Nepal: Stå op sammen med Kathmandu.

Allerede ved halvsekstiden begyndte lydene fra Kathmandus morgentrafik at tage til og trænge igennem vinduerne. I soveværelset var aircon’en i det andet rum endnu det eneste der gav lyd fra sig. Bilhorn og råb blev suppleret af hanernes galen og de vilde hundes gøen. Da vækkeuret ringede lidt over syv, var der ingen tvivl om at Kathmandu var stået op. Trafikken var tydelig som en konstant summen. Kun overdøvet af horn og lastbilers hårde opbremsninger, der fik de store stålkasser på hjul til at knirke så det skar i ørerne.

På balkonen med morgenmaden i hånden og friskpresset appelsinjuice i glassene, kunne vi sidde i solen og nyde udsigten til bjergene på alle sider af dalen. Morgenskyerne hang stadig lavt som hvide vattotter på de mørke bjergtinder. Ovenover va himlen blå som renset af natten. Nedenfor på vejen suste trafikken forbi. Arbejdere strømmede til arbejdspladsen på den anden side af vejen og forskellige varer blev fragtet afsted i kreative og enorme oppakninger bag på cyklerne mod byen.

Tog selv turen ned ad Lazimpat Road - den store vej vi bor på - og hilste på dem der var igang med at åbne forretningerne og skylle det sidste støv væk fra fortovet. Nogle af de mange affaldsbunker i rendestenene var blevet fjernet eller brændt af i løbet af natten, men nogle steder hang stanken stadig i luften. Som om blomster, blade og frisk luft havde givet op overfor de kraftige dampe.

Hilste pænt på den storsmilende barber i det lille åbne lokale ud mod vejen. Indretningen var sparsom, men med det nødvendige. En barberstol, et lille bord, et spejl, hans barberredskaber og dagens aviser. Resten af underholdningen skulle livet på gaden nok sørge for. Satte mig i stolen, hvorefter han gik i gang med skum og kniv. Hurtige og præcise bevægelser fjernede hurtigt de efterhånden lange stubbe og den efterfølgende sprit på huden prikkede friskt i huden. Nakke, skuldre og hoved fik en ordentlig gang massage, afsluttet med et knæk af nakken til hver side, så jeg bagefter følte jeg havde fået to ekstra led sat ind i nakkesøjlen. Skønt!

På gaden spankulerede en ko op gennem Lazimpat Road. Uden tilsyneladende at lade sig mærke af hurtig trafik eller de utallige horn der sprængte luften omkring den. Den fortsatte sin morgentur på midten af vejen. Som om den nød sin hellige status og frydede sig over at kunne gå hvor den ville, som den ville. Trafikken indordnede sig og kørte forbi på begge sider af den.

Kathmandu var i fuld gang og livet ville fortsætte i samme tempo til aftenens mørke lagde en dæmper over byen. Kun monsunens korte, men voldsomme regnskyl ville i løbet af dagen kunne lægge en dæmper på tempoet, når folk trak i læ under halvtage eller træer.