftes da mørket faldt på gik jeg en lang tur rundt i byen for at opleve det helt tæt på. Endte med at gå i tre timer fordi der hele tiden skete noget nyt, så nysgerrigheden blev ved med at drive mig længere og længere rundt i byen.

Hele gader var lysende stier. De små gader i den gamle del af byen havde fået tag af lyskædetæpper, der hang i lette buer gennem gaderne. Flere steder i byen fik “Jul i Tivoli” til at ligne en simpel lysinstallation. Lange blomsterranker af orange blomsterhoveder trukket på snor hang i alle døråbninger og levende vokslys brændte sagte overalt hvor der kunne sættes et lille lys. En sødlig duft af voks og smørlys hang i alle steder. Foran alle hjem var der lavet store fantastisk smukke rossetter i farvede ris og blomster-kronblade. Som velsignelse af hjemmet. Et stykke kunst der kun kan ses lige efter det er blevet udført, for snart kommer en hund, en ko eller en der er ligeglad og går igennem det, så mønsteret bliver udvisket i lange spor af sammenblandede farver.

Gaderne var fulde af liv og alle var glade. Det foregik noget alle steder. Små piger i knitrende nye kjoler lavede danseshows og sang i gaderne. Drenge legede med fyrværkeri og grinte højt hver gang det lykkedes at forskrække en forbipasserende. -Dr blev også grint af mig. Andre stod i samlet flok og spillede musik og dansede. Gamle mænd stod samlet og smilede ved synet af ungdommens glade ansigter. Enkelte stod selv og rykkede lidt stift i hofter og knæ. Små lastbiler kørte rundt i de små gader, fulde af unge fyre. På ladet var også trommesæt, guitar, bas og hvad der ellers skulle til at spille op. Som festspredere kørte de bare rundt og spillede højlydt. De der ikke spillede hang ud over siden og opfordrede folk på gaden til at feste. Festklædte kvinder bevægede sig fnisende gennem gaderne og de kulørte lamper blinkede i stenene og perlerne syet på deres farvestrålende sharier.

Med duften af nytårskrudt, de medfølgende røgskyer i forskellige farver, farvet af de blinkende lyskæder i nærheden, alle de glade mennesker og den festlige stemning, kunne jeg ikke selv lade være med at gå rundt og smile for mig selv. Det var en fornøjelse at opleve en fremmed højtid så tæt på. Selvom den ikke har nogen betydning for mig, følte jeg mig beæret over at få lov til at tage del i og være vidne til deres fejring. Heldigvis er festivaler og helligdage ikke sjældne i Nepal, så det bliver forhåbentlig ikke sidste gang.