fredag den 12. november 2010

Nepal: Kan man tro på at banker kan velsignes?

Prøv at bede Peter Straarup (Direktør Danske Bank) om at lukke banken ned en dag om året, få en højtstående gejstlig til at komme og udføre en række religiøse ritualer, bl.a. i bankens bokse og på skrankerne og fortæl ham at han skal bede og ønske for det bedste for bankens investeringer og kundernes kapital det kommende år. Chancen for at se en bankdirektør gøre dét i Danmark er nok ikke stor. Men ikke desto mindre er det realitet her i Nepal.


I den netop overståede Tihar var hver dag helliget tilbedelsen og velsignelsen af noget særligt. Hvor der udføres pujas til ære for en gud, et dyr eller en særlig person. Ved at ofre gaver til og ønske for pågældende. På tredjedagen af Tihar var det guden Lakshmi, guden for formue og penge. Dagen hvor størstedelen af landets banker lukkede ned, for at velsigne deres bankbokse og sikre et godt økonomisk år, ved at udføre en Lakshmi Puja.


Det er også den vigtigste dag i Tihar, hvor alle hjem og forretninger tænder levende lys og pynter facaderne med kulørte lys for at lokke Lakshmi til netop deres hjem eller forretning. Smukke rossetter på fortovet foran indgangen skal lokke hende til og en malet sti gennem huset skal lede hende til det sted hvor opsparingen ligger eller omsætningen skal hentes ind.


Den første dag i Tihar er det kragerne, som budbringere for dødens gud, der bliver velsignet og æret. Andendagen er det hunden og på den vigtige tredjedag er det hinduernes hellige dyr koen der bliver velsignet. Fjerdedagen er den unge okses dag og femtedagen er det søstrene der udfører pujas for deres brødre og giver dem tikkas i panden. Tikka; røde plet i panden, mixet af helligt vand, ris og rødt pulver.


Jeg var heldig at deltage i en hunde puja i Tihar, hvor nogle venners hund skulle fejres. Som traditionen foreskriver er det husets ældste der skal udføre ritualet. Så hos dem var det chaufføren og vagten der tog plads i den pyntede pavillon i haven. Med røgelsespinde, fade med frugt, kokos og sweets, lys og helligt vand. Hunden fik tikka i panden, ligesom alle byens øvrige hunde løb rundt med en rød plet i panden. Alle stod vi nysgerrige og interesserede i en ring omkring og fulgte ceremonien, imens de to ældre mænd med stor seriøsitet og alvor udførte ritualerne.


I Dashain den største festival af dem alle, et par uger før Tihar, var vi nogle venner afsted ude af dalen. Men en af dagene kunne vores chauffører pludselig ikke kører længere, fordi det var den dag på måneden hvor bilenerne skulle velsignes, så før vi kunne fortsætte, skulle der udføres pujas for vores biler. Der var ikke andet at gøre end at respektere dette og hjælpe med at få det gjort. Bilerne blev vasket flittigt i et par timer og de nødvendige remedier blev indkøbt.


Hvert hjul og køleren blev velsignet med vand, rødt tikkapulver, blomsterkron-blade, kokosmælk og røgelse. Frugt og sweets blev lagt på køleren og på jorden foran. Os vidner blev som afslutning alle tilbudt frugt og sweets.


Under ceremonien måtte vi alle kæmpe lidt med at holde smilene tilbage, for det virkede temmelig skørt. Men igen kunne vi ikke andet end respektere deres religion og tro på det nødvendige af disse pujas. Det ville være umenneskeligt andet. I stedet tog vi del i det og så det som en unik oplevelse. Ved lidt eftertanke var den stærke tro et smukt syn.


Dette er bare få eksempler på nogle af de festligheder der findes her i Nepal, med den hinduistiske tro som omdrejningspunkt. Rygterne sider at der omkring 360 mærkedage på et år her i Nepal, men ingen ved det rigtig med sikkerhed, da nogle mærkedage er vigtige for nogle og andre for andre. Nogle fejrer dem alle og andre stort set ingen. Imens størstedelen fejrer de største og vigtigste festivaler og helligdage, som f.eks. Tihar og Dashain.


Religion er allestedsnærværende og det er svært ikke at blive betaget og rørt af det ind imellem. Også selvom det nogle gange virker mærkeligt med vores vestlige øjne. Forleden snakkede jeg med en engelsk turist om netop dette og han gav udtryk for, at han synes det var tilbagestående at de lod deres liv styre så meget af religion.


Er det virkelig tilbagestående at være religiøs? Er det tilbagestående at tro man skal velsigne banken for at sikre et økonomisk godt år? Er det tilbagestående at bede for biler, huse og dyr? Bare fordi vi i vores del af Verden har mistet en stor del af vores tro, er det så ensbetydende med at tro ikke kan være en del af moderne udvikling. Hvis man spørger mange af nepaleserne hvorfor de gør det ene og det andet i løbet af ritualerne eller spørger bankdirektører om de virkelig tror på effekten af at udføre puja for Lakshmi, så er der mange der svarer at de måske ikke ved hvorfor de gør alle tingene eller heller ikke ved hvad alternativet er, hvis de ikke gør det. Men de siger alle sammen også, at det ikke kan gøre nogen skade at gøre det. Hvilket ikke kan være mere sandt. Det er da smukt! Smukt at de ikke stopper århundrede gamle traditioner, bare fordi meningen ikke altid kan ses i statestikker og grafer.


I stedet for at sige de er tilbagestående på grund af deres tro, kan man vel sprøge om det ikke er en smule afstumpet at mange i den vestlige Verden ikke har meget andet tro end den til penge, kontrol og deres eget ego? Afstumpet at mene, at mennesker er mindre begavet bare fordi de holder fast i deres religiøse historie. Er det ikke mere tilbagestående at gøre tro til et tabu?


Den forskellighed der skabes i Verden af forskellige kulturer, religioner, verdenssyn og traditioner er noget vi skal kæmpe for at holde fast i, i stedet for at ensforme og tro at vi altid selv har det rette svar. Der er vel også en grund til at vestlige der har været tæt på døden eller anden ulykke, ofte finder trøst i religion bagefter. Måske fordi det indser at troen på noget større end dem selv kan hjælpe dem. Fordi de oplever at det ikke skader at tro på noget der ikke nødvendigvis er så håndgribeligt. At banker måske godt kan velsignes....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar