Livet i sig selv kan også være luksus.

Flere har stillet spørgsmålstegn ved om jeg vil kunne holde ud at bo i et land som Nepal, der som 3. verdensland på mange områder er markant anderledes end Danmark. Ikke mindst i forhold til standard og mulighederne for luksus og selvforkælelse. Der er ikke de samme shoppingmuligheder. Ikke de samme muligheder for at gå ud og spise eller få cocktails i lækre og hippe omgivelser. Der er ikke altid rent og pænt og alting fungerer måske heller ikke så optimalt og rettidigt som vi er vant til i Danmark. Samtidig er der åbenbart mange der heller ikke ser mig som typen der kan give afkald på mange af dé ting. Hvilket vel egentlig ikke er helt uberettiget. Indrømmet.

Der er da også en del luksus i hverdagen jeg har givet afkald på. Ting jeg savner ved Danmark og København. Noget så simpelt som at stå op om morgenen og bruge tid på hvilket tøj jeg skal have på. Hvilke mærker der skal trækkes frem fra skabet. Det er bare ikke vigtigt herude. Noget jeg selv for et halvt år siden, havde svært ved at forestille mig selv være ligeglad med. Men mener ikke mit liv er mindre luksuriøst af den grund.

Luksusen har bare ændret karakter. For mig er hele denne oplevelse luksus. Tænk sig at få sådan en mulighed. At kunne bo i et fremmed land. Det er luksus for mig at få alle de oplevelser jeg får herude. Allerede på de første måneder er mit sind og min sjæl blevet beriget med indtryk og oplevelser som vil følge mig resten af mit liv.

For mig er det luksus at få lov til at opleve Verden. Større luksus end nogen anden. At jeg får lov til at se Verden fra en anden vinkel og på den måde får udvidet mit verdensbillede er for mig en kæmpe gave. Det er det hver gang jeg rejser. At jeg nu for alvor får mulighed for og lov til at komme ind under huden på en fremmed kultur er bare endnu større.

Jeg mener hver eneste oplevelse, indtryk, træning, indlæring og åbenbaring, både gode og dårlige, er med til at udvikle mig som mennesker. Det er alt sammen lektier i livet evige skole, hvor jeg mener at jeg til den dag jeg dør vil være elev.

At jeg ved at være her og ikke behøver at tænke på økonomi, fordi kærestens kontrakt tillader det, kan jeg ovenikøbet være med til at gøre en forskel for andre mennesker. Noget jeg også ser som en luksus. At have overskuddet og friheden til at kunne gøre noget. Hver gang jeg siger farvel til mine elever, hvad enten det er de store eller de små, bliver jeg glad. Når jeg mærker deres store taknemmelighed bliver jeg lykkelig. På en helt særlig måde. Når jeg mærker hvor lidt jeg kan gøre for at gøre meget for nogle andre, bliver jeg selv taknemmelig over at fået den chance. Så får mig bliver det også en luksus.

Jeg går glad i seng om aftenen. Ikke fordi sengetøjet er dyrt, fordi jeg har erhvervet nye sko i løbet af dagen eller fordi jeg har drukket otte udsøgte cocktails på en eksklusiv bar. Men fordi jeg jeg har erhvervet nye erfaringer. Fordi jeg endnu en dag har fået lov til at opleve. Livet når det kan mærkes, er i sig selv en luksus.